Penge til videre- og efteruddannelse, mulighed for at møde fremtidige medarbejdere og fleksibilitet i valget af vikar er blot nogle af de fordele, som jobrotation har for ledere i det offentlige og private. Og lederne bør bruge den attraktive ordning endnu mere.
"Arbejdsgiverne får både deres medarbejdere uddannet uden særlige omkostninger – og de får et bedre rekrutteringsgrundlag", siger Tom Levi Larsen, der arbejder som konsulent i Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor han er ansvarlig for jobrotation på tværs af kommunegrænserne.
Økonomisk gevinst
En arbejdsgiver kan få 170 kr. i timen i tilskud fra staten til at lønne en vikar i jobrotation. Beløbet skal sammenlignes med, at de fleste arbejdsgivere ifølge Tom Levi Larsen søger tilskud til videre- og efteruddannelse hos enten SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte eller VEU (Voksen Elev Uddannelsesstøtte), der kun giver et tilskud på 70-80 kr. i timen, når medarbejderne skal uddannes. Jobrotation har således en klar økonomisk fordel for både private og offentlige arbejdspladser, der vil fremme fagligheden og uddannelsesniveauet blandt deres ansatte.
"Ud over den økonomiske fordel er det virkelig nemt, det kræver kun en blanket," siger Tom Levi Larsen.
Fleksibelt for arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren kan selv bestemme, hvilke arbejdsopgaver vikaren i jobrotation skal tage sig af. Det betyder, at vikaren ikke er bundet til en bestemt person eller arbejdsopgave. Så hvis arbejdspladsen er bedst tjent med, at en kollega tager sig af de opgaver, som en specialiseret medarbejder under uddannelse normalt udfylder, kan vikaren dække de nye opgaver, der opstår. Perioden for vikariatet er også fleksibel, og det tidsrum, hvor den ansatte er under uddannelse, behøver ikke falde fuldstændigt sammen med den tid, hvor den ledige arbejder som vikar.