EU-Kommissionen kom i dag med prioriteterne for perioden 2014-2020, og de er tæt knyttet til vækst, job, investeringer i omlægninger, hjælp til omstilling af energi og forbedre energieffektiviteten, så fastlagte mål lettere nås.

EU-Kommissionen forbinder de nye prioriteringer tæt til den ny økonomiske styring i EU, hvor landenes budgetter bliver koordineret og også set efter i sømmene. Landene udarbejder handlingsplaner for at nå fastlagte mål, og EU’s strukturfonde har midler til at støtte landene, når handlingsplanerne bliver fuldt op med konkrete initiativer og projekter.

De nye fælles strategiske rammer frem mod 2020 lægger op til, at det bliver lettere at søge om penge fra fondene. Kommissionen vil gå balancegang mellem en simplere administration og en nødvendig kontrol med projekter og pengenes reelle anvendelse.

Den særlige regionalfond, ERDF, sætter fokus på infrastrukturer, tjenester over for erhvervslivet, innovation, IKT og forskning og udvikling. Det bliver især inden for områder som energi, on-line tjenester, uddannelse, sundhed og sociale forbedringer.

Samhørighedsfonden, der støtter de svage regioner, kommer til at satse på miljø og bæredygtig udvikling og de store transportnet.

Socialfonden får fire temaer: Beskæftigelse og forbedrede muligheder for lønmodtagerne til at arbejde nye steder. Uddannelse, efteruddannelse og livslang læring bliver dele af det, sammen med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, der også er med i Europa 2020-strategien.

Landbrugs- regionaludviklingsfonden, EAFRD, får seks prioriteter, som skal gøre landbruget mere konkurrencedygtigt ligesom skovbruget og fødevaresektoren. Klimapolitikken inddrages i den politik.

Fonden for fiskeriet sætter fokus på både udviklingen af et bæredygtigt erhverv, miljøet og også jobskabelse og sociale forhold.

De forskellige fonde skal koordineres bedre end tidligere, og der skal udbygges partnerskaber, der får en særlig rolle i hele strategien.

De rige i EU bor i store byområder i Nordeuropa
Det ny oplæg kommer samtidig med, at en ny opgørelse fra Eurostat viser, at EU er splittet mellem nord og syd, og at der generelt er store forskelle mellem velstanden ikke kun mellem landene, men også mellem regioner i landene.

I 2009 var indkomsten per indbygger højest i store byer. Målt i købekraft kom syv byområder i top ti med det indre London som nummer et som også i tidligere års målinger.

Ingen region syd for norditalienske Bolzano/Bozen er med i top tyve. Opgørelsen viser, at Slovakiets hovedstad, Bratislava, og området omkring byen nu er den femte rigeste region i EU, mens Prag-området er nummer syv.

London ligger 332 procent over gennemsnittet i EU, mens den fattigste region i Bulgarien kun har et gennemsnit på 27 procent af indkomsten i EU. Københavnsområdet er nummer 18 med et gennemsnit på 142 procent af EU-landene til sammen.

39 af de 271 regioner har et gennemsnit på over 125 procent. Af dem ligger otte i Tyskland, fem i Holland, fire i Italien og også Østrig, og tre i både Belgien, Spanien og Storbritannien, to i Finland, men blot en i Frankrig (hele Paris-området).

Selv om Prag ligger i top, hører syv regioner i Tjekkiet hjemme blandt de 65 fattigste regioner med et gennemsnit på under 75 procent af EU’s. Femten ligger i Polen, mens både Grækenland og Frankrig har fire regioner blandt de fattigste ligesom Italien.

Konflikten inden for landene understreges af, at Slovakiet til trods for det rige Bratislava har tre regioner blandt de fattigste under 75-grænsen, og at Storbritannien har to fattige regioner trods Indre Londons rigdom.

Kilde: fagligt.eu