Det vakte opsigt, da den italienske premierminister, Enrico Letta, og den konservative britiske premierminister, David Cameron, var på bølgelængde under samtaler i juli. Italien og Storbritannien er normalt langt fra hinanden i EU-spørgsmål, men som Cameron var også Letta parat til at tage spørgsmål om den europæiske fortsatte integration op. EU skulle ikke bestemme alt.
Enrico Letta uddyber i et indlæg i Project Syndicate sine synspunkter og slår igen fast, at der er brug for ændringer i det europæiske samarbejde. Premierministeren går ikke så langt som sin britiske, konservative kollega og ønsker områder tilbage til nationalstaten, men lægger vægt på, at EU ikke hindrer nationalstaterne i at udvikle deres politikker.

”Vi har behov for at fastlægge, hvad der kan blive løst på nationalt niveau, og hvad EU-institutionerne skal gøre,” skriver Letta, der påpeger at finanspolitiske konsolideringer og nationale reformer er essentielle og må fortsætte.
”Men vi kan bedre nå vore mål under EU-rammer, der støtter snarere end begrænser nationale aktioner, der fremmer vækst og beskæftigelse,” mener Enrico Letta, der har kritiseret de detaljerede reformkrav, kriselande er mødt med.
Et effektivt EU er forudsætningen for eurozonen
Enrico Letta har tidligere også sagt, at både EU og Storbritannien er bedst tjent med, at Storbritannien ikke forlader EU. I sit indlæg lægger han vægt på, at EU forbliver samlet, selv om der er behov for større integration i eurozonen. Uden et effektivt EU kan eurozonen ikke blomstre. Men der er kun et Europe, og ”vi må alle arbejde sammen for at reformere og drive det fremad,” skriver premierministeren.
Den italienske leder hører til generationen, der ser EU som et fredens projekt og mindes tidligere krige i Europa. Næste år er det 100 år siden, 1. verdenskrig brød ud. To verdenskrige skabte grundlaget for den europæiske forståelse for integration.  Men de minder om krig er ikke længere en katalysator for videre integration. I dag må man finde nye eksempler på, at integrationen hjælper Europa med at nå mål i et ændret, global verden.
”Der er ikke noget værre end at lade folk tro, at europæisk integration er noget, som drives frem i hemmelighed – en rejse, der er styret af usynlige og ukontrollerede kræfter. EU kan ikke bestå, hvis det ikke bygger på borgernes eksplicitte tilslutning,” skriver Enrico Letta.
Fokus på det, der betyder noget for Unionen
Han hylder konklusionerne på det seneste møde i Det Europæiske Råd, der ellers fik en hård medfart i Europa-Parlamentet for ikke at komme med svar på udfordringer. Premierministeren finder konklusionerne opmuntrende, fordi de lægger op til at fremme innovation, den digitale økonomi og også at bidrage til, at de europæiske virksomheders konkurrenceevne forbedres.
Ud over at forbedre overvågningen af banksektoren finder Enrico Letta, at en bankunion gør det muligt at forbedre små og mellemstore virksomheders muligheder for at få rimelige lån.
Den økonomiske integration i eurozonen må fortsætte, men igen peger på Letta på, at det må være målrettet. Fokus må være på de områder, der virkelig betyder noget for den økonomiske union.
Kilde: fagligt.eu