Arbejdsløsheden fortsætter med at stige i eurozonen. I marts var 12,1 procent af arbejdsstyrken uden af stand til at finde et job mod 12,0 procent i februar. På et år er arbejdsløsheden i de 17 lande steget med 1,7 millioner mænd og kvinde, unge som ældre. For de unge er situationen særlig slem. I januar var 59,1 procent af de unge i Grækenland uden et arbejde, viser en ny opgørelse fra Eurostat.
Krisen fortsætter i de lande, der er i forvejen er hårdest ramt. På et år er arbejdsløsheden i Grækenland steget fra 21,5 procent til 27,2 procent. I Spanien steg den igen i marts til 26,7 procent. Den var på 24,1 procent et år tidligere.
De unges arbejdsløshed holdt sig på niveauet fra februar på 24 procent, men den steg i Portugal til 38,3 procent og i Italien fra 37,8 procent til nu 38,4 procent. I Spanien er den oppe på 55,9 procent og i Grækenland var den i januar på 59,1 procent – de seneste tal fra landet.
I alt 26,521 millioner mennesker i EU var arbejdsløse i marts. Heraf boede 19,211 millioner i eurozonen.
Forholdene er stadig vidt forskellige i landene. I Østrig var arbejdsløsheden i marts nede på 4,7 procent. I Tyskland var den på 5,4 procent og i Luxembourg på 5,7 procent. Den danske arbejdsløshed blev i marts registreret til 7,2 procent mod 7,4 procent i februar.
Drastisk fald i inflationen
Den stigende arbejdsløshed viser, at den økonomiske vending fortsat lader vente på sig. Krisen understreges af, at der stadig er mangel på efterspørgsel. Eurostat skønner, at inflationen i april var nede på 1,2 procent mod 1,7 procent i marts.
Kilde: fagligt.eu