Overordnet er kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne stort set lige, men fordelingen mellem fag viser, at eleverne fordeler sig på kvinde- og mandefag, da piger og drenges interesse for og valg af uddannelse også er påvirket af forventninger til deres køn. Det viser rapporten fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse fra 2017.

Hvis vi skal gøre op med den kønsstereotype forestilling om, hvad kvinder og mænd kan beskæftige sig med, har vi brug for mere viden og bevidsthed om køn i vores uddannelser. Hvorfor er der ikke lige så mange kvinder som mænd, der bliver elektrikere? Fysisk er der intet til hinder for det, så det handler om, at vi skal oplyse de unge om de mange muligheder, der er, og få ændret en meget kønsopdelt kultur, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.

I 2016 var der 29.000 drenge på linjen Teknologi, Byggeri og Transport, og der var kun 3.400 piger på samme linje. Til sammenligning var der næsten 12.000 piger på linjen Sundhed og Pædagogik og kun omkring 2.000 drenge. I alt går 19,6 procent af de unge går direkte fra folkeskolen til erhvervsskolerne, og det er alt for lidt.

?  Danmark har brug for flere faglærte. Det er alle enige om. Men det kræver blandt andet, at vi blive bedre til at vise, hvilke muligheder de unge har i valg af uddannelse. At kvinder kan være tømrere og mænd kan være sosu?er, burde ikke være kontroversielt i 2018, men desværre er der stadig en meget skarp kønsopdeling ?ikke mindst på erhvervsuddannelserne. Det vil vi gerne være med til at nedbryde. I virkeligheden er det også med til at begrænse den enkelte unges oplevelse af, hvilke uddannelsesmuligheder og dermed jobmuligheder der er. Det er et kæmpe spild, og derfor håber vi, de faglige udvalg vil drøfte det, siger Ejner K Holst.

I dag holder LO en konference om kønsopdelte uddannelser i LO-huset.

Se fakta-ark her

Kontakt LO?s pressetelefon 26 11 97 10.