Velfærden er helt central for samfundets sammenhængskraft, og hvis velfærden skal følge samfundsudviklingen, kræver det en årlig vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent.
Det sagde formand for FTF Bente Sorgenfrey til tillidsmandskonference arrangeret af Hovedstaden for Velfærd, hvor godt og vel 250 mennesker var samlet for at diskutere fremtidens velfærd.
"En velfærd, som vi kan forsvare, og som sikrer en vis kvalitet, er helt afgørende. Vi skal både tage højde for, at der bliver flere ældre, og at den offentlige sektor skal følge med kvalitetsudviklingen i resten af samfundet. Derfor må en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent årligt være målet," sagde Bente Sorgenfrey.
I regeringsgrundlaget er der lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på blot 0,3 procent. Men 1,1 procent er netop den årlige vækst, som der skal til, for at vi fortsat kan udvikle velfærden ifølge Venstre-regeringens egen 2025-plan fra sidste år.

Hovedstaden for Velfærd er et initiativ sat i værk af LO Hovedstaden og FTF region Hovedstaden. I grundlaget for tiltaget står, at Hovedstaden for Velfærd skal være med til at "styrke den borgernære velfærd og skabe lige muligheder for mennesker med lige adgang til sundhed, uddannelse og velfærd".
Skal det lykkes, er det vigtigt, at vi ikke blot sætter vores lid til mulige effektiviseringer, fx igennem ny teknologi, men at vi rent faktisk bruger penge på velfærd, mener Bente Sorgenfrey.
"Det kan godt være, at der findes smartere måder at løse nogle velfærdsopgaver på. Men det vigtigste er, at der skal ressourcer til, sådan så vi kan løfte opgaverne uden at blive nedslidte, uden at blive stressede og uden at måtte opgive vores arbejde," sagde FTF’s formand, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
LO: En skillevej for vores velfærd
Vores velfærdssamfund risikerer at gå i den helt forkerte retning, hvis ikke der bliver taget de rigtige politiske valg, var budskabet fra LO’s formand, Lizette Risgaard.
"Vil vi den eller den anden vej? Hvis vi lader stå til, så går vi mod øget ulighed, utryghed og usikkerhed. Vi går mod nedslidning i den offentlige sektor, udhuling af vores velfærdssamfund, færre faglærte, højere pensionsalder og social dumping," sagde Lizette Risgaard og fortsatte.
"Men det kan også gå den anden vej, hvis vi vil det. Og det vil vi."
En rapport udgivet i april af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på 45.000 økonomisk fattige.

Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen holdt oplæg om ulighed i Danmark og havde et klart budskab: Ulighed er et spørgsmål om prioriteringer.
"Det handler ikke om globalisering, og det her er ikke ny teknologi. Det er aldeles bevidste valg om, hvad man vil. Skattelettelser skal jo finansieres. Det har man finansieret ved dagpengereformen, og det har man finansieret ved serviceforringelser," sagde Lars Andersen.
Politisk opbakning
En række folketingspolitikere var også mødt op til konferencen: Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti, Karsten Hønge fra SF og Finn Sørensen fra Enhedslisten.
Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti satte fokus på, at arrangementet også kunne samle partier uden historiske bånd til fagbevægelsen.
"I organiserer rigtig mange af vores vælgere, og vi repræsenterer rigtig mange af jeres medlemmer, og derfor har det altid naget mig lidt, at vi har været så dårlige til at tale sammen, for vi vil jo de samme mennesker det godt. Jeg er glad for, at vi nu nærmer os hinanden og bliver bedre til at tale sammen," sagde han.