Antallet af sæsonkorrigerede bruttoledige faldt med 1.700 fuldtidspersoner fra februar 2026 til marts 2026 til et niveau på 92.200 fuldtidspersoner.

Faldet i ledigheden i marts skal ses i sammenhæng med den høje ledighed i februar, der var påvirket af midlertidige hjemsendelser i byggeriet på grund af det ekstraordinært kolde vintervejr.

Bruttoledigheden er steget med knap 5.400 fuldtidspersoner over det seneste år. Bruttoledigheden er fortsat under niveauet fra før coronapandemien. Siden marts 2025 er antallet af dagpengemodtagere steget med godt 2.400 fuldtidspersoner, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med godt 2.900 fuldtidspersoner. Over det seneste år har stigningen i ledigheden således primært været drevet af flere kontanthjælpsmodtagere.

Nøgletal

92.200

ledige fuldtidspersoner

5.400

stigning i fuldtidspersoner det seneste år

2900

stigning i antal af kontanthjælpsmodtagere

2,9%

Bruttoledighedsprocent 2024 og 2025

Bruttoledighedsprocenten er faldet fra 3,1 pct. til 3,0 pct. af arbejdsstyrken fra februar til marts, hvortil det bemærkes, at ledigheden i februar var højere end det normale sæsonmønster. Igennem stort set hele 2024 og 2025 var bruttoledighedsprocenten 2,9 pct.

Fra februar til marts faldt ledigheden blandt medlemmerne i FH’s a-kasser (forsikringsaktive) med 1.400 fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Faldet var drevet af 3F, hvor ledigheden faldt med 1.500 fuldtidspersoner, hvilket skal ses i sammenhæng med hjemsendelser i byggeriet i februar. Det seneste år er bruttoledigheden i FH’s a-kasser steget med 200 fuldtidspersoner.

Opdelt på køn ledigheden faldt med 2.000 fuldtidspersoner for mænd fra februar til marts, mens ledigheden steg med 400 fuldtidspersoner for kvinder.

Se yderligere tal-dokumentation (PDF)