I forbindelse med den årlige fremsættelse af regeringens finanslovsforslag for det kommende år i august udsender regeringen Økonomisk Redegørelse (ØR). I december udsendes Økonomisk Redegørelse, som regel i forlængelse af vedtagelsen af finansloven for det kommende år. I år lader vedtagelsen af finansloven for 2018 vente på sig, men regeringen har alligevel udsendt Økonomisk Redegørelse, december, og har brugt aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti som grundlag for beregningen af prognosen for økonomien i 2018 og 2019.<o:p></o:p>
Pæn vækst 
Regeringen regner med, at væksten i BNP i 2017 vil blive på 2,0 pct. Det regnede de også med i ØR fra august. Regeringen er derudover en anelse mere optimistisk nu end i august angående BNP-væksten for 2018, hvor de nu regner med en vækst på 1,9 pct. mod 1,8 pct. tidligere.
På trods af, at der i regeringens prognose er tale om en nedgang i det private forbrug, den offentlige efterspørgsel og eksporten betegner regeringen væksten som godt funderet og byggende på forbrug, eksport og investeringer. I 2019 regner regeringen dog med en ny lille nedgang i BNP-væksten, nemlig til 1,7 pct.
Fremgang i privat beskæftigelse 
I august regnede regeringen med en pæn vækst i beskæftigelsen på 44.000 personer, i december regner de med 49.000 flere i beskæftigelse i 2017, altså en lille smule mere. Det dækker over, at regeringen regner med en stigning på 2.000 personer flere i privat beskæftigelse end i august, hvorimod den forventede stigning i offentlig beskæftigelse på 1.000 er udeblevet og beskæftigelsesstigningen i offentlig sektor er nul.
I 2018 regner regeringen med, at den gode udvikling i beskæftigelsen fortsætter. I august regnede de med en stigning på 25.000 personer, alle i den private sektor. Nu regner de med 33.000 personer, heraf de 2.000 i den offentlige sektor.
Selvom der i 2017 således har været positiv beskæftigelsesudvikling er ledigheden alligevel steget med hhv. 3.000 og 4.000 personer i de to prognoser. Det skyldes at arbejdsstyrken er øget. I 2018 øges arbejdsstyrken også, men ikke så meget som beskæftigelsen stiger. Det betyder at ledigheden falder. Det får regeringen til at pege på, at økonomien presses, hvis vi når kapacitetsgrænsen, og der opstår mangel på arbejdskraft. Dog ser de også, at de vedtagne reformer gennem de senere år med henblik på at øge tilbagetrækningsalderen virker, således at kapacitetsgrænsen ikke er nået. Desuden betyder tilflytning til landet fra udlandet også, at arbejdsstyrken øges.
Vækst i offentligt forbrug 
Regeringen regner i ØR med, at stigningen i den samlede offentlige efterspørgsel i 2017 bliver på 0,0 pct. Det er væsentlig mindre end de forudså i august, hvor de regnede med en stigning i samlede offentlige efterspørgsel på 0,7 pct. Nedjusteringen skyldes både et lavere offentligt forbrug end ventet, nemlig 0,5 pct. mod augustforventningen på 0,8 pct. og at de offentlige investeringer falder med 4,0 pct.  
Faldet i de offentlige investeringer forventes at fortsat at falde i 2018, nemlig med 1,1 pct. 
Til gengæld har regeringen opjusteret forventninger til væksten i det offentlige forbrug i 2018. Regeringen har haft som mål, at det offentlige forbrug måtte stige med 0,3 pct. Med finanslovsforslaget lagde regeringen alligevel op til, at stigningen kunne blive 0,5 pct. Nu forventer de imidlertid en stigning i det offentlige forbrug på 1,0 pct. Det skyldes dog ikke udelukkende at finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti er indregnet. Aftalen betyder ganske vist, at forbruget stiger 0,1 pct. mere end i finanslovsforslaget fra august, men derudover opjusteres forbrugsvæksten på baggrund af forventningerne til det samlede forbrug i 2017 med 0,4 pct. Forbruget i 2017 bliver nemlig mindre end forventet. Derfor måles det aftalte forbrug i 2018 nu i forhold til et mindre forbrug i 2017, og det fremstår derfor som om væksten er større. 
Samlet skønnes offentligt forbrug og offentlige investeringer således at stige 0,8 pct. i 2018.
Offentligt underskud for(s)vundet 
I august regnede regeringen med et underskud på den offentlige saldo på godt 30 mia. kr. i 2017. Nu ser det underskud ud til at være væk, og der forventes nu kun et underskud på 0,8 mia. kr. I 2018 har regeringen tidligere regnet med underskud på 27,1 mia. kr., nu regnes der med 17 mia. kr. Det er næsten blevet en tradition at regeringen overvurdere underskuddet på den offentlige saldo og må nedjustere det i december redegørelserne. Det er sket en del gange de seneste år.
Med det mindre underskud på saldoen bliver det strukturelle underskud også mindre. I august synes regeringen det var et problem, at det strukturelle underskud lå på 0,5 pct. af BNP, som er den nedre grænse for underskuddet. Det fremgår af budgetloven, selvom EU-kommissionen tillader op til 1,0 pct. i strukturelt underskud. Nu er det strukturelle underskud imidlertid faldet til 0,2 pct. af BNP og der er dermed god afstand til grænsen. Det forventes at være nogenlunde det samme i 2018, nemlig 0,3 pct. af BNP.
Betalingsbalancen
Den danske betalingsbalance viser stadig store overskud. I 2017 forventes et overskud på 8,1 pct. af BNP. I 2018 forventes det at falde til 7,6 pct. af BNP, hvilket stadig er historisk højt. Danmark har haft overskud på betalingsbalancen siden 1990 og siden 2010 har overskuddet været på over 6 pct. af BNP hvert år.
FTF-vurdering 
Det er positivt, at det går godt for dansk økonomi og den økonomiske krise ser ud til at være overvundet. Det er selvfølgelig en udvikling, der skal støttes op om, så opsvinget ikke løber for tidligt ud. Derfor er det ikke fornuftigt, at regeringen fortsætter med stramninger af den offentlige økonomi, for en velfungerende offentlig sektor med social omsorg, sundhedsydelser og ikke mindst uddannelser er helt centrale for, at vi kan understøtte en velfungerende privat sektor. 
Den offentlige forbrugsvækst kan ved første øjekast se god ud, men det betyder ikke, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer i 2018 til at dække både det demografiske træk og velstandsstigningen. Tværtimod. Det dækker over, at der også i 2017 bliver tale om underforbrug, hvor de ressourcer der er afsat til velfærd ikke bruges fuldt ud. Det har sin baggrund i regnskabssanktionen, der med sin strenge ”straffe” for en overskridelse af budgettet afskrækker de offentlige institutioner fra at bruge budgettet jævnt fordelt over året og derfor har midler tilbage når året er omme. De penge mister institutionerne for de kan ikke overføres til året efter. På den baggrund er der efter FTF’s opfattelse behov for at ændre på reglerne, så det bliver muligt at have flerårsbudgettering.
Underforbruget, der giver anledning til at forbrugsvæksten næste år ser 0,4 pct. større ud i 2018 har haft betydning for beskæftigelsen i den offentlige sektor. I 2017 er værdien af det offentlige forbrug 536 mia. kr. Det betyder, at et underforbrug på 0,4 pct. svarer til 2,1 mia. kr.
Når man regner med, at ca. 1/3 af underforbruget vedrører varekøb og gennemsnitslønnen er 466.000 kr. i den offentlige sektor, så svarer underforbruget i 2017 til ca. 3.100 færre offentligt ansatte (fuldtidspersoner). Fra august til december skønner regeringen ganske vist kun 1.000 personer færre i offentlig sektor, men det skal ses på baggrund af, at regeringen i Økonomisk Redegørelse fra maj 2017 havde et fald i beskæftigelsen i den offentlige sektor på 6.000 personer.
Den i regeringens øjne forbedrede økonomi i den offentlige sektor dækker desværre også over, at omprioriteringsbidraget på 2 pct. fra den statslige sektor fortsættes. Det betyder bl.a. årlige 2 pct. besparelser på uddannelserne, som vi skal bygge fremtiden på.