Der er stor politisk bevågenhed på den svage produktivitetsudvikling i Danmark og et af fokuspunkterne er produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor. 
Selvom produktivitetskommissionen har slået fast, at det med de nuværende metoder ikke er muligt at måle produktiviteten i den offentlige sektor, har mange den opfattelse, at produktiviteten kan og skal forbedres. Regeringens moderniseringsreform for 12 mia. kr. skal også ses i den sammenhæng. 
På den baggrund har FTF foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt FTF’ere ansat i den offentlige sektor, der handler om de ansattes oplevelse af produktivitetsudviklingen gennem det seneste år, og hvad der kan øge produktiviteten i den offentlige sektor.  

Produktivitet måles groft sagt af forholdet mellem tre elementer – produktionsmængde, kvalitet og ressourceanvendelse. Produktivitet angiver den producerede mængde og kvaliteten af det producerede set i forhold til ressourceanvendelsen. 
Hvis man producerer mere og bevarer kvaliteten med samme arbejdsindsats, stiger produktiviteten. Men hvis man producerer mere med samme arbejdsindsats, men det går ud over kvaliteten, kan produktiviteten falde. 
Og producerer man den samme mængde og bevarer kvaliteten med færre ansatte øges produktiviteten, men hvis kvaliteten af det producerede mindskes, kan produktiviteten udvikle sig negativt.   
Kvalitetselementet er en vigtig del af produktiviteten, men kvalitet er en svær målbar størrelse. Det gælder især i forhold til offentlige velfærdsydelser. Det gør det vanskeligt at måle produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor. Hvordan måler man fx, hvad der sker med kvaliteten af undervisningen, hvis klassekvotienten stiger eller hvis sygehusene skal behandle flere patienter med samme antal læger og sygeplejersker?

Udvikling i output, kvalitet og produktivitet
Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af de offentlige ansatte FTF’ere vurderer, at deres arbejdsplads i løbet af de seneste år har produceret mere.  Præcis 90 pct. oplever, at de i høj, nogen eller mindre grad har produceret mere pr. ansat. Det er kun 6 pct., der vurderer, at arbejdspladsen ikke har øget outputtet i gennem det seneste år.
Den høje andel viser, at midlerne, der er til rådighed i den offentlige sektor er blevet mindre, og at de ansatte løber stærkere eller gør tingene på en anden måde.

I undersøgelsen har de ansatte, der har produceret mere, vurderet, hvordan det har påvirket kvaliteten af det de producerer. Det er sammenhængen mellem udviklingen i output pr. ansat og kvalitet, som afgør, om produktiviteten i den offentlige sektor har udviklet sig positivt, negativt eller er uændret. 

Undersøgelsens resultater bygger på FTF’ernes egne oplevelser og vurderinger og er ikke funderet i opgørelser af forholdet mellem input, output og kvalitetsmålinger. Undersøgelsen angiver dermed den selvvurderede produktivitetsudviklingen på FTF-arbejdspladserne.
Produktivitetskommissionen mener ikke, at de nuværende officielle opgørelser fra Danmarks Statistik opgør produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor på en retvisende måde.

Præcis 20 pct. af de offentlige ansatte FTF’ere oplever, at kvaliteten i større eller mindre omfang er forbedret samtidig med, at produktionen pr. ansat er steget. På hver femte FTF-arbejdsplads oplever de ansatte således, at man både har produceret mere og at kvaliteten samtidig er forbedret. På disse arbejdspladser er produktiviteten således entydigt forbedret.
Dertil kommer en andel på godt 20 pct., der mener, at kvaliteten er uændret samtidig med, at output er forøget. Her er der også tale om en stigning i produktiviteten, da output pr. medarbejder er øget uden, at det er gået ud over kvaliteten.

Derudover vurderer godt 55 pct., at kvaliteten i større eller mindre grad er blevet dårligere i forbindelse med, at produktionen pr. ansat er steget.  Om den negative udvikling i kvaliteten indebærer en negativ eller positiv udvikling i produktiviteten afhænger af om stigningen i output mere end opvejer faldet i kvalitet.
Af de godt 55 pct. oplever 37 pct. af FTF’erne, at output er øget mere end kvaliteten er mindsket. Samlet set er der således tale om en stigning i produktiviteten selvom kvaliteten er reduceret i forbindelse med stigningen i output. Derimod mener 17 pct., at kvaliteten er forringet i samme grad som output er øget. Produktiviteten er dermed uændret. En lille andel på 2 pct. vurderer, at kvaliteten er faldet mere end output er øget. Det indebærer samlet set et fald i produktiviteten.
Undersøgelsen afdækker dermed, at det på nogle arbejdspladser er lykkes at øge output uden, at det går ud over kvaliteten til borgerne. Det vurderer i alt 43 pct. af de offentlige ansatte FTF’ere. På mens output på andre arbejdspladser er output steget på bekostning af kvaliteten. Undersøgelsen giver et bud på, hvad der kan være årsag til forskellen.
Øget produktivitet gennem tillid og samarbejde
Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem øget produktivitet og social kapital på arbejdspladserne.

Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, der sikrer, at ledelsen og medarbejdere i fællesskab kan løse virksomhedens kerneopgaver. Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på høj grad af tillid og retfærdighed. Social kapital dækker over dermed over begreber som tillid, samarbejde og retfærdighed. Forskning viser, at der en klar sammenhæng mellem social kapital og virksomhedens performance. Det gælder både i forhold til produktivitet og kvalitet.

Kilde: ”Ny forskning, nr. 40”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008

Offentligt ansatte FTF’ere, der er ansat på arbejdspladser, der har produceret mere pr. ansat og samtidig formået at øge eller fastholde kvaliteten, har i større omfang en høj social kapital end FTF’ere, der arbejder på arbejdspladser, hvor outputtet er forbedret, men forbedringen er sket på bekostning af kvaliteten i ydelsen.
Godt 80 pct. af FTF’erne, der er ansat på arbejdspladser, som har forbedret både output og kvalitet i det seneste år, er ansat på en arbejdsplads, hvor den sociale kapital er meget høj eller høj. På arbejdspladser, hvor output er øget, men faldet i kvaliteten opvejer outputstigningen (fald i produktivitet), er andelen, der er ansat på en arbejdsplads med en meget høj eller høj social kapital kun godt 40 pct.
Undersøgelsen viser således, at ansatte, der øger både output og kvalitet i langt højere grad vurderer, at den sociale kapital på deres arbejdsplads er høj, end ansatte der har produceret mere, men hvor kvaliteten af serviceydelsen samtidig er forringet.

Den konstaterede sammenhængen mellem øget produktivitet og social kapital tyder derfor på, at tillid, samarbejde og retfærdighed på arbejdspladser er uhyre vigtig i forhold til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Arbejdspladser med en høj grad af inddragelse, tillid og samarbejde lykkes i højere grad med at øge output og samtidig bevare eller ligefrem forbedre kvaliteten. På arbejdspladser, hvor inddragelse, tillid og samarbejde er mindre og output er øget, er det i højere grad sket på bekostning af kvaliteten.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er iværksat af FTF og gennemført i samarbejde FTF’s organisationer på det offentlige område.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse på FTF-panelet via invitationen på mail. Mailene indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen og et link til spørgeskemaet. Alle paneldeltagere i FTF-panelet er rekrutteret på baggrund af et tilfældigt udtræk af aktive beskæftigede medlemmer i FTF-organisationer med over 1.000 medlemmer.
Undersøgelsen bygger på svar fra 2.501 offentligt ansatte FTF’ere. 178 af besvarelserne er bortsorteret, da de ikke aktuelt er i beskæftigelse. Svarprocenten i undersøgelsen er 40 pct.
Data er vægtet for organisationsstørrelse. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden fra 15. maj 2013 til den 12. juni 2013.
Deltagende organisationer i undersøgelsen
BUPL
CS-centralforeningen for stampersonel
Danmarks Lærerforening
Dansk Skuespillerforbund
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Told og Skatteforbund
Danske Bioanalytikere
Danske Fysioterapeuter
Ergoterapeutforeningen
Frie skolers lærerforening
Jordemoderforeningen
Kost og Ernæringsforbundet
Konstruktørforeningen
PROSA
Politiforbundet i Danmark
TAT – Tekniske og Administrative Tjenestemænd