"Ordningen er som en røgalarm: Koster ikke mange ressourcer, og forhåbentlig får man aldrig brug for den. Men hvis skaden skulle ske, ville det være ubærligt ærgerligt ikke at have haft den".
Sådan siger Kresten Gaub, borgerrådgiver i Roskilde Kommune og bestyrer af den whistleblowerordning, som kommunen indførte i 2014. Ordningen har været i fuld drift siden 2015, og er dermed en af de senest tilkomne på det kommunale landkort.
Kresten Gaub er uddannet jurist og har tidligere arbejdet i ti år hos Folketingets Ombudsmand. Han mangler at høre de gode argumenter imod whistleblowerordningen, som han siger.

"Frygten for, at ordningen bliver til en sladrecentral og udvikler en stikkerkultur, kendte jeg godt. Jeg forstår den skepsis og tager den alvorligt. Roskilde Kommune havde selvfølgelig også de bekymringer på bordet, inden ordningen blev indført. Men frygten har efter min opfattelse vist sig at være unødig", siger Kresten Gaub.
Positive tillidsfolk
Han peger på, at alle de tillidsrepræsentanter, som han har talt med, har udtalt sig positivt om ordningen og har anbefalet den til deres medlemmer, som et tilbud til de ansatte. Han beskriver selv sit samarbejde med tillidsrepræsentanterne som fremragende.
"Man kan ikke forhindre, at folk bliver bekymrede, men vi kan diskutere, hvor relevant det er. Folk, der anmeldes, skal for eksempel vide, at også de bliver orienteret og vejledt. Som rådgiver varetager jeg jo interesser for tre parter: både for anmelderen, der måske kan være bange for repressalier, og for den anmeldte, der også kan være bange for chikane eller for at være blevet offer for misforståelser, og så endelig for kommunen, der skal have sagen undersøgt", siger Kresten Gaub.

Nødvendig nødbremse
Åbenheden på en arbejdsplads bør være så stor, at en whistleblowerordning ikke er nødvendig. Sådan lyder et typisk argument fra kritikerne.
Kresten Gaub hører fx ofte argumenter fra borgmestre i andre kommuner a la: ‘Vi har et glimrende samarbejde hos os’, eller ‘vi har jo aldrig haft den slags problemer’.
"Pointen er jo netop, at den åbenhed og gode dialog, der måske præger en arbejdsplads til daglig, typisk bliver sat ud af kraft, hvis der sker noget virkeligt alvorligt. I sagens natur skjules grove svigt; man har jo fx ikke en fin og formel snak om mistanke om fx omsorgssvigt eller økonomisk misbrug til sin MUS-samtale. En whistleblowerordning er ikke tegn på dårligt samarbejde; den er en nødbremse, der helst skal bruges sjældent", siger Kresten Gaub.
Som eksempel på, at skaden kan ske, henviser han til sidste års skandale, hvor en række chefer og ansatte i selskabet bag Københavns nye multiarena bevilgede sig selv dyre rejser og middage for kommunale skattekroner. Og den igangværende Atea-sag, hvor der er rejst mistanke om bestikkelse af medarbejdere i Region Sjælland.
Roskilde Kommune har i år haft foreløbig otte henvendelser til ordningen, fem sidste år og fire i 2015.
Kresten Gaub forventer en svag stigning i antallet af henvendelser efterhånden som kendskabet til ordningen bliver udbredt blandt de ansatte.
Går hånd i hånd med MED-systemet
Kresten Gaub støder af og til på, at modstanderne af whistleblowing fremhæver MED-systemet (tillidsmandssystemet i kommunerne), som et alternativ, der gør whistleblowing overflødigt.
"Jeg anbefaler klart, at man også bruger MED-systemet. Hvis folk henvender sig til ordningen, spørger jeg, om de som det første har prøvet gå til deres tillidsrepræsentant. Min erfaring er så, at de som regel allerede har prøvet andre veje, som fx tillidsmand og nærmeste leder. Så det er farligt at sige, at MED-systemet kan fange alle alvorlige sager. Det er ikke et enten-eller", siger han.
Kresten Gaub mener personligt, at enhver kommune bør have et sted, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere anonymt kan komme af med deres bekymring for, om der foregår grove fejl eller forsømmelser i organisationen.
"Ud over, at det styrker en forsvarlig administration af de midler og den magt, som en kommune har fået betroet, så mener jeg faktisk, at en sådan ordning skal betragtes som et personalegode for de medarbejdere, der ellers kunne være i tvivl om, hvordan de skulle lette deres hjerte i forhold til mistanke om grove fejl eller forsømmelser", siger Kresten Gaub.