Alt for mange ledige bliver sendt i løntilskud, der ikke bringer dem tættere på arbejde og i værste fald tager jobbet fra fastansatte. Det er konsekvensen af, at det offentlige hvert eneste år automatisk opretter over 20.000 job med løntilskud.
Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter hvert år kvoter for antallet af løntilskudsjob i det offentlige, men den praksis skal der laves om på. Det mener FTF.
Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte hører FTF ofte om dårlige eksempler på brug af løntilskud eller mistanke om misbrug, hvor en kommunal arbejdsgiver sparer med den ene hånd og i stedet hyrer personer med tilskud med den anden hånd.
"Løntilskud må ikke misbruges, som det sker nogen steder i dag. Derfor må systemet indrettes bedre, og et opgør med det skrappe kvotesystem må sættes på dagsorden. siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Hun peger på undersøgelser, der viser, at ledige har større chance for at få fast arbejde i et privat løntilskud. Ikke via de offentlige kvoteordninger.
22.800 offentlige stillinger er løntilskud
I 2012 skal statslige arbejdspladser som styrelser og departementer oprette 2.600 løntilskudsjob. Det samme tal er regionerne forpligtet til, mens landets 98 kommuner ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen tilsammen skal oprette mindst 17.600 stillinger med løntilskud.
FTF mener, at det kan give mening at oprette løntilskudsstillinger i det offentlige, hvis ledige får mulighed for at lære noget nyt eller på anden måde kan blive opkvalificeret.
Derfor peger Bente Sorgenfrey på erfaringerne fra Randers Kommune som et godt eksempel.
Kommunen har netop skrevet under på en aftale, der vil hindre misbrug eller fusk med løntilskud. Det vurderer Thor Jensen, der er formand for FTF Region Midt og en af initiativtagerne til aftalen. Den er underskrevet af en samlet fagbevægelse, arbejdsgivere og kommunen.
Med de nye retningslinjer har kommunen nu nogle helt klare mål for, hvornår og hvordan løntilskudsordningen bedst kan bruges.
Ordningen kan være god
Fagbevægelsen har været tilhænger af løntilskudsordningen. Men flere fagforbund har peget på, at den økonomiske krise kan få især offentlige arbejdspladser til at ansætte fx pædagoger i tilskud samtidig med, der skæres ned på de faste medarbejdere. Det kaldes også fortrængning, men netop det problem tager aftalen i Randers ifølge Thor Jensen højde for.
"Vi vil gerne have nogle flere af de her aftaler. Det centrale er, at fagbevægelsen er med, og så undgår vi problemet med fortrængning," siger Thor Jensen.
Han peger på, at aftalen handler om samarbejde og klare aftaler.
"Der bliver sat fokus på den lediges funktioner under løntilskudsordningen. Når personen møder op, så er det aftalt, hvad han eller hun skal lave. På den måde forhindrer vi også misbrug," siger Thor Jensen og tilføjer, at flere endda også har fået arbejde efter at have været i løntilskud under de nye regler.
Netop chancen for at få fast arbejde er ifølge FTF’s formand Bente Sorgenfrey det vigtigste. Hun opfordrer derfor alle landets kommuner til at kopiere det gode eksempel fra Randers Kommune. FTF vil derudover som en del af de kommende trepartsforhandlinger også tage fat i reglerne for løntilskud.