Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, advarede i en tale til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Bruxelles i dag mod at slække på krisepolitikken. Selv om der var lys forude, var det stadig stabilitet, der var grundlaget for forbedringer. Bag krisen lå netop manglende stabilitet, hvor faresignaler ikke blev taget alvorligt. DER’s formand fulgte dermed ikke op på den debat, der i den seneste tid har været om krisepolitikken og krav om en ændring til en blidere krisepolitik, hvor lande ikke blot blev stillet over for krav om nedskæringer.
Selv om det tager tid, før stabilitetspolitikken slår igennem, viste statistikker allerede tegn på bedringer, og det netop i de lande, hvor krisen havde været værst og krisepolitikken – eller den økonomiske stabilitetspolitik – mest barsk. Der var en gunstigere udvikling i både Irland, Portugal, Spanien og også Grækenland. Det var både lettere og billigere for landene at låne penge. Landenes regeringer havde gennemført svære og modige politikker.
Selv om den italienske faglige Carmelo Cedrone brød ind og kaldte DER-formandens oplysninger for løgn, fastholdt Van Rompuy, at krisen reelt var på vej, før den brød ud, og det var uansvarlige politikker og svækket konkurrenceevne i landene, der lå bag den. Før eller siden ville store budgetunderskud, enorme statsgæld og manglende konkurrenceevne have ført til krisen, selv om den finansielle krise ikke var brudt ud.
EU har været aktiv i krisepolitikken
Van Rompuy påpegede, at Belgiens underskud på budgettet var oppe på 15 procent længe før krisen. Var det en bæredygtig vej? spurgte den tidligere belgiske premierminister.
Nej, svarede han selv. – Vi satte de unges fremtid på spil. Gældssætningerne, man måtte gøre noget. Vi greb for sent ind. Man vidste ikke, det i den grad hastede. Genopretningen kommer man nu ikke udenom, hvis man vil sikre vor models fremtid. Strukturer skal reformeres, og der er også en social dimension.
EU og eurozonen er blevet bebrejdet, at man greb for sent ind, da krisen for alvor slog ud. Van Rompuy afviste krikken og fandt, at man netop fik vedtaget en række hjælpeforanstaltninger med redningskranse og initiativer som finanstraktat og bankunion, der kan sikre mod nye kriser.
Han erkendte, at det ville tage tid, før genoprettelsespolitikken slog igennem, så der igen for alvor kom gang i vækst, beskæftigelse og også grundlag for sociale forbedringer.
Nu går det bedre, men vi må ikke glemme, at det haster med reformer. Presset skal fastholdes på økonomiske reformer og også sociale. Presset kommer ikke kun fra markederne, men også fra institutionerne, sagde Herman Van Rompuy.
Han lagde vægt på, at de enkelte medlemsstater selv måtte stå for udførelsen af politikken, men håbede, at der også på nye områder på længere sigt blev en mere europæisk styring. Det gjaldt blandt andet socialpolitikken.
Kilde: fagligt.eu