Nu går danske arbejdsgivere og fagbevægelsen for første gang sammen om et fælles fagligt bistandsprojekt. Projektet skal få arbejdsgiverne og lønmodtagerne i Østafrika til sammen at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed i Østafrika.
Både fagbevægelsens Ulandssekretariatet, hvor FTF og LO står bag, og Dansk Industri har igennem flere år haft bistandsprojekter i Østafrika. Men det har været hver for sig med forskellige samarbejdspartnere.
I Østafrika forsøger de 5 stater Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi i øjeblikket at etablere et fælles marked a la EU. I løbet af de sidste 10 år har landene fjernet toldmure, sørget for fri bevægelighed af varer, kapital, service og arbejdskraft. Målet med de mange tiltag har været at skabe en fælles union.
Det går stadig trægt
Det Østafrikanske fællesskab hedder East African Community, EAC. Men det går ikke så stærkt. Blandt andet halter det med at få etableret fri bevægelighed for arbejdskraft.
Samtidig er det så som så med den sociale dialog mellem arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden i Østafrika. EAC har flere gange lovet at sætte gang i trepartsdrøftelser, men det bliver ikke til noget.
De danske arbejdsgivere og fagbevægelsen forsøger nu at slå to fluer med et smæk med det nye fælles projekt. Det skal både fremme den sociale dialog med EAC og styrke mulighederne for arbejdskraftens frie bevægelighed. Samtidig er det anledningen til at få de to lokale forhandlingsparter til sammen at finde ud af, hvordan man kan presse EAC til at fjerne de forhindringer, der i dag hæmmer arbejdskraftens frie bevægelighed mellem de fem stater.
Mange forhindringer endnu
Og der er mange problemer at overvinde. Det gælder blandt andet arbejdstilladelser, anerkendelse af uddannelse, rettigheder til sociale ydelser, eller hvordan man sikrer sig pensionsmæssigt, så pensionen ikke pludselig tabes, blot fordi medarbejderen flytter til et arbejde i et andet land i regionen.
Det fælles projekt vil trække på erfaringerne fra forhandlingsprocesserne i EU. Og så vil de danske parter også bruge de mange gode nationale erfaringer med fælles påvirkning af regeringen.
Lønmodtagersiden i Østafrika har, blandt andet med Ulandssekretariatets assistance, fået etableret en regional platform, East African Trade Union Confederation, EATUC. EATUC har påvirket EAC til at tage hensyn til arbejdstagerens rettigheder. Det er blandt andet skrevet i et protokollat for det østafrikanske fællesmarked. Men det skal implementeres, og det går meget langsomt.
EAC har det seneste års tid kun sparsomt involveret de sociale parter for at få skub i processen. På arbejdsgiversiden er organiseringen på regionalt niveau først lige kommet på plads, så der skal gøres en ekstra indsats for at etablere stærke bånd til deres medlemsorganisationer i de 5 lande.
På besøg hos organisationerne
FTF har sammen med LO netop været på besøg hos tre af de Østafrikanske hovedorganisationer. De så forventningsfuldt frem til det nye samarbejde direkte med arbejdsgiverne, der forhåbentlig kan åbne nogle døre i EAC, men også styrke lønmodtagernes meget spæde forhandlings relationer til arbejdsgiverorganisationerne i de enkelte lande.
Formanden for hovedorganisationen i Kenya, Francis Atwoli, siger således:
"Et fælles regionalt forum for begge parter er vejen frem, hvis et regionalt fælles arbejdsmarked med bedre beskæftigelsesmuligheder skal blive til noget".
Jørgen Assens, der er chef for Afrika afdelingen i Ulandssekretariatet og arkitekten bag det nye projekt, supplerer:
"Det bedste vi kan gøre for at støtte udviklingen og en økonomisk vækst i Østafrika er at støtte fagbevægelsen og arbejdsgivernes til at tale mere sammen – og der kan både DI og den danske fagbevægelse bruge de erfaringer med social dialog, som vi har fra Danmark."