EU er på vej til endnu en udvikling i flere hastigheder, efter EU-landenes økonomi- og finansministre i går gav 11 lande ret til at indføre en skat på finansielle transaktioner. På et fælles rådsmøde i Bruxelles undlod den britiske minister at stemme ligesom ministre fra Luxembourg, Tjekkiet og Malta. Holland, hvis finansminister er udpeget til at overtage formandsposten i eurogruppen, er ikke mellem de 11 lande, men ventes senere at tilslutte sig samarbejdet.
De foreløbig 11 lande benytter sig af traktatens mulighed for at indlede samarbejder på områder, hvor andre lande ikke ønsker at være med. På det økonomiske område gælder det i dag først og fremmest samarbejdet om den fælles mønt og pengepolitikken. Den særlige skat på finansielle transaktioner – kaldt en Tobin-skat efter den tidligere Nobel-pristager i økonomi James Tobin – er i de seneste år set som et middel til at få finanssektoren til at betale sin del af krisen og samtidig skrabe penge ind til hårdt prøvede statskasser.
Flere landes ministre har påpeget, at afgiften vil føre til, at finansielle aktiviteter flyttes til lande, der ikke er med i samarbejdet. Derfor har de slået på, at alle lande skal være med, før de selv går med i samarbejdet.
Mulighed for flere penge til EU
Skatten er også set som et middel til at øge EU’s egne ressourcer på et tidspunkt, hvor en række lande ønsker budgettet skåret ned. Formanden for Europa-Parlamentets budgetudvalg, den konservative franskmand Alain Lamassoure, har været en af de varmeste fortalere for skatten og udtalte i går, at den må være med til at styrke EU’s budget. Også SF’s Emilie Turunen, der arbejder for en finansskat, fandt, at den kan være med til at øge EU’s egne ressourcer og samtidig bruges til at styrke klimapolitikken og udviklingshjælp.
Et af problemerne er imidlertid, om lande, der ikke er med i samarbejdet, på den måde også får glæde af pengene, eller de skal trækkes fra de beløb, landene er forpligtet til at betale til EU. Alle de spørgsmål kommer først op i det videre arbejde med et konkret forslag.
Samarbejdet om skatten kom for alvor i gang, da Tyskland sidste år tilsluttede til franske krav om en afgift på de finansielle transaktioner. Tidligere præsident Sarkozy sagde endog, at Frankrig ville indføre den alene, hvis andre ikke ville være med. Siden tilsluttede Tyskland sig ideen, efter EU-Kommissionen havde lagt forslag frem. I går på et tidspunkt, hvor Frankrig og Tyskland fejrede 50-året for den særlige tysk-franske samarbejdstraktat, sagde den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, at det kun var rimeligt, at finanssektoren var med til at betale for den krise, den selv var en af årsagerne til.
Danmark ikke med
Flere lande har former for en afgift på finansielle transaktioner. Et problem vil være, hvordan man undgår, at banker og andre finansielle institutioner kommer til at betale dobbeltskat.
Sverige har tidligere haft en afgift, men afskaffet den, da den ifølge finansminister Anders Borg havde uheldige bivirkninger. Borg advarer mod at indføre en afgift. Danmark, Portugal, Ungarn og Rumænien afstod fra at være med, men modsatte sig ikke, at andre lande gik videre med et forstærket samarbejde om den særlige skat.

EU-Kommissionen venter, at skatten allerede næste år vil give omkring 35 milliarder euro. Italiens økonomimister, Vittorio Grilli, skønnede i går, at Italien vil få omkring 1 milliard euro i ekstra indtægt. EU-kommissær Algirdas Semeta kaldte mødet blandt EU-landenes økonomi-og finansministre for historisk.