Kommunerne får i 2013 lov til at konvertere serviceudgifter til anlægsudgifter for 2 mia. kr. Det kan umiddelbart lyde harmløst. Det er det langt fra. Betingelsen for at øge anlægsudgifterne er, at kommunernes udgifter under ét (altså både udgifter til service og anlæg) holder sig inden for kommuneaftalen for 2013, og det bekymrer mig, for det kan meget vel betyde, at der er nye fyringer på vej – frem for at man udvikler kvalitet og service.
Bare som et eksempel så skal man fyre 5.200 pædagoger for at spare 2 mia. kr. på driften i kommunerne. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske. Og hvis man vil finde pengene ved fyringer bliver det formentlig bredt på alle personalegrupper. Men uanset hvad illustrerer eksemplet, at så stor en besparelse på driften vil være lig med en stor kvalitets- og serviceforringelse.
Holdes dette op i mod de forventninger, som aftalen vil udløse af nye job i den private sektor, nemlig ca. 2.000 ifølge AE-rådet, så er logikken mildt sagt svær at få øje på.
I stedet burde kommunerne have fået lov til at anvende de 5 mia. kr., som man forventer, at de har i mindre forbrug på serviceudgifter i 2012 til øgede anlægsudgifter i 2013. De ligger lige nu og blomstrer i kommunekasserne, hvilket er tudetosset.
KL er allerede ude i dag og sige, at de regner med også at have et underforbrug på driften i 2013 – og det er jo stort set det samme som at love fyringer. Vi ved, at kommunerne allerede har underbudgetteret med 0,6 mia. kr. (som man i princippet kunne have ansat flere folk for), så de skal ikke ud at finde alle 2 mia. kr. ved nye besparelser. Men alligevel. På den lange bane vil tankegangen, udover fyringer her og nu, medføre at det samlede kommunale serviceloft risikerer at krympe. For kommunerne viser jo med aftalen, at de kan klare sig for mindre, end de hidtil har fået. Naturligvis kan der, med nye måder at løse opgaver på, effektiviseres nogle steder, men det vi med aftalen er vidne til er desværre endnu en kvalitets- og serviceforringelse i den offentlige sektor.