Den økonomiske ramme
Regeringen og Danske Regioner har indgået aftale om næste års økonomiske ramme. Det regionale delloft for driftsudgifterne til sundhedsområdet fastholdes, men der gives et mindre løft til kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. Løftet er på 0,5 mia. kr. og bringer den samlede driftsramme til sundhedsområdet op på 111.881 mio. kr.

Med den økonomiske ramme følger der fortsat krav om aktivitetsstigning på 2 pct., finansieret via produktivitetsudvikling. Med regeringens udspil til sammenhængsreform for den offentlige sektor vil der i tilknytning hertil blive foretaget en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet med forslag til bedre styring fremadrettet, hvilket Danske Regioner har noteret sig. Danske Regioner havde forud for forhandlingerne krævet produktivitetskravet fjernet, men må nu acceptere at det opretholdes i 2018.

FTF vurdering 
FTF finder det meget uheldigt at kravet om årlige produktivitetsstigninger ikke afskaffes med aftalen. FTF mener det for længe siden burde have været undersøgt, om man kan finde bedre måder at styre sundhedsvæsenet på end et gentaget produktivitetskrav på 2 pct. årligt. Kravet fastlåser styringen, og er på ingen måde fremmende for kvaliteten. Dertil kommer, at med kravet bliver man ved med at presse medarbejderne. De har allerede i en årrække løbet så stærkt, at det gennem længere tid er gået ud over arbejdsmiljø og kvaliteten af sundhedsydelserne.

Med aftalen løftes sundhedsområdet marginalt, svarende til godt 0,4 pct., hvilket efter FTF’s opfattelse er for lidt, idet det ikke engang dækker behovet på baggrund af demografiudvikling og kvalitetsudviklingen.

Omprioriteringsbidrag 
I modsætning til kommunerne har regionerne stadig krav om et omprioriteringsbidrag på 1 pct. Omprioriteringsbidraget fra regioner tages af administrationsudgifterne på sundhedsområdet og af udgifterne til regional udvikling, så omfanget er i forhold til regionernes samlede økonomi relativt begrænset. Således udgjorde omprioriteringsbidrag i 2017 kun 60 mio. kr. fra sundhedsområdet og 30 mio. kr. fra regional udvikling.

FTF vurdering 
Selvom det kan synes at være begrænsede beløb, der skal indgå i omprioriteringsbidraget, er der dog tale om, at regionerne skal finde disse besparelser ud af et i forvejen stramt budget uden garanti for, at beløbet omprioriteres til aktiviteter på regionernes område. Det vil derfor medvirke til at presse regionernes økonomi.

Anlæg 
Med aftalen fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,2 mia. kr. på sundhedsområdet i 2018 med tillæg af afløb i 2018 fra puljer af statsligt projekttilskud. Hertil kommer 4,8 mia. kr. i 2018 vedrørende sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2018 i regionerne ved deponering 1.130,8 mio. kr. til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte.

Med aftalen for 2017 fra juni 2016 blev dele af regionernes bloktilskud afhængig af overholdelse af aftalen for anlægsudgifter, således at 0,5 mia. kr. af bloktilskuddet ikke udbetales, hvis der budgetteres med for høje anlægsudgifter. Det er tilfældet igen med aftalen for 2018. Tidligere har det kun været driftsudgifterne, der i henhold til budgetloven, skulle overholde aftalen for ikke at give anledning til modregning på 1 mia. kr. i bloktilskuddet.

FTF vurdering 
Anlægsudgifterne er med aftalen på nogenlunde samme niveau som sidste år, samtidig med at regeringen generelt har ønsket at reducere det offentlige anlægsniveau.  Det skal ses i lyset af, at regionerne har anlæg af de såkaldte supersygehuse i gang. Men det betyder jo ikke, at behovet for regionale anlægsressourcer forsvinder, så også på det felt presses regionernes økonomi.