Konjunkturvurderingen
Formandskabet når i sin vurdering af den danske økonomi frem til, at der med de reformer, der er vedtaget i de senere år og på baggrund af den seneste befolkningsprognose, vil være tale om at de offentlige finanser er mere end holdbare, når vi når 2020. FTF er opmærksom på, at det ikke er ensbetydende med, at der ikke også på længere sigt kan være behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet og forbedrer de offentlige finanser. Men det giver os den mulighed, at de reformer der skal sættes i gang inden 2020 kan times, så de passer bedst muligt med den aktuelle konjunktursituation. Arbejdsudbuddet kan således øges, når vi er sikre på, at ledigheden er aftagende, og der vil være behov for flere hænder på arbejdsmarkedet.
Formandskabet nedtoner i forhold til tidligere vurderinger behovet for at gennemføre reformer, der skal øge arbejdsudbuddet inden 2020, da finanspolitikken i dag er mere end holdbar. Formandskabet pointerer, at en fortsættelse af reformdagsorden sikrer råderum til en forsat udvikling af velfærdssamfundet. Efter FTF’s opfattelse er det en rigtig prioritering ikke mindst set i lyset af, at en velfungerende offentlig sektor er af afgørende betydning for væksten i den private sektor, og er med til at sikre et fordelingsmæssigt mere lige Danmark. Dertil kommer, at en begrænset vækst i den offentlige sektor i forhold til den private sektor på sigt vil betyde kvalitetsforskelle mellem den offentliges og private sektors ydelser.
Formandskabet peger på, at det kan være uhensigtsmæssigt, at der allerede i 2013 strammes voldsomt op på finanspolitikken for at leve op til den henstilling om offentlige underskud Danmark fik fra EU i 2010, specielt i lyset af, at Danmark faktisk ikke har overskredet grænsen for budgetunderskud på 3 pct. af BNP siden. FTF er enig i, at opsvinget ikke er kommet tilstrækkeligt i gang til, at vi bør risikere at dæmpe væksten med 1 pct. af BNP. Som formandskabet beskriver det, er den danske økonomi væsentlig mere robust på de fleste områder end andre økonomier i EU, og der er derfor ingen grund til at risikere opsvinget ved at bremse alt for hårdt op.
Indførslen af budgetloven som giver politikeren mulighed for at styre den offentlige økonomi tæt bør efter FTF’s opfattelse netop kunne bruges til, at der blødes op på kravene til finanspolitikken, fordi politikeren med budgetloven har mulighed for at lave stramningerne, når væksten er kommet godt igen.
Europæisk gældskrise
Formandskabet peger i sit oplæg på, at vækst- og stabilitetspagten i EU har været administreret for lempeligt, og det nu svider til den europæiske økonomi, som er i dyb krise. Finanspagten stiller krav om sanktioner og lovimplementering af kravene til de offentlige finanser. Der er fra mange sider rejst tvivl om det fornuftige i, at der strammes så voldsomt til, og at det skal ske samtidigt i så mange lande. FTF er enig i den kritik. FTF mener, at der er et stort behov for at igangsætte initiativer på EU-niveau til fremme af vækst og beskæftigelse, og at initiativerne til fremme af vækst og beskæftigelse skal have samme forpligtigende karakter, som kravene til de offentlige finanser fx i form af en egentlig vækstpagt. Initiativerne til fremme af vækst- og beskæftigelsesudviklingen skal på samme vis som underskuds- og gældsmålsætningerne konkretiseres med faste mål, som enkeltstaterne og/eller skal opnå indenfor en bestemt periode.
Lønsumsafgift
FTF tager stærkt afstand fra DØR’s konklusion vedrørende FAT (lønsumsafgift). Det er besynderligt, at vismændene frem for en adfærdsregulerede beskatning (FTT) peger på beskatning af arbejdskraft, som i sagens natur er direkte skadelig for beskæftigelsen – og dermed giver mindre provenu. Det ville være ønskeligt, at DØR forholder sig til disse negative sider af en FAT. Vi er uenige i, at FTT ikke vil være adfærdsregulerende. Med en FTT er det tværtimod muligt at ramme spekulative investeringer samt det såkaldte skyggebanksystem – forretningstyper, som reelt ikke understøtter realøkonomien. Vi er ligeledes uenige i, at en FTT i højere grad end en FAT væltes over på almindelige kunder, hvilket DØR ikke begrunder nærmere. Vi er dog enige med DØR om, at en bankskat i form af balancebeskatning er hensigtsmæssig, men noterer os, at dette ikke uddybes yderligere i rapporten.
OPP og beskatning af pensioner
Formandskabet peger i sit diskussionsoplæg på, at OPP og fremrykning af skat på pensioner alene vil betyde omfordeling af profilen af den offentlige saldo. FTF er helt enig med formandskabets betragtninger om, at en fremrykning af skatten på pensioner til indbetalingstidspunktet, er risikabel, fordi man risikere at provenuet ikke vil være til stede, når udgifterne for den offentlige sektor opstår. Derudover kan det skade incitamentet til pensionsopsparing. FTF har i sit vækstoplæg forslået, at OPP anvendes i højere grad, og at PAL-skatten nedsættes for projekter som pensionssektoren deltager i som er målrettet infrastruktur og udvalgte brancher i det private erhvervsliv, der kan skabe vækst.
Skat
Formandskabet peger i oplægget på, at afskaffelsen af skattestoppets nominalprincip bør udvides til også at omfatte boligskatterne. Det er FTF helt enig i. En kommende skattereform bør ikke på forhånd udelukke, at boligbeskatningen vil kunne yde et bidrag til finansiering af lettelse af skatten på arbejde, samtidig med at en gradvis genindførsel af beskatningen af ejendomme på baggrund af den aktuelle værdi, vil kunne medvirke til at reducere fremkomsten af en ny boligprisboble. Derudover er FTF enig i formandskabets anbefaling om at øge beskatningen af Nordsøolien. En styrket beskatning af nordsøolien kan anvendes til at lempe beskatningen af arbejde og derigennem virke vækstfremmende.