Baggrund
Regeringens udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser blev offentliggjort i maj 2017. Herefter er foregået et langstrakt politisk forhandlingsforløb, som nu er endt med en bred politisk aftale.

I korte træk indebærer aftalen følgende:
Den enkelte institution får et større grundtilskud (25 pct. af den nuværende finansiering), de aktivitetsbestemte tilskud udgør fremadrettet 67,5 pct. af den nuværende finansiering, og 7,5 pct. af den nuværende finansiering ligger fremadrettet i resultattilskud, som er betinget af dimittendernes beskæftigelsesgrad og af de studerendes studietid.
Ikke udbetalte resultattilskud udmøntes efter politisk prioritering inden for de videregående uddannelser. I 2019 og 2020 udmøntes midlerne dog til alle institutioner på baggrund af STÅ målrettet udvalgte indsatsområder. Fra 2021 kan midlerne udmøntes til udvalgte indsatser på tværs af institutioner eller til fremadrettede initiativer.
Grundtilskuddet er fast i 4 år, og genfastsættes i 2023. Ved genfastsættelsen er en mindre del af grundtilskuddet betinget af institutionens målopfyldelse: videreførelse af 5 pct. af grundtilskuddet er afhængig af en samlet kvalitetsmåling og 5 pct. Er afhængig af en samlet vurdering af opfyldelsen af de strategiske rammekontrakter. Ikke udbetalte tilskud fra grundtilskuddet kan udmøntes til fremadrettede prioriteringer inden for de områder, som aftaleparterne prioriterer.
Hvis der i perioden frem til genfastsættelsen af grundtilskuddet sker markante ændringer i aktiviteten (+/- 15 pct.), er aftaleparterne enige om at genoverveje grundtilskuddet eller fordelingen af kvalitetsmidler. Institutioner, som har decentrale udbud ud over hovedcampus uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, får et særligt grundtilskud på 2 mio. kr. årligt pr. udbud, dog højst 12 mio. kr. pr. institution. De særlige grundtilskud finansieres inden for rammen.
Der er aftalt en overgangsordning, som indebærer, at institutioner, som taber mellem 1-2 pct. af deres samlede tilskud ved overgang til det nye tilskudssystem, får en midlertidig kompensation, der aftrappes over 3 år. Institutioner, som mister mere end 2 pct., kompenseres fast for nedgangen ud over 2 pct. Enkelte monofaglige institutioner kompenseres fuldt ud. Omkostningerne ved overgangsordninger mv. finansieres som udgangspunkt af nye midler. Der er afsat i alt 50 mio. kr. i 2019 og 65 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. De nye midler skal også anvendes til politisk prioriterede områder, herunder vil i alt 75 mio. kr. blive anvendt til kapacitetsopbygning og øget aktivitet på STEM-uddannelserne i perioden 2019-2022.
Reformen indebærer, at de mange forskellige tilskudstakster på erhvervsrettede videregående uddannelser reduceres til 10 takster. I den forbindelse hæves nogle uddannelsestakster, og andre sænkes. Aftalen omfatter tilskud til ordinære grunduddannelser og berører ikke fx særlige tilskud, midler til fripladser og stipendier, tilskud til deltidsuddannelser og åben uddannelse mv.
Konsekvensberegninger
Uddannelsesministeriet har offentliggjort tekniske konsekvensberegninger af aftalen. Det drejer sig om fakta-bilag 1 – 8. Bilagene kan ses her:

Takster og takststruktur
På de erhvervsrettede videregående uddannelser reduceres antallet af takster på grunduddannelserne fra 49 bygnings- og undervisningstakster til i alt 10 takster.
Oversigten over nye takster findes i bilag 5. Som læsevejledning til oversigten kan oplyses, at kolonnen "takst før sammenlægning" er udtryk for 2016-taksten reduceret med ca. 28 pct. (som flyttes til grundtilskud og til det tilskud, der udbetales på baggrund af beskæftigelse og gennemførelsestid). Den sammenligning, som viser om et taxameter er reguleret op eller ned, skal altså findes ved at sammenligne "ny takst før sammenlægning" med "ny takst".
Den nye takststruktur for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er finansieret inden for rammen. Det betyder, at højere takster som følge af finansieringsefterslæb inden for én uddannelse er finansieret af de andre uddannelser.
Kvalitetsmåling
Som noget nyt gennemføres kvalitetsmålinger med afsæt i en forskningsbaseret ramme. Målingen baseres på spørgeskemaundersøgelser blandt studerende, nyuddannede og evt. undervisere. Rammerne for kvalitetsmålingen udvikles frem mod den første måling i 2018. Partierne drøfter principperne for kvalitetsmålingen, når rammen ligger klar.
FTF-vurdering
Det er positivt, at alle Folketingets partier står bag aftalen om et nyt bevillingssystem. Det giver institutionerne arbejdsro. Det er også positivt, at der er sikret en overgangsordning med mulighed for gradvis tilpasning til systemet.
Konsekvensberegningerne viser en bevillingsreform, der som udgangspunkt er udgiftsneutral.
Om den enkelte institution reelt opnår de forudsatte tilskud afhænger af bl.a. den fremtidige uddannelsesportefølje, dimittendernes beskæftigelsesmuligheder og de unges søgemønstre. Det afhænger også af udbuddenes geografiske placering. På sigt vil også institutionens evne til at opfylde mål i den strategiske rammekontrakt og kvalitetsmålinger påvirke institutionens økonomi på sigt.
Bevillingsreformen skal ses i lyset af de omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt, som den enkelte institution i forvejen er pålagt til frem til og med 2021. Det ville være rimeligt, at utilstrækkelige taxametertilskud til enkelte uddannelser var finansieret af omprioriteringsbidraget i stedet for – som aftalt – af andre uddannelser med højere uddannelsestaxametre.
Det er nyt, at den politiske styring af institutionerne har en direkte konsekvens for driftsøkonomien. Dermed føjes endnu et styringselement til de adskillige, som findes i forvejen. Hvordan det kommer til at fungere i praksis – og hvordan det vil påvirke udbud og kvalitet – vil FTF følge nøje.