Den tyske kansler, Angela Merkel, går ind i debatten om den stigende ungdomsarbejdsløshed i EU og foreslår, at ældre ansatte kan få førtidspension og erstattes af yngre arbejdsløse. Med over 50 procent arbejdsløshed blandt unge i lande i EU, vil Merkel overføre et tysk forsøg med ordninger, så unge erstatter ældre, udslidte lønmodtagere.
På en arbejdsmarkedskonference i Berlin spurgte kansleren i går, om det ikke var bedre at gøre det, man havde gjort i Tyskland og en tid indføre ordninger, hvor folk kan få førtidspension og erstattes af yngre?

EU afsætter 6 milliarder euro til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden. Merkel finder, at pengene kunne bruges godt, hvis de kunne støtte ordninger, hvor der blev støtte til at få de unge ind på arbejdspladser, hvor de erstattede de ældre. Det var bedre end rene statsligt støtte arbejdspladser, mente Angela Merkel. Arbejdsgiverne skulle være forpligtede til at erstatte ældre med yngre.
Også fra den tyske opposition kommer der nye tanker. SPD’s kanslerkandidat til valget i september, Peer Steinbrück, foreslår i sit program, at Tyskland indfører en mindsteløn på 8,50 euro i timen.
SPD og den tyske fagbevægelse er tidligere gået imod en mindsteløn, men fagbevægelser har under krisen ændret holdningen og støttet, at der er kommet en mindsteløn i flere brancher for at undgå social dumping.
Kilde: fagligt.eu