Ad. 1-2: Godkendelse af referat mv.
Blev godkendt med mindre rettelser.
Ad. 3: Generalsekretærens afrapportering
Generalsekretæren informerede om en række sager.
Hun omtalte møde med Kommissionens kollegium, hvorunder ETUC’s holdning til en social dimension, som en integreret del ad den økonomiske styring, blev præsenteret.
Der var planlagt møder i maj/juni med flere landes regeringschefters og ETUC’s generalsekretær i anledning af det kommende topmøde i juni, hvor en køreplan for den sociale dimension, herunder den sociale dialog, skulle drøftes.
Generalsekretæren annoncerede, at eksekutivkomiteen til sit næste møde i oktober skulle diskutere, hvordan en investeringsplan, der kan skabe vækst og beskæftigelse i Europa, kan konkretiseres og finansieres.
Hun udtalte bekymring for, at social uro og politisk højredrejning er på vej i Europa.
Endelig opfordrede hun til, at alle organisationer fortsat presser på for, at Kommissionen præsenterer en fornyet arbejdsmiljøstrategi, samt at organisationerne svarer på den konsultationsproces, der nu er igangsat.
Herefter var der en længere debat, der viste stor opbakning til ETUC’s initiativer til, at synliggøre en sociale dimension op til topmødet, og især til at bringe en ambitiøs vækstplan, fx DGB’s såkaldte Marshall plan, på den europæiske dagsorden.
Ad. 4: ETUC holdning til at få beskæftigelse ind som den centrale komponent i det europæiske semester forud for juni topmødet
ETUC’s sekretariat præsenterede et politikpapir, der mest af alt var et opkog af tilkendegivelser fra en række tidligere vedtagne dokumenter i ETUC, men med et særskilt fokus på beskæftigelse og behovet for vækst.
Under debatten fremkom imidlertid en del konkrete bemærkninger, der vil blive indarbejdet i et nyt revideret papir, der kan anvendes op til juni topmødet. Der vil bl.a. blive henvist tydeligere til øvrige ETUC-dokumenter, behovet for en styrket social dialog, at job skal have kvalitativt indhold. Endvidere skal beskrivelsen af strukturreformer nuanceres.
Ad. 5: Fælles tilkendegivelse fra de europæiske sociale parter om involvering i den økonomiske styring i EU
Pt. arbejder ETUC og BE på at få udarbejdet en erklæring således, at de bliver mere involveret i udarbejdelse af rammer og kriterier for EU’s økonomiske styring, fx i det europæiske semester.
Der var pt. uenighed om en dialog alene skal fokusere på beskæftigelsesforhold, som BE er fortaler for, eller om en bredere synsvinkel, fx omkring sociale forhold og makroøkonomiske forhold, kan inddrages, som ETUC er fortaler for.
Nyt møde mellem parterne er aftalt til den 10. juni og enighed vil blive tilstræbt inden topmødet i slutningen af juni. Det endelige resultat skal godkendes af eksekutivmødet til oktober.
Ad. 6: Rammerne for ungepakken – resultat af skriftlig afstemning i ETUC
Rammerne blev præsenteret på eksekutivmødet i april. Det blev oplyst, at et stort flertal af ETUC’s medlemsorganisationer havde godkendt forhandlingsresultatet.
Ad. 7: Justeringer i vedtægtsmæssige forhold
En række mindre ændringer, herunder personudskiftninger, blev godkendt.
Ad. 8: Evt.
Det blev oplyst, at en række sektordialog aftaler er indgået.
Kommissionen har fortsat ikke præsenteret et papir om den sociale dimension, der skal anvendes til topmødet i juni. ETUC var bekymret for, om den sociale dimension, herunder hvorvidt de sociale parter skal inddrages i den videre proces, bliver konkretiseret inden det kommende topmødet på grund af uenighed i Kommissionen og medlemsstaterne.
……..
Herefter blev gennemført 4 paneldebatter som en del af den ETUC’s midtvejskonference, der traditionen tro afholdes midtvejs i kongresperioden. Paneldebatternehandlede alle om den nuværende krise, men var opdelt på 4 underemner – nemlig: Denne krise kræver:
1. Aktive fagforeninger
2. Solidaritet
3. Lighed
4. Minimum standarder.