På et rådsmøde i Bruxelles 13.3.2012 stod det samtidig klart, at alle landes ministre ønsker, at banker og den finansielle sektor bidrager mere end i dag til at løse samfundets opgaver og de problemer, den finansielle sektor har skabt.

Økonomiminister Margrethe Vestager så som formand for rådet frem til både nye tekniske analyser af EU-Kommissionens forslag og også alternative løsninger. Ministrene ønsker en hurtig afklaring på, om det er muligt at få en europæisk løsning, eller det er alternativer, der skal bygges på. Flere ministre som også den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, sagde klart, at der er brug for en afgørelse, og diskussionerne ikke kan fortsætte i årevis. Det ville skade den europæiske model.

Vi må vise, at vi har svar på krisen – at vi har lært lektien, sagde Wolfgang Schäuble, der var en af ni underskrivere på brev til formandskabet før mødet, hvor ministrere bad om at få fart på forhandlingerne og få vedtaget en afgift.

Rådsmødet var den første tekniske drøftelse af Kommissionens forslag. Selv om der ikke skulle træffes afgørelser, stod det alligevel klart, at der er flere lande imod den udformning, som forslaget har. Både den britiske statssekretær og den svenske finansminister, Anders Borg, kunne allerede sige, at forslaget ikke fik deres landes støtte. Andre lande som Tjekkiet, Malta og Luxembourg sagde nej til det nuværende forslag ude at være totalt afvisende.

Hensyn til virksomheder, husstande og den offentlige sektor
Luxembourgs finansminister, Luc Frieden, pegede på både faren for, at firmaer i den finansielle sektor flyttede eller flyttede aktiviteter ud af EU, hvis der kun blev en afgift i området. Ministeren ville også se på konsekvenserne for job og væksten, hvis afgiften kun blev i et nærmere bestemt geografisk område. Samtidig pegede han på, at mere teknisk analyse var formålsløst, hvis det allerede nu stod klart, at der var lande, der var imod.

Den italienske finansminister og premierminister, Mario Monti, der er en slags teknisk politisk leder af Italien uden at være medlem af noget parti, støttede EU-Kommissionens forslag, men ønskede også flere analyser. Man måtte se på konsekvenserne både for virksomheder, husstande og det offentlige. Mario Monti støttede Tyskland i, at der kan blive en aftale for EU alene.

Helst en global aftale, men uden den er der ingen grund til blot at sidde lammede tilbage, sagde Mario Monti.

Italiens leder påpegede, at der også for mange år siden var modstand mod en beskatning af renter. Nogle mente, at den var umulig. Men nu er den en realitet og findes i hele EU, understregede Monti.

Afviser penge til EU gennem en afgift
Sveriges Anders Borg pointerede, at han ikke var imod, at banker kom til at bidrage mere. Han mindede bare om, hvor hurtigt banker er til at vælte udgifter over på forbrugere, hvis de får øgede udgifter.

De sætter priserne op, når der er en afgift, sagde Anders Borg.

Virksomheder og lønmodtagere ville få øgede udgifter. Samtidig pegede at på, at det var ganske store beløb, man talte om. For Sverige kunne det ifølge beregninger blive 200 millioner euro (1,5 milliard danske kroner).

Så jeg vil se en god begrundelse for at det. Derfor bliver det svært for det, sagde ministeren.

Han erkendte, at den tyske finansminister havde ret i, at der var afgift på stort set alt undtagen finansielle transaktioner og var da også rede til at se på alternativer. Men Borg afviste på det kraftigste, at det var EU, der skulle have de svenske penge fra en afgift.

Svenskerne vil selv bestemme over deres skat. Det vil være svært at samle pengene ind til EU, sagde Anders Borg.

Den polske finansminister svarede på det, at der rent faktisk i traktaten står, at EU først og fremmest skal være dækket af egne indtægter, og at netop en afgift kunne bidrage til det.

Briter peger på en stempelafgift
Storbritanniens Mark Hoban sagde, at afgifter i finanssektoren ikke var ukendt. Storbritannien havde blandt andet en stempelafgift, som gav 2 milliarder pund om året. Andre lande kunne følge en sådan model, hvis de ønskede det, sagde han.

Hoban pegede samtidig på, at EU-Kommissionen kun så på indtægtssiden ved en skat på finansielle transaktioner. Men lagde man en slags moms på sektoren, så måtte den også fritages lige som andre virksomheder for moms på alle de køb, den gjorde.

Også den hollandske finansminister, Jan Kees de Jager, fandt, at der endnu var mange åbne spørgsmål, der måtte besvares, før Holland havde en klar stilling. En række uafhængige hollandske undersøgelser pegede på, at gevinster ikke stod i forhold til tab, og at tilsynsmyndigheden med finansverdenen sagde nej.

Jeg er enig med Luc (Luxembourgs finansminister). Vi må se på bivirkningerne, sagde Jan Kees de Jager.

Kilde: fagligt.eu