Videnpilotordningen er et tilbud til virksomheder om at få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder – en videnpilot – til at gennemføre et innovativt projekt. Tilskuddet er på op til 12.500 kr. månedligt i 12 måneder, og videnpiloten ansættes på almindelige funktionærvilkår.
Formålet med ordningen er at styrke vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder med mellem 2 – 100 fuldtidsansatte. Det er kun private virksomheder, der kan få tilskud, og det er bl.a. en forudsætning, at der højst er 5 højtuddannede medarbejdere i virksomheden i forvejen. Der er flere andre krav, som skal være opfyldt.
I Forsknings- og Innovationsstyrelsen er der afsat en pulje på 20 mio. kr. til støtte til videnpiloter med professionsbacheloruddannelse i 2013 og tilsvarende i 2014. Pengene fordeles efter først til mølle-princippet.
Det er den enkelte virksomhed, der skal søge om at få videnpilottilskud, og man kan ikke søge tilskud til en medarbejder, der allerede er ansat.
Læs mere om videnpilotordningen og kravene til virksomhederne på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: