De europæiske regeringschefer blev i aftes enige om både en finanspagt og en vækst- og joberklæring.
Finanspagten etablerer bl.a. en ny gældsbremse i de 25 lande, som pagten omfatter, og det vil sætte en ny grænse for Danmarks statsunderskud.
Den nye væksterklæring forpligter bl.a. landene til at tage flere initiativer, der kan få unge hurtigt i arbejde eller uddannelse.
Om Finanspagten siger formand for FTF Bente Sorgenfrey:
"Vi skal have orden i økonomien – i Danmark og i EU. Det er vi enige i. Men det er vigtigt, at finanspagten ikke betyder, at EU på nogen måde griber ind i forhandlingen af danske løn- og pensionsvilkår. De vilkår skal vi nok selv aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. FTF vil bede regeringen garantere, at der ikke kommer en EU-indblanding i de danske forhandlinger – ligesom vi fik en garanti fra den tidligere regering i forbindelse med Europlus-pagten, der er forløberen for den nye finanspagt".
Om Væksterklæringen siger Bente Sorgenfrey:
"Vi kan ikke spare os ud af krisen. Vi skal have skabt vækst og nye job. Det er positivt, at regeringscheferne har lyttet til den europæiske fagbevægelse, der har krævet, at der også kom en vækstpakke. Særlig positivt er det, at vækstpakken i indledningen slår fast, at vækstinitiativerne skal tages i samarbejde med arbejdsmarkedets parter under hensyn til de nationale systemer. Det foreslog jeg selv EU’s præsident Herman Van Rompuy, da jeg mødtes med ham i onsdags".
Bente Sorgenfrey pointerer, at der også er ting i den nye vækst-erklæring, som FTF er skeptisk overfor – blandt andet, at der lægges op til en "afbureaukratisering" for de små- og mellemstore virksomheder. Det frygter FTF betyder, at de lettes for en række vigtige arbejdsmiljøkrav.