Ad. 1-3: Godkendelse af referat mv.
Godkendt
Ad. 4: Fremtidig udvikling i EU
ETUC havde udarbejdet notat om fremtidens EU, hvor en intensiveret integration (i Euro-zonen) ses som den uundgåelige vej for EU.
Som foreløbig rettesnor for ETUC’s ageren peges i notatet på, at ETUC: 1. skal fremhæve elementerne i sit eget forslag til en social compact, 2.sige nej til nedskæringer ja til vækst, 3. skal have en bedre plads i det institutionelle forhandlingssystem (EU’s institutioner). 4. skal overveje form og indhold i fremtidige trepartsforhandlinger, og 5. skal blive mere involveret i diskussionerne om de institutionelle forandringer (bankunion mv.), som EU står overfor. Mere konkluderende lægger ETUC op til, at EU’s krav om øget integration kræver ETUC krav om, at sociale rettigheder bliver fuldt integreret i traktaten.
Under debatten blev vedtaget en udtalelse, der peger på ovennævnte elementer samt opfordrer til, at de europæiske fagforeninger iværksætter forskellige faglige aktiviteter den 14. november for at gøre opmærksom på krisen og dens konsekvenser for almindelige lønmodtagere samt på behovet for en social dimension i EU, jf. social compact udarbejdet af ETUC. De danske organisationer støttede resolutionen, men tog dog afstand fra at opfordre til strejker.
Efter en meget lang diskussion blev det besluttet, at ETUC fortsætter diskussionerne de kommende måneder frem til midtvejs kongressen i 2013. Flere efterlyste mere konkrete offensive udspil fra ETUC, herunder at ETUC selv skal være parate til at levere konkrete forslag til løsninger, hvis man skal tages seriøst af de sociale parter i den sociale dialog og for at mobilisere lønmodtagerne.
Ad. 5: ETUC’s kampagne
Der blev fremlagt et forslag til kampagne (wake up Europe), der skal løbe over de kommende 2-3 år. Kampagnen skal have fokus på 4 temaer. Foreløbige overskrifter for temaerne er: “: European social rights before economic freedoms Equal Pay for Equal Work at the same workplace Invest in youth: For a European youth job guarantee Social justice in Europe: tax the rich”.
I debatten af forslaget var der generel tilslutning til kampagnen og slogans for undertemaer, idet der dog blev lagt vægt på, at de skal være korte og positive, samt at der skal være rum for, at kampagnen kan forløbe forskelligt i de forskellige lande. Der var en del kritik af, at budgettet for kampagnen var meget kortfattet og ufuldstændigt. Endelig var der flere opfordringer til, at kampagnen ikke skulle eller kunne godkendes i detaljer, det skal testes på medlemmer.
Det blev besluttet at arbejde videre med kampagnen, og at endelig budget fremlægges til næste eksekutivmøde i december.
Ad. 6: Revision af arbejdstidsdirektiv
Pt. forhandles mellem de europæiske forhandlingsparter, idet der er en frist til 31. december 2012.
Af debatten og fremlæggelsen fremgik det, at der er tale om svære forhandlinger, hvor de to hovedkrav er (ETUC) fjerne/reducere opt-out (undtagelsesbestemmelse) og (Business Europe/CEEP): ændre medregning af arbejdstid/længere referenceperioder).
Det blev besluttet at fortsætte forhandlingerne og på næste eksekutivmøde i december drøftes sagen igen.
Ad. 7: Bankunion
ETUC havde udarbejdet et første papir om bankunionen, der vil blive revideret til næste styringskomite og eksekutiv komite møde.
ETUC er grundlæggende positiv overfor bankunionen, herunder især det fælles banktilsyn som kan skabe finansiel stabilitet. ETUC rejste nogle spørgsmål og krav til forbedringer, bl.a. at det fælles finanstilsyn (under ECB) og ECB penge politiske varetagelse bør skilles tydeligere ad, så der ikke bliver konfliktende interesser, at der skal være transparens i ECB (indflydelse til parlamentet), at tidsplanen (1. januar 2013) er urealistisk, og at der mangler en stillingtagen til, hvordan man skal håndtere de banker ”der er for store til at falde”.
Under debatten blev der rejst mange spørgsmål og synspunkter, for det første at det helt overordnede formål må være at etablere finansiel stabilitet i Europa, for det andet at det er vigtigt at inddæmme bankernes virksomheder så de mere risikable aktiviteter bliver separeret fra almindelig bankdrift som foreslået i den såkaldte ekspertkomite rapport, og endelig for det tredje at der skal findes en fornuftig balance mellem de 17 euro lande og de 27 lande i en kommende bankunion, især at de lande udenfor EURO zonen, der ønsker at deltage i det fælles banktilsyn, får mulighed for det på lige fod med de øvrige 17 lande.
Ad. 8: Transnationale virksomhedsoverenskomster
ETUC fremlagde en række holdninger til tværnationale overenskomster, der er foranlediget af en konsultationsproces kommissionen har iværksat. Det fremgår bl.a. at tværnationale overenskomster ikke må undergrave de nationale overenskomster.
Det fremlagte position papir blev godkendt med enkelte rettelser.
Ad. 9: Persondatabeskyttelsesforordning
Kommissionen har lagt op til, at der skal vedtages en forordning. (Forordning skal alle overholde mens et direktiv tillader højere beskyttelsesniveau på nationalt niveau end minimumsreglerne). Forordningen indeholder dog også flere forbedringer.
LO og FTF har i danske høringssvar kritiseret, at bedre nationale regler ikke kan videreføres (især) på det arbejdsretlige område.
ETUC’s havde udarbejdet et position paper, der indeholdt kritik af flere forhold, herunder at kommissionen foreslår en forordning. Papiret blev vedtaget.
Ad. 10: ETUI
ETUC fremlagde et papir med ETUI’s 5 hovedprioriteter for deres research for 2013-14 (krise i Europa, worker participation, social dialog, bæredygtigt samfund og fagforenings fornyelse (flere medlemmer)).
Papiret blev diskuteret. Flere pegede på forskellige måder at forbedre ETUI’s research aktivitet, herunder formidle eksempler på rekruttering, tilknytte flere eksperter til ETUI, styrke kommunikation og promotion fra ETUI for deres egen produkter. Endvidere påpegede flere, at det er vigtigt at stå vagt om ETUI’s selvstændighed, samt at de fortsat producerer forskning af høj kvalitet.
Det blev konkluderet, at ETUI løbende vil tilpasse sine aktiviteter i lyset af drøftelsen.
Ad. 11: EU 2020 strategi
ETUC har udarbejdet en første vurdering af EU 2020 strategi i forhold til den økonomiske politik, som den kommer til udtryk i det økonomiske semester. Det konkluderes, at de mange pæne intentioner i 2020 strategien omkring beskæftigelse, reducering af fattigdom, uddannelse, bæredygtighed og ikke mindst den sociale dimension mangler stærke implementeringsredskaber og i praksis kommer til kort, når de hårde økonomiske krav, herunder især besparelseskravene under den finansielle krise, rejses af kommissionen og gennemføres i nationalstaterne. Dog peges der på, at der indenfor uddannelse samt ungdomsledighed kan findes positive initiativer.
Under debatten påpegede flere, at ETUC har for kritisk og defensiv holdning til EU 2020 strategi, mens andre støttede den mere kritiske holdning. Der blev opfordret til, at ETUC overvejer, hvordan EU’s 2020 strategi kan fremmes, fremfor blot at konkludere at den ikke dur i kampen med det økonomiske semester.
Det blev besluttet, at der skal arbejdes videre med ETUC’s vurderinger
Ad. 12: Smart-regulation
Smart-regulation startede i 2010 og betyder blandt andet at en række små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) undtages en række regelsæt, herunder sikkerheds-og sundhedsbestemmelser. Senest er alle små virksomheder med færre end 10 ansatte undtaget al ny EU lovgivning medmindre de positivt er nævnt, at de er omfattet (tidligere var bestemmelsen vendt om). Det indebærer, ifølge ETUC, at ikke færre end 37 mio arbejdere risikerer at blive undtaget. Kommissionen er i gang med en undersøgelse af erfaringerne med smart regulation.
ETUC har været meget negativ i sin udtalelse og afvist denne deregulering. Denne holdning blev klart støttet under debatten.
Ad. 13: Rapport om strukturændringer i virksomheder
En såkaldt CERCAS-rapport er udarbejdet om, at virksomheder ved store organisationsændringer skal involvere de ansatte med information, høring mv. Rapporten omtales som en CERCAS rapport, og der pågår nu en proces med henblik på, at den kan implementeres via direktiv. Business Europe går dog skarpt imod det.
Der opnåedes enighed om, at de enkelte fagforeninger kontakter europaparlamentsmedlemmer for få en positiv behandling af rapporten.
Ad. 14a: Regnskab
ETUC har en formue på 5,9 mio. euro ved udgangen af 2011, heraf er 750.000 overskud oparbejdet i 2011.
Regnskabet blev godkendt.
Ad. 14b: Budget
Der blev lagt op til en 2,5 % forhøjelse af kontingentet Forhøjelsen kan ikke fuldt ud opveje prisstigninger og medlemsnedgang, så der opstår et underskud, der finansieres af formuen. Ledelsen udtrykte bekymring over udvikling i medlemstal og stigende underskud.
Budgettet blev vedtaget.
Ad. 15: Generalsekretærens bemærkninger
Bemærkningerne indeholdte en stribe forskelige informationer, bl.a. indflydelse på social fonde, Erasmus projektet og ungdomsledighed.
Bemærkningerne blev taget til efterretning.
Ad. 16: Evt.
Ingen bemærkninger.
I forlængelse af mødet blev afholdt generalforsamling i ETUI, med godkendelse af regnskab, valg af revisor, forlængelse af mandat for direktøren (Philippe Pochet) mv.