Regeringen er kommet med et udspil til en skattereform – Danmark i arbejde. Med reformen ønsker regeringen at lette skatten på arbejde med godt 14 mia. kr. over de næste ti år fra 2013 til 2022. To tredjedele af lettelsen gennemføres i 2013. Regeringen forventer at det vil øge beskæftigelsen varigt med 14.600 flere i job og styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. Reformen skal være fuldt finansieret, hvilket blandt fås via ændringer på pensionsområdet og ændret regulering af visse overførselsindkomster.
Topskattegrænsen hæves
4,8 mia. kr. anvendes til gradvist at forhøje indkomstgrænsen for topskat fra 409.100 kr. til 467.000 kr. Det vil fritage 250.000 personer fra at betale topskat. De vil få reduceret skatten på den sidst tjente krone med 14 pct.-point(før AM-bidrag).
I dag betaler 27 pct. af FTF’erne topskat Ved en topskattegrænse på 409.100 kr. betaler 19 pct. af FTF’erne topskat. Ved en fuld indfasning af forhøjelsen af topskattegrænsen i 2022 vil ca. 8 pct. af FTF’erne betale topskat.
FTF vurdering
Det er positivt at grænsen for, hvornår de beskæftigede skal betale topskat hæves. Det kan medvirke til at øge arbejdsudbuddet og dermed forbedre de offentlige finanser. Topskattegrænsen hæves endog ganske betydeligt, hvilket skal ses i lyset af, hvordan den finansieres. FTF ser hellere en lavere topskattegrænse end at den finansieres af de arbejdsløse og andre modtagere af overførselsindkomster.
Beskæftigelsesfradraget
9.4 mia. kr. anvendes til gradvis forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for de 3,1 mio. personer med arbejdsindkomst på det danske arbejdsmarked. Det sker ved at hæve beskæftigelsesfradraget gradvist fra 5.6 pct. til 10,65 pct.  Det vil give en gevinst til alle, der arbejder, på op til 4.150 kr. om året. Indkomstgrænsen for, hvornår beskæftigelsesfradraget når sit maksimum for den enkelte vil stadig være kr. 320.000. Enlige forsørgere i beskæftigelse får et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 pct., som lemper skatten med yderligere op til 5.130 kr. om året.
FTF vurdering
FTF finder det skuffende, at indkomstgrænsen for beskæftigelsesfradraget fastholdes. Det betyder at alle der tjener over kr. 320.000 og op til den nuværende topskattegrænse ikke får reduceret deres marginalskat. Det er ellers i det indkomstspænd, at man må forvente at der var et potentiale for at øge arbejdsudbuddet fordi mange deltidsbeskæftigede har indkomst på det niveau. FTF beregninger viser, at 30 pct. af FTF’erne ligger i indkomstspændet mellem 320.000 kr. og den nuværende topskattegrænse. For øvrige lønmodtagere drejer det sig om 20 pct. som ikke får en lettelse i marginalskatten.
FTF kan godt se det positive i, at man forsøger at give enlige forsørgere ekstra incitament til beskæftigelse, men et ekstra beskæftigelsesfradrag er ikke en hensigtsmæssig vej.  I gennem en lang årrække er det lykkedes i de forskellige skattereformer at gøre skattesystemet uafhængigt af civilstand og andre sociale forhold og derved opnå et mere enkelt og gennemskueligt system. Det ekstra beskæftigelsesfradrag er med til at forplumre skattesystemet og gøre det administrativt kompliceret, når også skattevæsnet skal holde øje med folks sociale forhold.
Fremme af private investeringer
Virksomhederne får mulighed for at foretage afskrivninger på 15 pct. ekstra af investeringer foretaget frem til udgangen af 2013 (dvs. med i alt 115 pct.). Det forventes at øge og fremrykke private investeringer for ca. 15-20 mia. kr. i 2012 og 2013 til sammen. Det bidrager til, at flere kommer i job og ”iværksætterskatten” afskaffes, så avancer (dvs. kursgevinster) på selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri.
FTF vurdering
Det kan ses som en del af kickstarten af økonomien som regeringen satte i gang med finansloven for 2012. Det er positivt, at der også bliver plads til en form for kickstart i 2013, hvor de offentlige investeringer reduceres med 20 pct. og hvor det endnu er usikkert om den økonomiske vækst kommer ordentligt i gang. Det kan dog ikke udelukkes, at muligheden for ekstra afskrivning i 2013 vil medfører betydelige dødvægtstab.
Finansieringen
Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler
Efter de gældende regler reguleres indkomstoverførsler som fx dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og folkepension hvert år med satsreguleringsprocenten. Det betyder, at ydelserne stiger i takt med lønudviklingen i den private sektor minus den andel, som afsættes til satsreguleringspuljen. Regeringen forslår, at de skattepligtige satsregulerede overførsler i 2013-2022 – dvs. i perioden hvor skattereformen indfases – stiger med i gennemsnit ca. 0,5 pct.-point mindre om året end ellers. Reguleringen er tilrettelagt sådan, at overførslerne i gennemsnit over perioden bevarer deres købekraft. Den dæmpede regulering ventes at give 3 mia. kr. til finansieringen af skattereformen.
FTF vurdering
Overordnet er FTF positiv over regeringens forslag til skattereform fordi den lemper skatten på beskæftigelse. Men FTF er ikke tilfreds med, at det skal finansieres af de svage grupper i samfundet via dæmpet regulering af deres indkomster. FTF synes at de ledige, personer på kontanthjælp, førtidspensionister mv. skal bidrage uforholdsmæssigt meget, når de både skal betale via manglende regulering af ydelserne samtidig med, at de ikke får del i skattelettelserne. FTF havde langt hellere set, at finansieringen af skattereformen blev hentet via bl.a. afskaffelse af nominalprincippet i ejendomsværdiskatten, øget formueskat og forhøjet beskatning af ressourcerne i Nordsøen.
Begrænsning af fradraget for store renteudgifter
Regeringen foreslår, at værdien af rentefradraget for store renteudgifter yderligere reduceres fra 2017 i forlængelse af den aftrapning af værdien der blev i gangsat med skattereformen fra 2010. Nedsættelsen udgør 1,1 pct.-point i 2017 stigende til 5,1 pct.-point i 2020. Fradragsværdien af store renteudgifter vil herefter udgøre ca. 20,6 pct. Grænserne for store renteudgifter på 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par opretholdes, som besluttet med Forårspakke 2.0 fra 2010. Den reducerede værdi af rentefradraget forventes at bidrage med 3,9 mia. kr.
FTF vurdering
FTF ser positivt på, at værdien af rentefradraget reduceres. FTF er enig i, at det kræver en rimelig lang indfasning, så den enkelte kan nå at indstille sin økonomi. Det synes at være muligt med forslaget i reformen. Samtidig fastholdes grænserne på hhv. kr. 50.000 for enlige og kr. 100.000 for ægtepar, således at renteudgifter i et rimeligt niveau stadig kan opnå fradragsværdien på 33 pct.
Fastholdelse af pensionisters topskattegrænse og ændret folkepension
Skattereformens skattelettelser skal målrettes arbejdsindkomst, derfor hæves grænsen for topskat ikke for pensionister. De får i sagens natur heller ikke øget beskæftigelsesfradraget.
Samtidig skal der ske en omlægning af folkepensionen, således at folkepensionens grundbeløb på kr. 68.556 i 2012 (der gives uafhængigt af øvrig indkomst) gradvist nedsættes med kr. 13.600 og folkepensionens tillæg (der er indkomstafhængigt) forhøjes tilsvarende.
Folkepensions grundbeløb omfattes af den dæmpede regulering jf. ovenfor, men det kompenseres for de pensionister, der er berettiget til folkepensionens tillæg.
Ældrechecken forøges med kr. 4.500 årligt fra 2013.
FTF vurdering
Regeringens tiltag rettet mod pensionisterne er overraskende omfattende. Personer der har sparet op til pension rammes relativt hårdt når så stor en del af grundbeløbet omlægges til pensionstillæg. Folkepensionens grundbeløb reduceres således med knap 20 pct. FTF frygter, det kan ødelægge incitamenterne til at spare op til pension og skade velfærdssystemet legitimitet, når velstilledes adgang til ydelser reduceres så drastisk.
Målretning af børne- og ungeydelsen
Som en yderligere målretning af de offentlige ydelser indføres en indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen. Ydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomsten, der overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (svarende til en lønindkomst på ca. 760.000 kr.). For ægtepar gælder bundfradraget på 700.000 kr. begge ægtefæller. En børnefamilie, hvor hver ægtefælle tjener fx 500.000 kr., får således ikke reduceret børne- og ungeydelsen. Indkomstaftrapningen betyder, at støtten til børnefamilier i højere grad gives til dem, som har mest brug for den.
FTF vurdering
Det kan synes mærkværdigt, at regeringen i en reform, hvis primære formål er en forøgelse af arbejdsudbuddet, med den indkomstafhængige børne- og ungeydelse reelt øger marginalskatten for velstillede børnefamilier og dermed reducerer deres økonomiske incitament til øget arbejdsudbud. Det synes i øvrigt uklart, om udformningen af aftrapningen reelt vil ramme familier, der har satset på en – om end høj – indkomst hårdere end familier, der har satset på to indkomster.
Øgede afgifter
I skatteudspillet foreslår regeringen at regulere en række afgiftssatser med 1,8 pct. årligt fra 2013 til 2020. Det drejer sig fx vand- og vægtafgift, grøn ejerafgift og afgifter sundhedsskadelige varer.  Derudover ønsker regeringen at øge beskatningen af fri bil samt udjævne den afgiftsmæssige fordel ved dieselbiler frem for benzinbiler ved at hæve afgiften på dieselbiler. Reguleringen af afgifterne og den øgede beskatning af fri bil vil indbringe et provenu på 3,4 mia. kr.
FTF-vurdering
Det er positivt, at regeringen ønsker at afskaffe det nominelle beskatningsprincippet på en række afgifter. Det sikre, at værdien af afgifterne følger med prisudviklingen. Ophævelsen af det nomielle beskatningsprincip på afgifter længe stået på FTF’s ønskeliste og størrelsen af provenuet viser også, at det er vigtigt at man også efter 2020 regulerer afgiftssatserne.
Indsats mod social dumping
I skattereformer foreslår regeringen tre elementer rettet mod at begrænse social dumping. De tre elementer vil til samme bidrage med et provenu på 600 mio. kr.  Regeringen foreslår, at udenlandsk arbejdskraft i højere grad skal beskattes i Danmark af indkomst optjent i Danmark samt ønsker at nedsætte loftet for rejsefradrag fra de nuværende 50.000 kr. til 25.000 kr. Derudover ændres reglerne for at opnå hel eller delvis skattelempelse for indkomst erhvervet i udlandet for personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark.
FTF vurdering
FTF ser meget positivt på regeringens indsats for at forhindre social dumping af udenlandsk arbejdskraft via tiltag i skattesystemet. Social dumping er en væsentlig udfordring for den danske model og opmærksomheden bør hele tiden rettes mod tiltag der kan skade den. Det er hensigtsmæssigt for det danske arbejdsmarked og velfærdssystemet.
Lønsumsafgift
Regeringen foreslår, at øge lønsumsafgiften af finansiel virksomhed gradvist fra de nugældende 10,5 pct. til 12,3 pct. i 2021. Det vil sige, at satsen øges til 11,3 pct. i 2013 og derefter med ca. 0,1 pct.-point pr. år frem til 2021.
FTF vurdering
FTF tager afstand fra forslaget om at hæve lønsumsafgiften. Problemet er, at lønsumsafgiften er en skat på medarbejderne i den finansielle sektor. Regeringen kommer med andre ord til at straffe banker og pengeinstitutter for at ansætte medarbejdere. FTF har intet imod en øget beskatning af bankerne for et lignende beløb, men det skal ikke ske via lønsummen, når Danmark netop har brug for, at der skabes flere job.
Kapitalpensioner
Regeringen foreslår, med virkning fra indkomståret 2013 at afskaffe fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser i pensionskasser. Det foreslås samtidig at indføre en ny pensionsopsparingsordning, hvorpå der årligt kan indskydes op til 27.600 kr. uden fradragsret, men hvor udbetalingerne til gengæld er skatte- og afgiftsfri. Afkastet af indeståendet foreslås beskattet med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven. Herudover gøres det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013, således at disse ved udbetalingen er skattefri, mod betaling af afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. under gældende regler. Adgangen til at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013 skønnes at indebære et engangsprovenu på ca. 5.000 mio. kr. i 2013.
FTF vurdering
FTF er principielt imod at man laver fremrykning af beskatning af pensioner fra udbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet. Det giver ganske vist den – kortvarige – glæde at det hjælper med at bringe orden i de offentlige finanser ved at øge provenuet, men på længere sigt mangler pengene, specielt når pensionisterne i deres alderdom får brug for offentlige serviceydelser.