Regeringen har indgået aftaler med henholdsvis KL og Danske Regioner om økonomien for 2019. Dermed er rammerne for kommuner og regioners budgetter fastlagt og de kan fortsætte budgetprocessen, der skal være overstået senest den 15.10.2018.

Kommunernes aftale
Med aftalen om kommunernes økonomi sker der et løft i forhold til midler til finansiering af kernevelfærden. Aftalen peger på, at løftet er på 1,7 mia. kr. i servicerammen, men det skal ses i lyset af, af at rammen først reduceres med 0,5 mia. kr. som følge af det aftalte Moderniserings- og effektiviseringsprogram, MEP og dernæst løftes med 1,7 mia. kr. Det ”rene” løft er derfor kun 1,2 mia. kr.
Regeringen og KL peger på, at der samlet prioriteres 2,3 mia. kr. til borgernær velfærd, hvilket har sit udspring i, at MEP samlet regnes til at give besparelser på 1,0 mia. kr., hvoraf kommunerne selv kan beholde 0,5 mia. kr. Den del kommunerne selv beholder, prioriteres med aftalen til borgernær velfærd sammen med 100 mio. kr. som kommunerne frigør fra opgaver vedr. erhvervsservice. På den måde regner regering og KL sig frem til, at der samlet prioriteres 2,3 mia. kr. til borgernær velfærd.

Det har været et vigtigt tema for KL i deres oplæg til forhandlingerne, at de kunne bevare det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. Regeringen har stillet spørgsmålstegn ved behovet, idet en række kommuner har stor likviditet. Med aftalen bibeholdes finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr. og deles også i aftalen om økonomien i 2019 op, så 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.

Kommunerne får med aftalen en forhøjelse af anlægsrammen i forhold til aftalen sidste år, således at der i år gives 17,8 mia. kr. til anlæg, hvor rammen sidste år var på 17 mia. kr. De senere år har kommunerne haft besvær med at overholde anlægsrammen, hvorfor der i aftalen er en sanktion, hvis budgetterne ikke overholder loftet for anlægsudgifterne på 17,8 mia. kr. Sker det ikke vil 1 mia. kr. af bloktilskuddet ikke blive udbetalt. En tilsvarende sanktion gælder ifølge budgetloven vedr. kommunernes driftsudgifter, hvor der – hvis budgetterne ikke overholder aftalen – modregnes 3 mia. kr. i bloktilskuddet.

I lighed med tidligere år afsætter regeringen en pulje på 250 mio. kr. til nedsættelse af kommuneskatten, således at kommuner der nedsætter skatten kan få delvis dækket det provenutab, der opstår.
Regeringen er ikke lykkedes med at få vedtaget en udligningsreform som planlagt, men der er sket en revision af uddannelsesstatistikken, som indgår i den nuværende udligning, således at en række kommuner får store tab i forhold til tidligere udligning. Med aftalen vil disse kommuner blive kompenseret fuldt ud for tabet i 2019 og 2020 af staten, forudsat at de ikke sætter skatten op.

FTF-vurdering
Det er positivt at regeringen har prioriteret lidt flere penge til velfærd. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at det er den sidste kommuneaftale regeringen skal lave inden næste folketingsvalg og undersøgelser viser, at borgerne ønsker mere offentlig velfærd.

FTF mener, det er et skridt i den rigtige retning, at servicerammen løftes til velfærd, men det skal ses på baggrund af, at regeringen fortsat skærer 0,5 mia. kr. i servicerammen hvert år. FTF mener regeringen bør droppe de fortsatte sparekrav i form af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som betyder nedskæringer i service og kvalitet.

I 2025 vil der fx være cirka 200.000 flere ældre og små børn end i dag, der alle forventer en tidssvarende service, medicin, velfærd og omsorg. Men det kan være svært at sikre, når regeringen fortsat fastholder kommunerne i et spareprogram. Dertil kommer, at der de seneste år, har været strammet hårdt overfor kommunerne, så borgerne de seneste syv år har oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr. Det er sket fordi skulle den demografiske udvikling (flere ældre og børn) følges, skulle det offentlige forbrug være vokset med 20,2 mia. kr. fra 2010 til 2017. Men det er kun steget med 4,75 mia. kr. i perioden. Det giver et velfærdstab på 15,5 kr. i løbet af syv år. Det viser beregninger fra AE-rådet pba. af det offentlige forbrug. 

Regionernes aftale
Regionernes økonomi tager udgangspunkt i de rammer, der som følge af budgetloven er fastsat med regionernes to dellofter for hhv. sundhedsområdet og for regional udvikling. Med aftalen sker der dog et løft af det regionale udgiftsniveau på sundhedsområdet på 1,0 mia. kr., hvoraf 0,2 mia. kr. skal gå til psykiatrien.

Det regionale udviklings område løftes 50 mio. kr.

Rammerne for de to områder omfatter dog stadig omprioriteringsbidraget, der betyder reduktion af rammen med 1 pct. af administrationsomkostningerne på sundhedsområdet og 1 pct. af rammen for regional udvikling. Således sker løftet af rammerne på det regionale områder først efter rammerne allerede er reduceret i lighed med hvad der sker på det kommunale område. Løftet er derfor i realiteten mindre end de hhv. 1,0 mia.kr. og 50 mio. kr.

Indenfor rammerne betyder aftalen nogle omprioriteringer idet der indføres et teknologibidrag på 0,5 mia. kr. Regionerne skal således finde for 0,5 mia. kr. besparelser som efterfølgende prioriteres til finansiering af behandlingskapacitet på baggrund af den demografiske udvikling.

Rammen for anlægsudgifterne fastsættes til 7,25 mia. kr., men overholdes rammen ikke i budgetterne, reduceres bloktilskuddet med 0,5 mia. kr. En tilsvarende modregning på 1 mia. kr. i bloktilskuddet sker hvis ikke driftsbudgetterne overholder aftalen.

Allerede sidste år skete der en afskaffelse af produktivitetskravet på 2 pct. for 2018, og med denne aftale gøres denne afskaffelse permanent. Det danner baggrund for, at der med aftalen indføres et nyt styresystem for sundhedsområdet, hvor fokus ikke er på hospitalsydelserne, men mere bredt i sundhedssystemet. PÅ den baggrund afskaffes det tidligere aktivitetstilskud også og der opstilles i stedet brede målopfyldelseskrav, som skal være opfyldt for at der udbetales, hvad der beløbsmæssigt svarer til aktivitetspuljen, nemlig 1,5 mia. kr.

FTF-vurdering
I lighed med hvad der gør sig gældende for kommuneaftalen ser FTF det som et positivt skridt at der sker et løft i regionernes ramme. Det er dog langtfra nok. Mange års stram styring har efterladt sygehusene i en situation, hvor de allerede inden økonomiforhandlingerne startede kunne melde ud at der skulle ske store besparelser. Besparelser der overstiger det løft, der nu gives i regionernes ramme for sundhed på 1 mia. kr.

FTF mener, at skal vi fortsat have et godt og velfungerende sundhedsvæsen, der kan betjene både rig og fattig, skal regeringen bevilge de midler der skal til. Ellers ende vi med et nedslidt offentligt sundhedsvæsen parallelt til et privat, hvor de bedrestillede får deres behandling. Det ser FTF ikke som en ønskelig udvikling. 

Dertil kommer at der med den stramme økonomi trækkes alt for store veksler på personalet velvillige indstilling til arbejdet med fornyede krav om at løbe hurtigere. En udvikling der for længst er begyndt at føre nedslidning og stress med sig – og som hurtigst muligt bør stoppes.