De ledige er en broget flok. De fordeler sig på så mange forskellige faggrupper, at mange af landets jobcentre kun har få ledige inden for de enkelte faggrupper igennem deres system hver måned. Det gælder bl.a. for folkeskolelærere, sygeplejersker, finansansatte og elektrikere.
Ledige fra finanssektoren er eksempelvis spredt så meget ud over hele landet, at hele 58 procent af jobcentrene har højst 10 ledige bankfolk gennem systemet om måneden. Kun ét jobcenter har mellem 75-100 ledige finansansatte om måneden.
Sygeplejersker og andet sundhedspersonale med mellemlang videregående uddannelse (fra DSA, Sundhedsorganisationernes A-kasse) er næsten lige så spredt ud over landets jobcentre. 42 procent af jobcentrene har max 10 ledige sygeplejersker og andet sundhedspersonale om måneden. Det viser en opgørelse, som FTF har foretaget på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk). Samme mønster gælder to andre faggrupper, som FTF har set nærmere på, folkeskolelærere og elektrikere.

A-kasserne mere på banen
Det enkelte jobcenter kan derfor umuligt have særligt kendskab til de enkelte faggrupper og deres specielle jobmuligheder og eventuelle særlige behov for kompetenceudvikling. Det påpeger FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
FTF foreslår derfor sammen med de to andre hovedorganisationer AC og LO, at a-kasserne får ansvaret for den tidlige indsats for de ledige. Forslaget stilles i forbindelse med de forestående trepartsforhandlinger. Opgaven skal løbe de første seks måneder af den enkeltes ledighedsforløb.
FTF henviser til, at netop a-kasserne har det specialkendskab til de lediges faglighed og særlige jobmuligheder, som jobcentrene umuligt kan have.
”Alle aktører kan lære teknikker i samtaler, vejledning og coaching. Alle kan geare sig til at udnytte de digitale muligheder. Men kun a-kasserne og de faglige organisationer har det detaljerede kendskab til medlemmernes uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold. Og kun de har viden om og kontakt til virksomhederne og uddannelserne”, siger Bente Sorgenfrey.

Oplagt samarbejdspartner
Sådan ser virkeligheden også ud for chef for Mariagerfjord Jobcenter, Michael Tidemand. For ham er det oplagt, at jobcenteret bruger a-kasserne som samarbejdspartnere.
’Der findes så mange forskellige faggrupper, at intet jobcenter har mulighed for at have særligt fagkendskab til den enkelte faggruppe. Det behøver vi heller ikke, for det er helt oplagt at trække på de samarbejdspartnere der har den viden, nemlig a-kasserne. Og det er også helt almindelig praksis hos os ’, siger Michael Tidemand.

Han er også vant til at samarbejde med andre jobcentre. For nogle opgaver kan et jobcenter af Mariagerfjords størrelse ikke løfte alene.
Samarbejder med andre jobcentre
Eksempelvis har Mariagerfjord arbejdet tæt sammen med jobcenteret i Aalborg Kommune om et jobrotationsprojekt for folkeskolelærere, hvor en del af de faste lærere i Aalborg skulle på efteruddannelse og dermed gav plads til ledige lærere som vikarer i en periode.
Ved at samarbejde med jobcenter Aalborg var det muligt at tilbyde skolerne flere forskellige ledige at vælge imellem – og dermed efterkomme et ønske fra skolerne.
Det er ifølge Michael Tidemand også oplagt at samarbejde med andre jobcentre om at udvikle nye metoder til særlige grupper af ledige. Sådan en opgave er stor for et jobcenter af Mariagerfjords størrelse. Derfor kan det være en fordel at udvikle nye tilbud sammen på tværs af kommunegrænserne. For eksempel arbejdede Mariagerfjord sammen med jobcenteret i Jammerbugt Kommune om at udvikle et nyt redskab i forhold til at bremse væksten i sygemeldte ledige.
”Det koster ressourcer og mandskab at udvikle nyt – ressourcer, der nødvendigvis må tages af den daglige drift. Men når vi går flere sammen, får vi råd til den slags i perioder. Til den slags dialog på tværs har vi brugt Beskæftigelsesregionen, som har overblik og som har mulighed for at koordinere”, siger han.
Nye beskæftigelsesregioner – med ny styring
FTF ser gerne, at netop samarbejde på tværs af jobcentre via beskæftigelsesregionerne bliver sat meget mere i system fremover. Det skal ske ved, at de nuværende fire beskæftigelsesregioner forøges til fem. De nye regioner skal som noget nyt styres af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter i fællesskab gennem et fem Regionale Råd.
I denne model skal de nye regioner bl.a. sikre, at jobcentrene kender retningen i erhvervsudviklingen, arbejdsmarkedet og de konkrete opkvalificeringstilbud, som regionen har givet. De nye beskæftigelsesregioner skal bl.a. også sikre, at der etableres kompetencetilbud til de ledige i form af ordinær uddannelse og eventuel virksomhedsuddannelse i samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner.