Forslaget til den såkaldte Tobin-skat vil i første række ramme de store investorer, mens almindelige borgere ikke kommer til at betale for transaktioner med kreditkort og små transaktioner. Afgiften bliver på 0,1 procent for handler med aktier og obligationer, mens de mere komplicerede finansielle produkter som derivater slipper med en afgift på 0,01 procent.
Det bliver de enkelte landes finansielle institutioner, der kommer til at betale afgiften. Det er også dem, der især står for handlerne. EU-Kommissionen opgør, at 85 procent af transaktionerne er mellem finansielle institutioner. Omkostningerne ventes dog også at blive sendt videre til almindelige forbrugere, men det bliver mindre beløb.
En borger, der for eksempel køber for 75.000 kroner aktier, vil slippe med at betale 75 kroner i afgift.
Pensionsfonde er medtaget i forslaget. Netop spørgsmålet om pensionsfondes inddragelse har været et af de ømme punkter under arbejdet med et forslag. Det understreges nu, at omkostningerne for dem vil vær små. En leder af et belgisk Investeringsselskab siger imidlertid til Reuters, at fælgere kan blive ganske alvorlige og kan få følger for pensionsudbetalinger.
Diskussionen om følgerne for banker og finansielle institutioner i lande, der er med i samarbejdet, vil også fortsætte. Det hedder, at hvis et selskab er placeret i et af de 11 lande, vil det blive beskattet af finansielle transaktioner lige meget, hvor transaktionen finder sted.
Kilde: fagligt.eu