Generativ AI flytter automatiseringen fra fabrikken til kontoret

Generativ kunstig intelligens er ved at ændre arbejdsmarkedet. En ny analyse fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) viser, at 32 pct. af beskæftigelsen i Europa og Centralasien er eksponeret for generativ AI.

Det svarer til 136 millioner jobs.

Eksponeringen er markant højere blandt kvinder end blandt mænd. 39 pct. af kvinders beskæftigelse er eksponeret mod 26 pct. af mænds. Samtidig viser analysen, at kontor- og administrationsarbejde fortsat er den jobgruppe, der er mest udsat for forandringer som følge af AI.

Rapportens vigtigste konklusion er imidlertid ikke, at millioner af jobs vil forsvinde. Tværtimod vurderer ILO, at den mest sandsynlige konsekvens er omfattende forandringer af arbejdsopgaverne inden for eksisterende job. Generativ AI kan overtage eller understøtte dele af arbejdet, men de fleste job består af mange forskellige opgaver, som fortsat kræver menneskelig dømmekraft, erfaring og ansvar.

Analysen peger dermed på en ny udfordring for arbejdsmarkedet. Hvor tidligere automatisering især påvirkede rutinepræget manuelt arbejde, rammer generativ AI først og fremmest administrative og informationsbaserede arbejdsopgaver. Automatiseringen flytter med andre ord fra fabriksgulvet til skrivebordet.

Kvindedominerede job er mest eksponerede

Et af rapportens mest markante resultater er den store forskel mellem kvinder og mænd. I Europa og Centralasien er næsten fire ud af ti kvinder beskæftiget i job, hvor generativ AI kan udføre eller understøtte en betydelig del af arbejdsopgaverne.

Blandt mænd gælder det lidt over hver fjerde. Forskellen er så stor, at kvinder i regionen samlet set har flere eksponerede jobs end mænd, selv om mænd udgør en større del af arbejdsstyrken.

Forklaringen skal ikke findes i køn i sig selv, men i arbejdsmarkedets opdeling mellem forskellige jobfunktioner. Kvinder er i højere grad beskæftiget inden for kontor- og administrationsarbejde, hvor arbejdsopgaverne ofte består af dokumentation, registrering, koordinering, kommunikation og informationsbehandling. Det er netop disse opgaver, som generative AI-systemer er blevet markant bedre til at udføre i løbet af de seneste år.

Udviklingen betyder, at AI ikke nødvendigvis følger de mønstre, som tidligere teknologiske forandringer har gjort. Hvor tidligere automatiseringsbølger ofte ramte industri og produktion, ser generativ AI i højere grad ud til at påvirke arbejdsfunktioner, som traditionelt har været forbundet med funktionærarbejde og administration. Dermed opstår en ny type teknologisk skævhed på arbejdsmarkedet, hvor kvindedominerede jobgrupper bliver særligt berørt.

AI rammer først og fremmest kontorarbejdet

Når ILO kortlægger eksponeringen på tværs af erhverv, er mønstret tydeligt. Kontor- og administrationsarbejde er fortsat den mest eksponerede hovedgruppe. Det gælder blandt andet administrative medarbejdere, kontorassistenter og andre funktioner, hvor store dele af arbejdet består af håndtering af information og tekst.

Udviklingen skyldes, at generativ AI er særligt stærk til opgaver, der kan beskrives gennem tekst eller standardiserede arbejdsgange. Teknologien kan skrive referater, udarbejde udkast til dokumenter, sortere information, besvare standardhenvendelser og sammenfatte store mængder materiale. Mange af disse opgaver har tidligere været tidskrævende og krævet betydelige administrative ressourcer.

Samtidig viser rapporten, at AI’s voksende kapacitet ikke længere er begrænset til simple administrative opgaver. Flere professionelle og tekniske jobfunktioner har fået højere eksponeringsgrader end i ILO’s første analyse fra 2023. Det afspejler, at generativ AI i stigende grad kan understøtte mere specialiserede arbejdsopgaver inden for analyse, dokumentation og vidensarbejde.

Kilde: ILO (2025).

Faglærte og praktiske job er mindre udsatte

Rapporten udfordrer samtidig en udbredt forestilling om, hvem der er mest sårbar over for ny teknologi. Meget af debatten om automatisering har gennem årtier handlet om risikoen for, at industriarbejdere, faglærte og ufaglærte mister deres arbejde til maskiner og robotter.

ILO’s analyse peger på et mere nuanceret billede. Mange faglærte job og praktiske funktioner er relativt mindre eksponerede for generativ AI. Det skyldes, at arbejdet ofte foregår i fysiske omgivelser og kræver bevægelse, koordination, situationsfornemmelse og håndværksmæssige færdigheder. Disse opgaver er langt vanskeligere for generative AI-systemer at udføre end opgaver, der primært består af tekst og information.

Det betyder ikke, at AI er irrelevant for faglærte. Tværtimod kan teknologien understøtte planlægning, dokumentation, kundekontakt og fejlfinding. Men rapporten peger på, at de centrale håndværksmæssige kompetencer fortsat er vanskelige at automatisere. Derfor er det foreløbig de administrative dele af arbejdet snarere end selve fagligheden, der påvirkes mest.

Fremtidens udfordring er ikke færre job men nye job

Rapportens måske vigtigste konklusion handler om forskellen mellem eksponering og automatisering. ILO understreger, at eksponering ikke betyder, at et job kan erstattes fuldstændigt af AI. De fleste job består af mange forskellige opgaver, hvor kun nogle af dem kan udføres af teknologien. Derfor vurderer organisationen, at jobtransformation er langt mere sandsynlig end omfattende jobtab.

For lønmodtagere betyder det, at arbejdets indhold kan ændre sig betydeligt, selv om ansættelsen består. Opgaver som dokumentation, informationssøgning og administrative rutiner kan i stigende grad blive understøttet af AI. Til gengæld kan der opstå større behov for kontrol, kvalitetssikring, faglig vurdering og samarbejde med borgere, kunder og kolleger.

Udviklingen rejser derfor nye spørgsmål om kompetenceudvikling og efteruddannelse. Hvis AI overtager dele af de eksisterende arbejdsopgaver, skal lønmodtagerne rustes til at udfylde nye funktioner og udnytte teknologiens muligheder. Rapporten peger dermed på, at den afgørende udfordring ikke er, hvor mange jobs der forsvinder, men hvordan arbejdsmarkedet håndterer den omfattende omstilling af jobindholdet.

Perspektiv: Automatiseringen har skiftet retning

Generativ AI markerer et skifte i den måde, teknologi påvirker arbejdsmarkedet på. Hvor tidligere automatiseringsbølger især reducerede behovet for rutinepræget manuelt arbejde, retter den nye teknologi sig mod informationsbehandling, administration og dele af vidensarbejdet. Dermed flytter automatiseringen fra fabriksgulvet til skrivebordet.

For fagbevægelsen betyder det, at diskussionen om teknologi ikke længere alene handler om industri og produktion. I stigende grad handler den om kontorer, administration, offentlige arbejdspladser og de mange funktionærjob, der udgør en voksende del af arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI kommer til at påvirke lønmodtagernes arbejde. Spørgsmålet er, hvordan gevinsterne ved teknologien fordeles, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt, og hvordan lønmodtagerne får indflydelse på de forandringer, der allerede er i gang.