I 2025 er vi cirka 6 mio. borgere, og den offentlige velfærd vil være under pres fra cirka 258.000 flere børn og ældre, der forventer tidssvarende service, velfærd, ny medicin, behandling mv.
Men det kan blive svært at få råd til med regeringens økonomiske planer, viser nye beregninger hovedorganisationen FTF, der i dag offentliggør to nye Danmarkskort, der viser konsekvensen af lav offentlig vækst. På trods af at befolkningen og dermed opgaverne og presset på den offentlige velfærd vokser markant, risikerer der at mangle cirka 52.000 offentligt ansatte i 2025. Det kan blive konsekvensen af regeringens planer om en offentlig vækst på 0,5 pct. i 2018 og kun 0,3 pct. forbrug fra 2019-2025. Det er langt mindre end de 1,1 procent, som Finansministeriet, vismænd og økonomer, der fastslår er nødvendigt for at klare presset og de stigende udgifter.
”Opgaverne vokser voldsomt med markant flere ældre og småbørn samt øget brug af ny medicin og teknologi. Alligevel vil regeringen afsætte mindre til fælles velfærd, end der er brug for. Det vil ramme kvalitet og serviceniveauet til borgerne dybt”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Se på kortet hvor mange offentligt ansatte, der vil mangle i 2025 i din kommune med regeringens spareplan:
FTF-formanden bakkes op af førende eksperter, der påpeger, at der er brug for en årlig offentlig vækst på 1,1 procent, hvis velfærden i den offentlige sektor skal følge med den demografiske udvikling og den generelle velstandsstigning i Danmark.
Tænketanken KRAKA har tidligere lavet lignende beregninger, som dem FTF nu offentliggør. Vicedirektør i KRAKA, Jens Hauch, mener, at FTF’s regnemetode giver en god indikation af, hvordan velfærds- og serviceniveau forringes, hvis der ikke sker en offentlig forbrugsvækst på 1,1 procent hvert år frem til 2025.
”Omregningen til offentligt ansatte er et simpelt billede og en god indikation på, hvor man vil være henne, hvis man ikke bruger 1,1 procent på offentligt forbrug”, siger Jens Hauch.
”Så vil det offentlige serviceniveau fremstår mere og mere pauvert i forhold til kvalitetsudviklingen i resten af samfundet og udviklingen i privatforbruget. Det offentlige service og kvalitet vil ikke kunne følge med udviklingen i resten af samfundet. Det kan fx være den teknologi, man bruger på et sygehus, fx det nyeste scanningsudstyr, som risikerer at blive forældet i forhold til udviklingen i den private sektor. Eller det kunne være servicen på et plejehjem, som ikke kan følge med samfundsudviklingen”, fastslår Jens Hauch.
Udgangspunktet i ’det fulde demografiske træk’, som både FTF og KRAKA anvender, er den mest korrekte, forklarer han.
”Den rigtige måde at fremskrive på er ved at sammenligne det offentlige forbrug, som regeringen ønsker, med de 1,1 procent, som er nødvendigt for at leve op til det fulde demografiske træk. De 1,1 procent er så meget det offentlige forbrug, skal udvikle sig, hvis der både skal opretholdes et offentligt serviceniveau, som tåler sammenligning med resten af økonomien, og tages hensyn til de væsentlig flere ældre og børn, der vil være i 2025”, siger han.
Regeringen fastslår selv i 2025-planen, at det kræver en årlig vækst på 1,1 procent for at sikre, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere og velstandsstigningen. Den demografiske udvikling kræver i sig selv en vækst på 0,7 procent. En vækst på i alt 1,1 procent sikrer, at der samtidig er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at sygehusene kan behandle syge borgere med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr, og at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi mv.
Eksperter: Vil medføre velfærdsforringelser
Bente Sorgenfrey, påpeger, at det at fjerne bureaukrati og kontrol ikke alene kan frigive nok ressourcer og varme hænder til de mange flere børn og ældre.
”Vi skal af med kontrolskemaer og bureaukrati, der ikke giver mening, men det kan altså slet ikke frigive nok timer og ansatte til de markant flere ældre og småbørn”, siger hun.
”En så lav offentlig vækst, som regeringen planlægger med, er reelt minusvækst og må medføre kvalitetsforringelser set i forhold til, at der kommer flere børn og ælde,” påpeger FTF-formanden, hvilket topøkonomer ligeledes fastslår.
Økonomiprofessor ved Københavns Universitet og forhenværende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger:
”Hvis velfærden og den offentlige service skal udvikle sig i takt med velstandsudviklingen, så velfærden og serviceniveauet opleves som tidssvarende, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året”, sagde han til FTF, da den forrige Venstre-regerings 2025-plan kom ud med en årlig vækst på 0,5 procent, i artiklen her.
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, fastslår ligeledes, at hvis der i gennemsnit kun afsættes 0,5 pct. om året fra 2017-2025 vil det medføre velfærdsforringelser, og at borgerne ikke vil opleve velfærdtilbuddene som tidssvarende.
I det nye finanslovsudspil er det kun i 2018, at regeringen afsætter 0,5 procent. I årene 2019-2025 planlægges kun med 0,3 procent.
DF må holde sine løfter
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, håber på, at Dansk Folkeparti i det mindste står fast på sit løfte om mindst 0,8 procent offentligt forbrug:
”Regeringen har afsat kun 0,5 procent næste år, selv om opgaverne vokser. Det hænger ikke sammen. Reelt vil der mangle 3,3 mia. kr. til velfærden allerede næste år. Det kommer til at ramme kernevelfærden til borgerne og samtidig de ansatte, der allerede løber så stærkt, at mange risikerer at få stress".