Hele 12 procent af de offentligt ansatte har indenfor det seneste år haft mistanke til eller været vidne til ulovligheder, fejl eller forsømmelser af en vis grovhed på arbejdspladsen, enten blandt kollegerne eller i ledelsen. Det viser en undersøgelse foretaget af hovedorganisationen FTF af ansattes ytringsfrihed. Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 4.600 medlemmer af FTF’s organisationer, ansat i henholdsvis den offentlige og den private sektor.
Omsorgssvigt er den type af grove fejl, som de ansatte oplever oftest, det gælder samlet set 36 procent af medarbejderne. Regioner og kommuner trækker gennemsnittet markant op med henholdsvis 41 og 44 procent. Overtrædelse af lovgivningen ligger også højt med samlet set 31 procent, kraftigt trukket op af de statsansattes 46 procent. Bevidst vildledning af borgerne har 21 procent af de ansatte under ét oplevet.
Korruption og modtagelse af gaver fylder til gengæld kun lidt i statistikken; det har kun fire procent været vidne til eller haft mistanke om.

Whistleblowerordninger kan sikre kvaliteten
For at øge mulighederne for at få ryddet op i fejl og ulovligheder bør alle offentlige myndigheder indføre en whistleblower-ordning med mulighed for at henvende sig anonymt. Det mener FTF, der er hovedorganisation for en lang række offentligt ansatte som fx socialrådgivere, sygeplejersker, politifolk og skattemedarbejdere.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener, at whistleblowerordninger kan hjælpe med til at sikre, at den offentlige sektor bliver forvaltet, som den skal.

"Hvis offentligt ansatte får mistanke om eller er vidne til grove fejl eller at reglerne bøjes, er det vigtigt, at de har en mulighed for at få det frem i lyset gennem en anonym ordning – som en nødløsning, når de mere åbne kanaler ikke virker", siger hun.
Bente Sorgenfrey mener, at det er mere nødvendigt end nogensinde, at de ansatte kan stå vagt om kvaliteten, fordi den offentlige sektor gennem en årrække har været presset økonomisk.
"Der er brug for, at de ansatte har forskellige muligheder for at pege på alvorlige problemer, der kan føre til svigt af borgerne. I sidste ende handler det om at sikre kvaliteten af velfærden til borgerne, og at skattekronerne bruges forsvarligt", siger hun.
Kan aldrig stå alene 
FTF anbefaler anonyme ordninger, fordi det kan være med til at forhindre repressalier mod dem, der blæser i fløjten. Bente Sorgenfrey understreger samtidig, at whistleblower-ordninger aldrig kan stå alene.
"FTF understøtter til enhver tid de muligheder for åben dialog, der allerede findes på de offentlige arbejdspladser: Tillidsmands-systemet, MED-systemet osv. Men det ene udelukker ikke det andet", siger hun.

Whistleblowere skal beskyttes 
FTF mener samtidig, at det er vigtigt, at whistleblowere beskyttes bedre gennem lovgivningen, end de gør i dag. FTF har netop sammen med LO og Akademikerne sendt et høringssvar til EU-kommissionen om beskyttelse af whistleblowere.
Her anbefaler de tre hovedorganisationer, at der etableres en effektiv beskyttelse af whistleblowere. Det skal ske i form af et minimumsdirektiv, hvor det overlades til medlemslandene at vedtage den nationale regulering. I svaret understreger organisationerne desuden, at whistleblowing er et fundamentalt aspekt af ytringsfriheden, og at enhver skal føle sig tryg i forhold til at foretage indberetning om kritikværdige alvorlige og/eller ulovlige forhold uden at risikere nogle former for repressalier efterfølgende.
Organisationerne understreger desuden, at whistleblowerordninger i både den offentlige og den private sektor skal ses som et supplement til de øvrige dialog- og samarbejdsfora såsom tillidsrepræsentantsystemet, MED- og SU-udvalg.
Kommissionen har taget initiativ til at undersøge behovet for at beskytte whistleblowere efter at Eurocadres ("den europæiske FTF/Akademikerne") i 2016 lancerede en underskriftkampagne sammen med en lang række andre europæiske faglige organisationer og NGO’er med det formål at lægge pres på kommissionen. 48 faglige organisationer og ngo’er står bag kampagnen. Eurocadres mener, at ytringsfrihed bør indgå som en væsentlig del af arbejdstagerrettighederne og beskyttes af EU-regulering.


Borgercenter syltede sager
Et eksempel på, at whistleblowing fører til forbedring af den offentlige forvaltning kommer fra Københavns Kommune, som har haft en whistleblowerordning siden 2012.
Ordningen afslørede sidste år bl.a. en sag fra kommunens Borgercenter Handicap. Via en anonym henvendelse kom det frem, at afdelingens medarbejdere havde fået ordre til at sylte sager, selv om de var færdigbehandlede og klar til at blive sendt ud til borgerne. Dermed kunne afdelingen løbende holde den gennemsnitlige sagsbehandlingstid under et bestemt måltal. Det fremgår af den seneste årsrapport om ordningen.
Ordningen i Københavns Kommune har i det seneste år opfanget 12 sager, der har fået konsekvenser for forvaltningen.