EU-Kommissionen sætter nu flere ord på de reformer på arbejdsmarkedet, der efter Kommissionens opfattelse vil styrke væksten og beskæftigelsen, og lægger i den forbindelse op til opgør med fagbevægelser i Europa. Fagbevægelserne har for stor magt især i lande, hvor de reelt står svagt med få medlemmer, og deres magt i fastsættelsen af lønninger skal begrænses.
Af med dyrtidsreguleringer og begrænse aftalers dækning
I EU-Kommissionens rapport om udviklingen på arbejdsmarkedet står der om ”Et årti for arbejdsmarkedsreformer i EU”, at mulige reformer på arbejdsmarkedet kan føre til større beskæftigelse. Ligesom i vækstanalysen og en supplerende beskæftigelsesrapport, som EU-Kommissionen vedtog onsdag, lægges der vægt på en reduktion af indkomstskatten, og at understøttelser skal fremme incitamenter til at tage job. De må ikke være for generøse, og andre understøttelser skal ikke bare kunne lægges til en eventuel lønindkomst.

Om rammerne for de kollektive forhandlinger hedder det i rapporten om udviklingen på arbejdsmarkedet et ligesom i vækstanalysen og beskæftigelsesrapporten, at automatiske reguleringer af mindstelønnen må begrænses. I vækstanalysen vil man afskaffe den automatiske dyrtidsregulering, lande som Belgien, Malta og Luxembourg stadig har. Rapporten om udviklingen på arbejdsmarkedet går imidlertid langt videre. Her hedder det:
Begrænse den kollektive dækning eller (automatiske) udstrækning af kollektive overenskomster.
Reformere de kollektive systemer, så de bliver mindre centraliserede.
Det skal resultere i en overordnet reduktion af den magt, fagbevægelser har i lønfastsættelsen.
Arbejdstiden skal samtidig være mere fleksibel og betalinger for overtid skal begrænses, og der skal opmuntres til, at deltidsansættelser bruges mere.
En række lande med svage faglige organisationer som Frankrig har ordninger, så de kollektive aftaler, der indgås, udvides til at gælde for hele området i hele landet. Sådanne ordninger vil Kommissionen dermed af med og generelt sikre, at der bliver større forskel i lønninger, så de i højere grad bliver fastsat decentralt ud fra, hvordan produktiviteten udvikler sig i de enkelte virksomheder.
Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, peger på, at fagbevægelser ikke mindst i kriselande har stået for skud i den senere tid og set brud på faglige rettigheder og nedgang i lønninger efter brud på kollektive aftaler. Derfor er det efter hans opfattelse uhørt, at EU-Kommissionen lægger op til, at fagbevægelsernes magt skal begrænses, fordi de netop i en årrække har været med til at styrke arbejdsmarkedet gennem reformer og kamp for en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der styrker konkurrenceevnen.
Kilde: fagligt.eu