Den økonomiske ramme
Den samlede økonomi i aftalen tager udgangspunkt i kommunernes budgetter for 2012. Dermed ligger den samlede økonomi under niveauet for aftalen om kommunernes økonomi for 2012, idet kommunerne med de vedtagne budgetter for 2012 lagde sig 2,5 mia. kr. under aftalen for 2012.
Med aftalen for 2013 gives der i forhold til budgetterne for 2012 et løft på samlet 800 mio. kr. fordelt på 500 mio. kr. til dagtilbud og 300 mio. kr. til forbyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne.
I lighed med sidste år er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne med budgetvedtagelsen i oktober overholder aftalen med regeringen om økonomien for 2013.
FTF vurdering
Der er med aftalen tale om en meget stram styring af kommunernes økonomi. Kommunerne sparede mere i 2012 end de skulle ifølge sidste års aftale med regeringen. Det straffes nu med at aftalen indgås på baggrund af et lavere niveau end sidste års aftale. Det ekstra løft på samlet 800 mio.kr. bringer således ikke engang kommunernes økonomiske ramme op på niveauet for 2012.
2012 har været præget af fyringer i den kommunale sektor, og medarbejderne er presset. FTF frygter at yderligere pres på de ansatte vil gå ud over deres psykiske arbejdsmiljø og svække kvaliteten i tilbuddene til borgerne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne som ansvarlige arbejdsgivere tager arbejdsmiljøet seriøst, og det er afgørende, at den fortsatte stramning af økonomien ikke fører til nedslidning af de ansatte og dårligere kvalitet for borgerne. Der er behov for, at der sikres reel overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer på de enkelte velfærdsområder, og at det politisk meldes klart ud til borgerne, hvilket kvalitetsniveau de kan forvente sig. Det går ikke, at det er de professionelle medarbejdere i den offentlige sektor, der både skal løbe hurtigere og stå til regnskab over for borgernes forventninger, hvis rammerne og ressourcerne til det ikke er tilstede.
Dagtilbud
På baggrund af finanslovsaftalen for 2012 afsættes der 500 mio. kr. fra 2013 og frem til bedre normeringer i dagtilbud, men i kommuneaftalen fordeles midlerne som bloktilskud til de 98 kommuner på baggrund af 0-5 årige i kommunen. Der er således i modsætning til finanslovsaftalen ikke direkte bindinger i kommuneaftalen til, at midlerne afsættes til normeringer.
FTF vurdering
FTF finder det er positivt, at der afsættes midler til at øge normeringerne i dagtilbud. Det er tiltrængt efter års stram styring af økonomien i kommunerne. 500 mio. kr. kan synes af meget, men fordelt på 98 kommuner er det vigtigt, at der følges op på om midlerne faktisk bruges til øgede normeringer og ikke forsvinder i kommunernes slukne kasser, hvilket de manglende bindinger let kan føre til. FTF mener derfor det er højst utilfredsstillende, at aftalen ikke rummer sikkerhed for at midlerne faktisk omsættes til det oprindelige formål.
Folkeskolen
På folkeskoleområdet er regeringen og KL enige om, at fortsætte arbejdet for øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Målet er, at andelen af elever i folkeskolens almindelige undervisning stiger fra 94,4 til 96 pct. i 2015. Der skal ske en årlig afrapportering af status på omstillingen til øget inklusion, foreløbig i en 3-årig periode. Inklusionsindsatsen støttes ved, at der med satspuljen for 2012 er afsat 60 mio. kr. i årene 2012-2015 til et rådgivningsteam og etablering af et nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion.
Samtidig er det aftalt, at andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018. Når det drejer sig om undervisning af anbragte børn, er der enighed om at interne skoler skal anvendes i mindre omfang, og eleverne i højere grad skal inkluderes i folkeskolen.
Aftalen indeholder også enighed om, at der er behov for bedre viden om effekten af efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at målrette kompetenceudviklingen i folkeskolen og i dagtilbuddene. Der igangsættes et arbejde som kortlægger efteruddannelsesindsatsen med henblik på en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og størst muligt læringsudbytte.
FTF vurdering
Inklusion af elever med særlige behov i folkeskolens almindelige undervisning forudsætter, at rammebetingelserne for inklusionen er til stede: Lærerne skal have kompetencer til at undervise elever med særlige behov, der skal være den tilstrækkelige normering og hjælpemidler mv. Det er afgørende, at rækkefølgen er den rigtige, sådan at kompetenceudvikling til lærerne skal komme først. Ifølge EVA’s rapport til Skolerådet, november 2011, efterspørger rigtig mange lærere kompetenceudvikling for at kunne inkludere elever med særlige behov. Kommuneaftalen rummer ingen svar på, hvordan denne kompetenceudvikling skal understøttes, men alene en tilkendegivelse om, at man skal undersøge effekten af efteruddannelsesaktiviteter.
"Skal det lykkes at øge inklusionen, er det afgørende, at det sker med kvalitet, så alle er trygge", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini på ministeriets hjemmeside. Den øgede inklusion realiserer besparelser i størrelsesordenen 1,5 til 2 mia. kr. Det må stærkt tilrådes, at hele besparelsen anvendes i folkeskolen til at kvalitetsudvikling i forbindelse med øget inklusion og en styrket almen undervisning, herunder den ønskede kompetenceudvikling til lærerne.
Grøn omstilling
Et væsentligt element i aftalen er at investeringsniveauet i klimatilpasning af spildevandsområdet løftes med 2,5 mia. kr.
FTF vurdering
FTF ser positivt på, at der investeres i fremtidig klimatilpasning. Det kan medvirke til at fremme beskæftigelsen, men hvad der er nok så vigtig forebygge at store nedbørsmængder forårsager oversvømmelser. Det bør imidlertid ikke kun være en engangsforanstaltning, men tænkes med i forbindelse med alle anlægsarbejder fremover.
Beskæftigelsesområdet
Kommuneaftalen suspenderer gældende regler om, at kommunen mister statsrefusion til dagpenge og kontanthjælp, hvis Jobcentret ikke gennemfører samtaler med de ledige til tiden. Suspensionen gælder i 2 år, hvorefter reglerne tages op til endelig revision.
Kommunernes administration af rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere skal afbureaukratiseres – dog således at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere sanktioneres, hvis de ikke søger arbejde som aftalt med Jobcentret.
Det er aftalt, at KL inddrages i arbejdet omkring omlægning af det gældende refusionssystem, der i dag giver forskellige refusioner til forskellige overførselsindkomstydelser. Udgangspunktet for omlægningen vil være, at kommunerne i højere grad skal styres efter varigheden på offentlig overførselsindkomst. Hovedprincippet i det nye system bliver, at refusionerne aftrappes, jo længere tid en person modtager ydelse. Modellen blev beskrevet i Arbejdsmarkeds-kommissionens rapport august 2009.
Aftalen lægger op til forenkling af især administrative regler i forbindelse med registreringer, samarbejde med a-kasser, matchkategorisering og opgørelser i forhold til kontaktforløb og aktivering.
FTF vurdering
Samtalesystemet mellem den ledige og jobcentret skal gøres fleksibelt og tilpasses den lediges behov for kontakt og hjælp til jobsøgning, virksomhedskontakt og kompetenceløft. Løsningen er ikke blot at fritage kommunerne for den økonomiske straf, når kontaktforløbet ikke gennemføres til tiden. Som det afgørende bør kommunerne forpligtes til at gennemføre et kompetence- og jobrettet kontaktforløb med arbejdsmarkedsparate ledige inden for en given tidshorisont. Allerhelst ser FTF, at kommunerne får mulighed for at lægge kontaktforløbet for a-kassemedlemmer de første 6 måneder over i a-kasserne for at undgå dobbeltarbejde.
Det er godt, at refusionssystemet forenkles og lægges om. FTF vil dog pege på, at gradvis aftrapning af refusionen også kan medføre en uhensigtsmæssig adfærd i Jobcentrene overfor de ledige. De ledige skal ikke blot ud af offentlig forsørgelse, men sikres kompetenceudvikling og varig beskæftigelse. Her til kræves, at Jobcentrene investerer i ordinær uddannelse og kompetenceløft i tæt dialog med virksomhederne i et regionalt perspektiv. Et nyt harmoniseret refusionssystem garanterer ikke alene en ny og mere effektiv beskæftigelsespolitik.
Regeringen bør invitere parterne til at skabe rammerne for en ny beskæftigelsesindsats med afsæt i et regionalt samarbejde mellem beskæftigelsesregioner, vækstfora og uddannelsesinstitutioner.
Modernisering og bedre ressourceanvendelse
Regeringen og KL er enige om at frigøre i alt 1½ mia. kr. i 2013 og 2014 gennem afbureaukratisering, digitalisering og indkøb. Halvdelen sker gennem initiativer, som regeringen fremlægger, og resten skal kommunerne selv stå for. Blandt de forslag, som regeringen allerede har fremlagt er forenkling af fritvalgsregler på hjemmehjælpsområdet, obligatorisk digital post og selvbetjening mellem kommuner og borgere samt nye indkøbsaftaler. Derudover skal der foretages systematiske gennemgange af den eksisterende lovgivning mhp. yderligere afbureaukratisering, der skal mere fokus på resultater, effekter og benchmarking, og der skal mindre administration i kommunerne. Endelig skal offentlig-privat samarbejde styrkes ved bl.a. ændringer i klagesystemet for udbud, så man slipper for åbenlyst ubegrundede klager fra virksomheder, der lægger beslag på kommunale ressourcer, og enklere udbudsregler. Udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) skal følges, men der er ikke aftalt deciderede målsætninger for IKU.
FTF vurdering
Aftalen om, at regeringen og KL deles om at frigøre ressourcer ved digitalisering, afbureaukratisering, indkøb osv. er nærmest en tro kopi af den gensidighedsaftale, som VK-regeringen havde med KL. Dengang var målet 1 mia. kr. om året, her det det i første omgang 1,5 mia. kr. over to år.
Det er fint med fortsat fokus på afbureaukratisering, for det er hårdt tiltrængt, men det kræver en langt mere ambitiøs tilgang end hidtil. Her har mange af afbureaukratiseringsinitiativerne nemlig haft karakter af skrivebordseffektiviseringer, som medarbejdere og ledere ud på de kommunale institutioner ikke har mærket noget til. Der bruges fx stadig 60 mio. timer om året på dokumentation og kontrol blandt FTFerne i den offentlige sektor.
FTF hilser en systematisk gennemgang velkommen, men vil også opfordre til, at medarbejderne denne gang involveres dybt i arbejdet. Afbureaukratisering kan ikke stå alene i den moderniserings- og tillidsreform, som regeringen har lovet i regeringsgrundlaget, og som var en del af de aflyste trepartsforhandlinger. FTF gik til forhandlingerne med et ambitiøst forslag om at etablere vidtrækkende styringspartnerskaber, der skal forny og forbedre styringen i den offentlige sektor med udgangspunkt i gensidig tillid, dialog og fokus på resultater frem for processer. FTF deltager derfor fortsat meget gerne i moderniseringsarbejdet.
Digitalisering er et vigtigt redskab til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Det kræver dog tæt inddragelse af de medarbejdere, der skal bruge systemerne i det daglige, hvis de store potentialer skal indfris. I kommuneaftalen indgår det, at DUBU-systemet, som er et IT-system, der bruges til sager vedr. udsatte børn og unge, skal implementeres i alle kommuner i 2014. De hidtidige erfaringer med DUBU har dog været, at det er tungt at arbejde med for socialrådgiverne, og derfor stjæler deres tid. Derfor bør systemet justeres med udgangspunkt i medarbejdernes konkrete erfaringer, så DUBU ikke tilføjes rækken af offentlige IT-projekter, der ender galt.
FTF er endvidere positiv overfor forslagene om at forbedre rammerne for offentlig-privat samarbejde, og for at regeringen har droppet de firkantede målsætninger for traditionel konkurrenceudsættelse og udlicitering. Frivilligt og innovativt samarbejde om nye velfærdsløsninger mellem offentlig og privat er vejen frem, og her kan et mere rimeligt klagesystem for udbud og enklere udbudsregler være gode skridt på vejen. Det er også positivt med låne- og deponeringsfritagelsespuljen, så kommunerne får bedre adgang til fx OPP-projekter med pensionskasser o.lign. FTF har tidligere foreslået, at man lemper deponeringsreglerne, som betyder at kommunerne skal deponere et beløb svarende til hele kontraktsummen, når de starter et OPP-projekt. For at lette kommunernes bureaukrati yderligere burde man dog også have afskaffet lovkravet om kommunale udbudsstrategier, som det er tilfældet i regionernes nye økonomiaftale.
Påvirkning af de generelle overenskomstforhandlinger
Fremskrivningen af løn i aftalen har betydning for Ok13-forhandlingerne, da aftalen skal holdes indenfor de aftalte økonomiske rammer. Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2012-2013 for de samlede udgifter inkl. overførsler på 1,5 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 1,5 pct. fra 2012-2013, og PL-skønnet for anlægsudgifter er 1,6 pct. fra 2012-2013. Der er endvidere forudsat en satsreguleringsprocent for 2013 på 1,6 pct.
FTF vurdering
Dette betyder for OK13 forhandlingerne, at der må blive plads til en lønregulering på 1,4 1,45 procent i budgetbelastning. Det nøjagtige tal vil fremgå af en revideret budgetvejledning, når den fremkommer om ca. 14 dage. En foreløbig melding lyder på, at der vil være plads til 1,44 procent i kommunerne og 1,46 i regionerne.
I KLs budgetvejledning var forud for forhandlingerne foretaget en fremskrivning med 1,5 procent. I regeringens oplæg i økonomisk redegørelse stod 1,2 procent.
Givet 1,44 procent vil det give plads til forbedringer første år ved OK13-forhandlingerne på ca. 2 procent og givet samme budget ramme for 2014 vil det give plads til ca. 3,30 procent til overenskomstforbedringer. Det kan anføres, at det endvidere indgår at der skal findes plads til en reststigning på 0,2 procent pr. år indenfor denne ramme.
Lærernes arbejdstid og ansatte med ret til statslig tjenestemandspension
På det mere konkrete forhandlingsmæssige plan indgår i aftalen et afsnit om folkeskolen, som også vil berøre overenskomstforhandlingerne for folkeskolelærerne.
Målsætningen om bedre ressourceudnyttelse skal ses i relation til lærernes arbejdstid. Anvendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret i centrale overenskomster og lokale arbejdstidsaftaler. Dette begrænser mulighederne for at anvende lærernes arbejdstid mere hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at der er behov for at få mere undervisningstid for de nuværende lærerressourcer i folkeskolen.
Endvidere fremgår det af aftaleteksten, at udgifter til tjenestemandspensioner hænger tæt sammen med skalatrinsindplaceringen på pensioneringstidspunktet. Regeringen og KL er enige om, at det generelt er et sundt princip, at der er sammenhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar. På den baggrund igangsættes en analyse af kommunernes håndtering af kommunalt tjenestemandsansatte med ret til statslig tjenestemandspension.