Bragt i Politiken den 8. september 2017

HVAD VIL DU være, når du bliver stor? De færreste af os kender svaret, første gang vi får spørgsmålet. Og når 9.-og 10.-klasseselever går ind på optagelse.dk for at vælge ungdomsuddannelse, kender de måske stadig ikke svaret. Så kan det være fristende at vælge tre år på gymnasiet, der måske føles som en forlængelse af det, man kender i forvejen.

De sidste 16 år er andelen af grundskoleelever, der klikker “erhvervsuddannelse” som førsteprioritet, faldet fra ca. en tredjedel til en femtedel. Politikerne vandt kampen om at få flere til at tage en længere uddannelse.

Og nogle af dem ærgrer sig så nu, fordi virksomhederne vil mangle 70.000 faglærte i fremtiden.

For os ligger der dog en større frisættende kamp i spørgsmålet om unges uddannelsesvalg. En kamp for, at hver elev vælger uddannelse ud fra interesse, kompetencer og nysgerrighed i stedet for at føle sig presset af fordomme. Det tror vi skaber en lykkeligere og dygtigere ungdom. Erhvervsskoler bliver desværre stadig talt om som et alternativ til gymnasier for dem, som ikke er så gode til at analysere danske romaner eller løse ligninger.

Det oplevede en af dette indlægs afsendere. Da Helene Glundholt skulle søge en ungdomsuddannelse, kiggede UU-vejlederen op fra karakterbladet og sagde: “Du skal da søge gymnasiet”.

Og Helene er ikke den eneste med den oplevelse. Men lykken er ikke nødvendigvis gjort med en studenterhue.

Nogle drømmer om at bygge huse, andre brænder for at yde omsorg og pleje dem, der ikke kan selv, mens andre igen foretrækker teoribøgerne. Alle de funktioner er lige vigtige. Mureren er lige så meget værd for samfundet som advokaten. Punktum.

Det bør også afspejles i måden, vi taler om erhvervsuddannelser og vejleder vores unge på.

MEN SOM Bertel Haarder påpeger: ? Erhvervsuddannelser er ukendte for de fleste politikere, journalister, lærere og vejledere. De kender gymnasiet indefra, ligesom jeg selv, og kun ganske enkelte har været på en erhvervsskole (JP 20.08.17).

Det har den tidligere undervisningsminister ret i ? og det kalder på handling! Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at skolelærere og forældre er de rollemodeller, der påvirker unges uddannelsesvalg mest. Derfor er det da et problem, at langt de fleste udskolingslærere selv svarer, at de har markant mindre viden om erhvervsuddannelser end om gymnasiet og næsten ingen erfaring med de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.

Samtidig fortæller over halvdelen af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder elever til gymnasiet, hvorimod kun 14 procent svarer dette om erhvervsuddannelser.

En skævvridning, der selvfølgelig er med til, at eleverne fravælger erhvervsskolerne.

Vi bebrejder ikke lærerne. Men der skal mere virkelighed ind i folkeskolen. Fx ved at flere fra erhvervslivet og fra erhvervsskolerne bidrager til undervisningsforløb i folkeskolen. Det vil også give folkeskolelærerne en større kontaktflade med en verden, de ifølge undersøgelsen ikke har meget omgang med eller kendskab til.

Læring om erhvervsuddannelserne kunne også indgå i lærernes efteruddannelse. Og lokale virksomheder og fagforbund kunne invitere lærere og UU-vejledere på besøg på områdets arbejdspladser, så de kan se, hvad en erhvervsuddannelse kan bruges til.

Man kunne i samme omgang styrke den praktiske undervisning i udskolingen for at vække elevernes nysgerrighed for de faglærte uddannelser.
NÅR FOLKESKOLEFORLIGET genåbnes her til efteråret, vil vi opfordre partierne til også at overveje muligheden for at styrke erhvervspraktik og brobygning i folkeskolen.

Fx gennem 1-2 ugers obligatorisk brobygning i 8. og 9. klasse, hvor man er lige så meget på gymnasiale uddannelser som på erhvervsuddannelser.
Og 1-2 ugers obligatorisk erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse, hvor man sigter efter at prøve én arbejdsfunktion, som en erhvervsuddannelse kan føre til. Formålet er, at de unge prøver forskellige uddannelsesveje, så de kan vælge på et oplyst grundlag.

Til sidst vil vi opfordre alle jer forældre til at undersøge, hvad erhvervsskolerne kan tilbyde jeres børn.

Der findes et hav af muligheder for faglærte. Og hvis man som 15-årig både er til dansk litteratur og tømrerfaget, så kan man tage en EUX, som er en kombination af gymnasium og erhvervsskole.

Én ting er at høre alle disse ting fra sin UU-vejleder eller en interesseorganisation. Noget andet er at høre det fra sin klasselærer gennem flere år eller fra sin mor eller far over middagsbordet.

For i sidste ende er vi jo alle sammen interesserede i, at eleverne vælger uddannelse ud fra interesse, kompetencer og jobmuligheder. Ingen er tjent med at slæbe sig selv igennem tre år på gymnasiet, fordi det forventes af omgivelserne, eller fordi man ikke fik snakket alle mulighederne igennem.