Ledere i kommunale idrætsanlæg, vej- og parkafdelinger og i hjemmeplejen har helt særlige udfordringer og ledelsesopgaver. De såkaldte førstelinjeledere er det tætteste ledelseslag på medarbejderne. Samtidig har de ofte direkte kontakt med borgerne, og så skal de løse praktiske opgaver oven i hatten.
Tilsammen giver det anderledes ledelsesmæssige udfordringer end dem, ledere i en fx forvaltning oplever. Men det spændingsfelt, førstelinjeledere oplever, er ofte overset i den samlede kommunale ledelse, lyder det i den nye undersøgelse “Først og fremmest leder”.
Projektet lægger dermed op til mere dialog om de forskellige ledertypers roller og opgaver i det offentlige.
Brug for dialog mellem lederne
Undersøgelsen er foretaget for Væksthus for Ledelse af Syddansk Universitet. Den bygger på tre mindre undersøgelse, bl.a. observationsstudier og en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 700 ledere fra FOA, Socialpædagogerne, 3F og Halinspektørforeningen.
Nogle af de positive resultater fra undersøgelsen er, at lederne elsker deres job. De føler sig respekteret af egne medarbejdere og ledere på samme niveau som dem selv. Til gengæld er de ikke så sikre på, at de bliver respekteret som ledere højere oppe i de kommunale ledelseshierarki.
Men det kan undersøgelsen måske være med til at ændre på, mener Jørgen Mosbæk, der er formand for Halinspektørforeningen.
“Jeg håber, at undersøgelsen betyder, at de enkelte kommuner får øjnene op for det spændingsfelt, lederne arbejder i”, siger han.
“Lederne er ofte pressede, fordi de har ledere over sig, medarbejdere under sig og samtidig skal løfte de daglige opgaver. Derfor er det positivt, at der kommer mere fokus på ledere, som både fungerer som teamledere og har fingrene i jorden med det praktiske arbejde”, uddyber Jørgen Mosbæk.
Lederne vil gerne uddanne sig
Han er også positiv over for den interesse, førstelinjelederne viser for uddannelse og videreuddannelse.
“Der er mange af de medvirkende i undersøgelsen, som er villige til at uddanne sig. Vi har ikke haft en indsigt i, hvor stor interessen var før. Det er interessant, fordi vi ikke oplever særlig stor tilslutning til de diplomuddannelser og andre lederuddannelser, vores faggruppe har mulighed for at tage”, siger han.
Det giver endnu et udgangspunkt for at se nærmere på, om lederne overhovedet får tilbudt de uddannelser, der er stærkt behov for, mener Jørgen Mosbæk.