Ansatte, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold på deres arbejdspladser – whistleblowere – er for dårligt beskyttet mod repressalier fra deres arbejdsgiver. Det mener et flertal i EU-Parlamentet, som længe har presset på for at få sat beskyttelse af whistleblowere på den europæiske dagsorden.
I går kom EU-Kommissionen så med det længe ventede forslag om beskyttelse af whistleblowere. Kommissionen foreslår en garanteret øget ansættelsesretlig beskyttelse af whistleblowere, hvis de rapporterer om alvorlige brud på EU-lovgivning indenfor en bred vifte af områder som fx offentlige udbud, finansielle ydelser og personlige dataoplysninger (se boks).

Beskyttelsen foreslås indført i form af et minimumsdirektiv, som kommer til at omfatte både den private og den offentlige sektor (et direktiv med såkaldt horisontal virkning).

Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, hilser forslaget varmt velkomment, og glæder sig over, at Kommissionens forslag lægger op til at øge beskyttelsen af whistleblowere væsentligt.
"Forslagene ser effektive ud. Bl.a. lægges der op til et decideret forbud mod alle former for repressalier fra arbejdsgiverne, og der foreslås omvendt bevisbyrde, så en arbejdsgiver skal bevise at vedkommende ikke straffer whistlebloweren", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at undersøgelser fra FTF viser, at langt de fleste afstår fra at blæse i fløjten pga. netop frygt for repressalier fra arbejdsgiveren.
"Derfor er det nye forslag til et minimumsdirektiv på mange punkter meget tilfredsstillende", siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at en bedre beskyttelse af whistleblowere grundlæggende handler om at få et godt værktøj til at sikre kvaliteten i den offentlige sektor til gavn for borgerne.
En tidligere FTF-undersøgelse viser, at hver ottende offentligt ansatte i Danmark har haft mistanke om eller været vidne til ulovligheder og grove fejl på jobbet indenfor det seneste år.

Whistleblowerordninger mangler i det offentlige
I Danmark er der foreløbig oprettet whistleblowerordninger, hvor ansatte kan fortælle anonymt om alvorligt kritisable eller ulovlige forhold på arbejdspladsen, i ni kommuner: Århus, Slagelse, Lyngby-Taarbæk, København, Gladsaxe, Frederiksberg, Roskilde, Rudersdal og Randers. Derudover findes ordningerne i en håndfuld statslige styrelser, bl.a. ATP og DSB.
I den private sektor er ordningerne langt mere udbredt: I 2012 havde Datatilsynet givet tilladelse til 500 ordninger (nyeste tal.)
En undersøgelse blandt ansatte på FTF’s område viser, at 85 procent af ansatte, der har en whistleblowerordning på deres arbejdsplads, mener, at ordningen forbedrer mulighederne for at give oplysninger videre.

Betingelsen for den garanterede øgede beskyttelse af whistlebloweren skal ifølge Kommissionens forslag være, at vedkommende indledningsvis indberetter sin viden via en særlig whistleblowerordning på arbejdspladsen og dernæst om nødvendigt hos en officiel myndighed – og dermed ikke blot går til medierne med sine oplysninger.
Skandaler kunne være undgået
Baggrunden for de nye regler fra EU er ikke mindst en række skandalesager, fx de såkaldte LuxLeaks, som sendte en række personer i retten for at lække følsomme oplysninger om store selskabers skatteaftaler i Luxembourg. Eller den hidtil største skandale i bilbranchen, VW-skandale om software, der skjuler bilernes udledning af de såkaldte NOx-gasser.
Herhjemme har vi haft fx Farum-sagen, hvor Farum-Kommissionen i 2012 anbefalede at genoverveje behovet for lovgivning om bl.a. bedre ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der går ud med oplysninger om kritisable forhold på arbejdspladsen. Ifølge rapporten fra Farum-Kommissionen viste sagen, at de nuværende regler ikke nødvendigvis beskytter medarbejderne godt nok.
Baggrunden for, at Kommissionen ønsker en ensrettet regulering og beskyttelse, der skal gælde alle EU-lande, er også, at EU’s medlemslande i dag har mangelfuld og uens regulering på området.
Efter at Kommissionen nu har fremsat forslaget, er det op til Ministerrådet og Europa-Parlamentet at behandle forslaget og beslutte, om det skal blive til virkelighed.