Danmark skal fremover advare EU, hvis danske sygeplejersker, lærere, pædagoger og fabriksarbejdere vil strejke. Det bliver konsekvensen, hvis EU-Kommissionen får opbakning til en ny fælles EU-lovgivning.
Tanken med den nye lovgivning var egentlig at få klarhed. En række EU-domme har skabt forvirring om de fælles regler for, hvornår og hvordan fagbevægelsen kan strejke.
Netop strejkeretten har i over 100 år været et af de allervigtigste våben for den danske fagbevægelse. I alle årene har der også været en klar forståelse af, at danske politikere ikke lovgiver om strejker og lockout. Arbejdsgivere og fagbevægelse har selv fundet ud af spillereglerne og har også selv løst uenigheder. Uden lovgivning fra politikerne.
Den lange tradition vil EU-Kommissionen lave om på.
EU vil blande sig
Står det til kommissionen, skal EU-landene nu have fælles lovgivning om områder, der i Danmark er en del af overenskomsterne og aftalerne mellem arbejdsgivere og fagbevægelse. Det gælder for eksempel regler for konfliktløsning. Samtidig vil kommissionen med loven i hånden tvinge de enkelte lande til at advare EU-systemet om strejker.

Det vækker vrede og forargelse i FTF. Som hovedorganisation for lærere, pædagoger, bankansatte, sygeplejersker og andre grupper med i alt 450.000 privat og offentligt ansatte kritiserer FTF kommissionens udspil.
"Det er helt uhørt. EU skal slet ikke blande sig i, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet og løser konflikter. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse. Det skyldes den gode forståelse mellem arbejdsgivere, fagbevægelse og politikere," siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Målet var klare regler
FTF har i et stykke tid forsøgt at stoppe reglerne gennem den europæiske fagbevægelse (ETUC). Samtidig har FTF på nationalt plan taget sagen op med regeringen. Så sent som mandag har FTF talt med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om det.
EU-Kommissionen har siden en række uklare domme for år tilbage lovet mere klare regler. EU’s domstol har med flere domme slået fast, at retten til at strejke ikke er vigtigere end principperne om den frie bevægelighed i EU. Det har skabt bekymring i især de nordiske lande, hvor strejkeretten har været urørlig.
Panderynkerne er dog ikke blevet mindre med det nye forslag.
"Vi kan slet ikke advare nok mod dette her. Vi har i årevis hørt utallige EU-repræsentanter og regeringer forsikre os om, at retten til at strejke er ligeså vigtig som de økonomiske rettigheder. Nu kommer der et forslag, der går i den stik modsatte retning. Det er pænt sagt, et møgelendigt forslag og mangel på respekt," siger Bente Sorgenfrey.
Sendt i høring
Den nye EU-lovgivning er foreslået som en forordning. Det betyder, at alle lande skal følge reglerne fuldstændig. Loven kræver dog enstemmighed blandt medlemslandene, og vil derfor falde til jorden, hvis et land – som for eksempel Danmark – stemmer imod.

Kommissionens har netop vedtaget forslaget om nye regler. Det bliver nu sendt i høring hos de enkelte lande og EU-Parlamentet. Herefter skal forslaget endeligt vedtages i ministerrådet.
FTF forventer dog, at forslaget ikke bliver vedtaget. Meget tyder nemlig på, at den danske regering vil forhindre, at forslaget bliver gennemført. I hvert fald har Mette Frederiksen offentligt taget klart afstand fra forslaget.