Den aftale om næste års økonomi, som regeringen netop har indgået med Danske Regioner, fastholder kravet til sygehusene om en årlig produktivitetsstigning på to procent. Lige siden starten af nullerne har de ansatte opfyldt et gentaget produktivitetskrav på to procent.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, advarer mod det fortsatte krav om produktivitetsstigninger, som presser de ansatte mere og mere for hvert år. FTF er hovedorganisation for en række faggrupper i sundhedssektoren som fx sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og radiografer.
Bente Sorgenfrey frygter, at de fortsat opskruede produktivitetskrav vil gå ud over medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø og dermed også patienterne. Hun peger på, at de ansatte i regionerne allerede gennem en årrække har præsteret en stadigt stigende produktivitet.
"Det er meget bekymrende, at man bliver ved med at presse medarbejderne. De har allerede i en årrække løbet så stærkt, at det gennem længere tid er gået ud over deres arbejdsmiljø og kvaliteten af sundhedsydelserne. I sidste ende betaler patienterne prisen, når medarbejderne er pressede", siger Bente Sorgenfrey.
Som en del af sammenhængsreformen for den offentlige sektor har regeringen lanceret en samlet gennemgang af styring på sundhedsområdet, der skal komme med forslag til en bedre styring. Arbejdet afsluttes i foråret 2018.
"Det burde have været undersøgt for længe siden, om man kan finde bedre måder at styre sundhedsvæsenet på end et gentaget produktivitetskrav. Kravet fastlåser styringen, og er på ingen måde fremmende for kvaliteten", konstaterer Bente Sorgenfrey.
Vækst på 0,4 procent dækker ikke demografien
Med aftalen bliver der 500 mio. kr. mere til sundhedsvæsenet næste år i forhold til i år, svarende til en vækst på 0,4 procent. Det er langtfra nok til at følge med befolkningsudviklingen og kvalitetsudviklingen, påpeger FTF’s formand.
"500 mio. kr. lyder umiddelbart godt, men regeringens aftale med Danske Regioner kan reelt ikke følge med hverken den demografiske udvikling eller kvalitetsudviklingen som fx nye behandlingsformer", siger Bente Sorgenfrey.