Debatten om EU’s og ikke mindst eurozonens fremtid får sprængstof med det papir, formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, sendte ud i går en uge før topmødet i Bruxelles. Papiret ”Frem mod en ægte Økonomisk og Monetær Union” følger op på den seneste tids papirer med både en vækstanalyse og formanden for EU-Kommissionens papir fra sidste uge med næsten samme navn som Van Rompuys. DER-formanden sætter først og fremmest fokus på den økonomiske udvikling og går i nedskæringspolitikkens spor med krav om stram økonomisk politik og direkte overvågning af nationale budgetter i eurozonen.

Van Rompuys papir er rettet mod de 17 lande i Eurozonen, men initiativerne er åbne for andre lande. Der kan ventes en hård debat på topmødet, da der nu er konkrete tidsplaner for meget af det, der hidtil er kaldt luftige planer og forslag.
Det tyske dagblad Die Welt kalder papiret et frontalangreb på den tyske position, fordi det på flere punkter angriber den tyske politik og herunder foreslår euroobligationer. I Frankfurter Algemeine Zeitung hedder det, at Berlin er forarget over Rompuys reformplaner. Men heller ikke den europæiske fagbevægelse EFS er tilfreds. I et oplæg til et hovedbestyrelsesmøde hedder det, at Van Rompuys forslag er problematiske på flere punkter, om ikke helt uacceptable.
Papiret fra Van Rompuy har kun få bemærkninger om den sociale dimension i EU og Den Europæiske Model, som Van Rompuy ganske vist ønsker bevaret, men gennem øget konkurrenceevne, strukturelle reformer og mere åbne arbejdsmarkeder.
Eget budget og skattepolitik kommer op på EU-plan
Van Rompuy ser den øgede integration frem mod den ægte økonomiske og monetære union passere tre trin. Den første periode 2012-13 bygger på de nuværende processer med vægt på den økonomiske styring gennem det europæiske forår eller semester med ledetråde til landenes økonomiske politikker og reformprogrammer for de enkelte lande.
Men i den periode tager bankunionen også form, og banker kan få indskudt penge for at komme over krisen gennem den nu stabilitetsmekanisme, ESM. I den periode opbygges også det ny banktilsyn. Papiret placerer tilsynet med banker under Den Europæiske Centralbank, ECB, men forsøger at komme kritikken af det i møde med bemærkninger om, at der må være en klar opdeling mellem bankens pengepolitik og tilsyn med banker.
Den anden periode 2013-14 har igen fokus på bankunionen, hvor den fælles bankmyndighed tager form med kontrol af bankernes beslutninger. Men også mekanismer, der står for en strammere koordinering af strukturpolitikken i landene bliver oprettet, så landenes politikker nærmer sig hinanden. EU-institutionerne og landene skal samarbejde tættere, hvor landene også vil kunne få finansiel støtte til tilpasningerne.
Den tredje periode fra 2014 afslutter processen mod den økonomiske og monetære union, hvor den fælles politik dels tager sigte på at undgå nye økonomiske chok, og der tages skridt til en egentlig fælles beslutningstagen, hvor de nationale parlamenter afgiver magt over egne budgetter, skattepolitikken og også beskæftigelsespolitikken, men også andre politiske områder, der vil blive diskuteret. Van Rompuy peger på, at Kommissionens oplæg her har områder, der kan indgå i debatten.
Der har længe været talt om, at eurozonen måtte have et eget budget. Van Rompuy har ideen med i sit papir, og lægger dermed op til en egentlig deling mellem eurolandene og de øvrige EU-lande.
Mens den første fase af ideerne i papiret kan gennemføres uden ændringer af traktaten, kræver en række ande andre forslag, at traktaten ændres.
Papiret er udsendt af Van Rompuy, men det understreges at det er udarbejdet i samarbejde med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, formanden for ECB, Mario Draghi og formanden for eurogruppen, Jean-Claude Juncker.

Van Rompuys ”Towards a genuine economic and monetary union” – se her (pdf)

Kilde: fagligt.eu