Med 23,75% af stemmerne er Emmanuel Macron ikke kun videre til anden runde af det franske præsidentvalg men også favorit til at slå modkandidaten Le Pen, som skal mobilisere overraskende stærkt for at komme markant højere op end de 21,53% procent, hun fik i første runde.
Det bliver vi klogere på den 7. maj.
Men hvad vil en Macron for bordenden i Elysse-palæet betyde:
DET HAR HAN GJORT:
I 2015 lagde han som økonomiminister navn til den såkaldte Loi Macron. Loven liberaliserede dele af erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Frankrig. Blandt andet blev det nemmere for virksomheder at holde åbent på søndage, ligesom en række sektorer blev dereguleret. Macron ville gerne være gået videre, men det var der ikke politisk opbakning til.
DET VIL HAN GØRE:
I Macrons ellers ret tynde valgprogram fylder arbejdsmarkedet meget. Han vil:
1) Læge større afgifter på virksomheder, som systematisk ansætter folk på korttidskontrakter, og i stedet lette afgifter for virksomheder, som ansætter folk i stabile job.
2) Kerneområderne på arbejdsmarkedet – herunder den franske mindsteløn og spørgsmålet om arbejdstid – skal stadig være lovfastsatte. Til gengæld skal de faktiske arbejdstider og tilrettelæggelsen af arbejdet i højere grad være noget, som parterne selv aftaler lokalt.
3) Retten til dagpenge skal styrkes, så man også kan modtage dagpenge, hvis man selv har opsagt sin stilling. Dog skal man i højere grad være aktivt jobsøgende.
UBER-FAN:
Macron er meget begejstret for platformsøkonomi, som han vil styrke. Og han har ved flere lejligheder været glødende forsvarer for UBER, der også er trængt i Frankrig:  ”Det er positivt, hvad for eksempel UBER tilbyder i Paris. Folk som ofte er ekskluderede, for eksempel unge, vælger at blive individuelle entreprenører. For mange unge er det enklere at finde en kunde end en arbejdsgiver”.
TÆT PÅ ARBEJDSGIVERNE OG BANKSEKTOREN:
Macron er som tidligere bankmand tæt på den franske finansielle sektor. Han har også et meget tæt forhold til den franske arbejdsgiverforening, som hans kampagne igennem valgkampen har holdt flere møder med. Fra faglig side har der i valgkampen været stillet spørgsmålstegn ved, om hans økonomiske politik og ønske om deregulering kan bringe et stort antal offentlige stillinger i fare.