EU har kun udvist et minimum af kollektivt ansvar, der er nødvendigt for euroens overlevelse. Uden at øge efterspørgslen i de stærkere lande og gøre arbejdsmarkederne mere fleksible i de kriseramte lande, vil EU ikke selv skabe nok arbejdspladser. De europæiske ledere må fokusere på langtidsløsninger. Lande med store overskud og lande med underskud må forhandle og derved sikre en bæredygtig fremtid for dem alle. En samling af landes gæld i en eller anden form og også en samling af de såkaldte økonomiske stabilisatorer, som går på tværs af landegrænser som for eksempel omkostninger ved den konjunkturbestemte arbejdsløshed, må overvejes inden for eurozonen.
Det mener EU-kommissær László Andor, der sammen med Irlands socialminister, Joan Burton, formanden for Europa-Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg, den franske socialist Pervenche Berés, formanden for det belgisk-flamske kristelige demokratiske parti, Yves Leterne, og også formanden for det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, den korsikanske arbejdsgiver Henri Maloso, skriver i det britiske dagblad The Guardian, at den hidtidige nedskæringspolitik i EU ikke har løst den europæiske krise.

De fire forfattere bag artiklen hilser det velkomment, at den barske nedskæringspolitik bliver lettet, men efterlyser en egentlig strategi for genskabelsen af vækst og jobskabelse. På deres ønskeseddel er imidlertid mest forslag, der allerede arbejdes på.
Ingen nye tanker om ECB’s rolle
Det gælder en bankunion, der kan omdanne eller lukke banker i krise. Virksomheder skal også have lettere adgang til lån. Den finansielle sektor må af med gæld og strukturer omlægges.
Dertil kommer så, at de svagere medlemslande må hjælpes i gang gennem øget efterspørgsel i de økonomisk stærkere lande. Står det til de fire forfattere, må lønninger stige op til udviklingen i produktiviteten. De nævner i den forbindelse ikke, om inflationen tæller med, som det ellers indgår i debatten om lønninger i andre forslag til ”acceptable” lønstigninger.
Minimumslønningerne må være på et niveau, så folk ikke er fattige, selv om de arbejder. 
Artiklen efterlyser også en industripolitik og støtte til iværksættere, der netop også er en del af EU-politikken. Det hilses velkomment, at Den Europæiske Centralbank nu vil støtte eurolande, der har svært ved at komme af med statsobligationer til en rimelig rente. Men det er ikke nok. ECB’s rolle og magt må nytænkes, hedder det, uden at artiklen bringer nye tanker.
”Der er ingen løsning på krisen uden en omstrukturering af Europas økonomiske og monetære union og uden et skifte til fokus på folks behov og potentialer,” hedder det.
Kilde: fagligt.eu