Frem mod år 2025 vil den offentlige velfærd være under pres fra 258.000 flere børn og ældre end i dag. Men det tager regeringens økonomiske politik ikke højde, lyder kritikken fra hovedorganisationen FTF og topøkonomer.
Regeringens årlige konvergensprogram, der netop er sendt til EU-kommissionen, viser en sund dansk økonomi med overskud på betalingsbalancen, stabil vækst og beskæftigelse, og at de offentlige finanser overholder kravene i EU’s Vækst og Stabilitetspagt. Det økonomiske råderum er blevet forbedret: Frem til 2025 vil der være et råderum på 29,5 mia. kr. i 2018-udgiftsniveau, hvilket er to mia. kr. mere end efterårets vurdering. 
Alligevel ønsker regeringen at fastholde det offentlige forbrug på kun 0,3 procent vækst årligt, så den offentlige sektor kommer til at udgøre en mindre del af den samlede økonomi.
FTF opfordrer regeringen til at investere i velfærd, droppe tankerne om skattelettelser og lavt offentlig forbrugsvækst.
Topøkonomer har tidligere peget på, at det vil kræve en vækst på mindst 1,1 pct. i det offentlige forbrug, hvis ikke borgerne skal opleve udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab.
”Regeringens plan om lavt offentligt forbrug er reelt en forringelse af velfærden. Det er et faktum, som topøkonomerne er enige om. Politikerne burde være ærlige overfor borgeren”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Status på dansk økonomi viser klart, at der er råd til velfærd i den offentlige sektor. Der er gang i vækst og beskæftigelse og regeringen peger på, at kapaciteten i økonomien kan blive presset. Råderummet bør ikke bruges på skattelettelser, men i stedet på offentlig velfærd, især til forskning og uddannelse, samt service, medicin og uddannelse til det stigende antal børn og ældre frem mod 2025”, siger Bente Sorgenfrey.
Ifølge konvergensprogrammet vil det demografiske træk i forhold til det offentlige forbrug udgøre ca. 22 mia. kr., hvilket betyder at råderummet er ca. 7,5 mia. kr. efter demografisk træk. I det demografiske træk er der ikke indregnet velstandsstigning, og regeringen tilkendegiver i Konvergensprogrammet, at væksten i det offentlige forbrug ikke skal være højere end 0,3 pct.
Topøkonomer: Brug for 1,1 % offentligt forbrug
Men både topøkonomer og vismænd har flere gange tidligere peget på, at der er brug for et årligt offentligt forbrug på mindst 1,1 pct. frem til 2025, hvis velfærden skal følge med kvalitetsudviklingen i resten af samfundet, de flere børn og ældre, stigende medicinudgifter og velstandsudviklingen i resten af samfundet, nye medicin og teknologi.

I oktober kom vismændene med en rapport om sundhedstilstanden i dansk økonomi, der fastslår, at hvis den offentlige velfærd og service skal kunne følge med befolkningstilvækst og en tidssvarende kvalitet som i resten af samfundet skal det offentlige forbrug have en vækst på 1,2 procent årligt i 2018-2025.