Kunstig intelligens skal skabe et bedre arbejdsliv

Kunstig intelligens kommer til at forandre det danske arbejdsmarked. Arbejdsopgaver vil ændre sig, nye vil komme til, og teknologien kan være med til at øge produktiviteten og skabe nye job.

FH vil være med til at forme den udvikling.

For ingen teknologi kan lykkes uden at involvere dem, der faktisk skal bruge den. Lønmodtagerne kender arbejdet. De kan se, hvor teknologien hjælper, og hvor der fortsat er brug for faglighed og menneskelig dømmekraft.

Derfor skal lønmodtagerne have reel indflydelse, når kunstig intelligens bliver udviklet og taget i brug på arbejdspladsen.

Samtidig skal hele arbejdsstyrken have mulighed for at følge med. Det kræver uddannelse og opkvalificering, tryghed i omstillingen og et arbejdsmarked, hvor gevinsterne ved ny teknologi kommer bredt til gode.

FH arbejder ud fra fem pejlemærker for kunstig intelligens på arbejdsmarkedet.

Kunstig intelligens skal bruges til at skabe nye muligheder, øge produktiviteten og bidrage til gode arbejdspladser og nye job.

FH’s analyser peger på, at AI kommer til at påvirke en bred gruppe lønmodtagere på tværs af brancher. Udviklingen ventes at ske gradvist, og relativt få jobtyper forventes helt at kunne erstattes af kunstig intelligens.

For de fleste handler udviklingen derfor ikke kun om, hvorvidt jobbet består eller forsvinder. Det handler i høj grad om, hvordan arbejdsopgaverne ændrer sig, hvilke nye opgaver der kommer til, og hvordan medarbejdernes faglighed spiller sammen med teknologien.

Tillid og samarbejde

Det giver mulighed for at løse opgaver bedre og mere effektivt. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv. Det afgørende er, hvordan teknologien bliver indført, og om medarbejdernes viden bliver brugt undervejs.

Her står Danmark stærkt. Den danske model bygger på tillid og samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Den styrke skal bruges, når nye teknologier flytter ind på arbejdspladserne.

Medarbejderne ved, hvordan arbejdet faktisk bliver udført. De ved, hvor tiden går, hvor problemerne opstår, og hvor nye værktøjer kan gøre en reel forskel. Derfor skal deres erfaringer og faglige viden med fra begyndelsen.

Kunstig intelligens kan skabe store gevinster. Men de bliver ikke automatisk fordelt lige.

FH’s analyser peger på en risiko for, at AI kan øge den økonomiske og sociale ulighed. Teknologien kan påvirke forskellige grupper på arbejdsmarkedet forskelligt. Samtidig kan en stor del af værdiskabelsen ende hos få virksomheder og grupper.

Det skal modvirkes.

Den værdi, kunstig intelligens er med til at skabe, skal komme bredt til gode. Muligheden for at få del i udviklingen skal heller ikke være forbeholdt dem, der allerede har en lang uddannelse eller stærke digitale færdigheder.

Derfor hænger lighed tæt sammen med uddannelse og kompetencer.

Alle skal med

Når arbejdsopgaver ændrer sig, vil nogle lønmodtagere have lettere ved at omstille sig end andre. Lønmodtagere med kort uddannelse kan have færre muligheder for hurtigt at skifte job eller arbejdsområde, hvis deres nuværende opgaver ændrer sig markant.

Samtidig er der store forskelle på lønmodtagernes digitale forudsætninger. Hvis nogle får adgang til nye værktøjer, kompetencer og muligheder, mens andre ikke gør, kan AI være med til at skabe nye skel på arbejdsmarkedet.

Derfor skal omstillingen også handle om dem, der har det sværeste udgangspunkt. Hele arbejdsstyrken skal have mulighed for at få del i de nye muligheder.

Produktivitet er vigtig. Men det er ikke det eneste mål.

Kunstig intelligens skal også bidrage til et arbejdsliv med faglighed, trivsel og arbejdsglæde. AI skal være et redskab, der understøtter medarbejderne – ikke erstatte det menneskelige nærvær.

Teknologien kan frigøre tid og ændre den måde, opgaver bliver løst på. Derfor er det afgørende, hvad den frigjorte tid bliver brugt til. Lønmodtagernes AI-panel peger på mere tid til fordybelse, omsorg, kreativitet og kollegialt fællesskab.

Samtidig kan AI få stor betydning for arbejdsmiljøet. FH har peget på risikoen for blandt andet overdreven overvågning, mindre menneskelig kontakt og en mere intens arbejdsbyrde, når algoritmer får en større rolle i ledelsen af arbejdet. Derfor skal arbejdsmiljøet tænkes med, når teknologien bliver taget i brug.

Der skal også være et menneske bag afgørende beslutninger på arbejdspladsen. En algoritme kan ikke overtage det menneskelige ansvar. Lønmodtagerne skal samtidig være informeret og inddraget, når AI påvirker deres arbejde.

FH’s pejlemærke er derfor klart: Kunstig intelligens og et menneskeligt arbejdsliv skal gå hånd i hånd.

AI skal understøtte arbejdet. Det menneskelige nærvær, fagligheden og dømmekraften skal fortsat have en central plads.

Det handler ikke kun om, hvad teknologien kan. Det handler om at bruge den til både at skabe værdi og et bedre arbejdsliv.

Kunstig intelligens vil ændre måden at arbejde på og indholdet af arbejdet. Derfor skal kompetencerne følge med.

FH arbejder for et bredt kompetenceløft, så hele arbejdsstyrken får mulighed for at være en del af den teknologiske udvikling.

Udgangspunktet er meget forskelligt. Omkring én million voksne danskere har svage it-færdigheder. Mere end 600.000 har svært ved at læse eller regne, og mange har udfordringer med begge dele.

Det kan gøre det sværere at bruge nye digitale værktøjer og få del i de muligheder, kunstig intelligens skaber.

Samtidig har kun en mindre del af arbejdsstyrken modtaget formel træning i kunstig intelligens. FH peger derfor på behovet for mere voksen- og efteruddannelse og en målrettet indsats for voksnes it-færdigheder.

Det betyder ikke, at alle skal være eksperter i kunstig intelligens. Men medarbejderne skal have mulighed for at udvikle de kompetencer, de har brug for, når deres arbejdsopgaver ændrer sig.

Her har arbejdspladserne et stort ansvar. FH peger på behovet for mere systematisk planlægning af uddannelse, så der bliver tid til både faglig og almen opkvalificering.

Kunstig intelligens skal bruges på en måde, der styrker demokratiet og lønmodtagernes indflydelse.

For FH er brugen af AI på arbejdspladsen ikke kun et spørgsmål om teknologi. Det handler også om, hvem der har indflydelse på, hvordan teknologien bliver udviklet og anvendt.

FH har derfor gennem flere år lagt vægt på, at lønmodtagerne skal have reel indflydelse på udviklingen og implementeringen af AI på deres arbejdspladser.

Når medarbejderne bliver inddraget, kan deres erfaringer og faglige viden bruges i udviklingen. FH peger samtidig på, at medarbejdere, der får indflydelse på ny teknologi, også tager ansvar for, hvordan den bliver anvendt.

Det kræver også gennemsigtighed. Lønmodtagerne skal kunne vide, hvordan kunstig intelligens bliver brugt på arbejdspladsen, og teknologien skal anvendes med respekt for lønmodtagernes rettigheder.

Her giver den danske model et stærkt udgangspunkt. Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse og lønmodtagernes mulighed for indflydelse skal også bruges, når AI bliver en del af arbejdslivet.