Over rundstykkerne vil de to formænd debattere tidens hotteste, politiske emner. Du kan stille spørgsmål om netop det, der optager dig. Arrangementet løber af stablen lørdag kl. 8.30-9.30.  
"Folkemødet er en unik mulighed for at sætte lønmodtagernes vilkår på dagsordenen, og jeg glæder mig til bl.a. at diskutere, hvordan vi får flere praktikpladser til de unge, bedre arbejdsmiljø og hvordan vi får bugt med social dumping", siger formand for LO, Lizette Risgaard.  
Kom med ind i maskinrummet når chefredaktør for Avisen.dk, Nicolai Kampmann, interviewer to politiske kommentatorer. De giver deres bud på, hvad der vil afgøre næste folketingsvalg. Det foregår fredag kl. 8.30-9.30.

Nyt partnerskab om den offentlige sektor
Medarbejdernes idéer skal høres og bruges, når den offentlige sektor skal udvikles. Innovationsminister Sophie Løhde diskuterer emnet med formand for FTF, Bente Sorgenfrey, LO-næstformand Nanna Højlund og formand for Akademikerne Lars Quistgaard. Arrangementet løber af stablen fredag d. 15. juni klokken 14.00 til 15.00.
"Hvis regeringens Sammenhængsreform for den offentlige sektor skal lykkes, er det afgørende at inddrage medarbejderne og lederne. Det ser vi frem til at debattere med ministeren", siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.  
Disruption i lønmodtagernes optik
Den teknologiske udvikling skaber nye former for arbejdspladser, herunder digitale platforme og de udfordrer det danske arbejdsmarked. Det ser vi nærmere på fredag d. 15. juni kl. 15.00-16.00 i Folkets Hus, hvor LO-og FTF-medlemmer deler deres historier om forandringer på arbejdspladsen.