Forligsinstitutionen har modtaget konfliktvarsler, der vedrører overenskomster på det private arbejdsmarked. Konflikterne er varslet til at træde i kraft onsdag, den 1. marts 2017.
Arbejdsstandsningerne kan efter udsættelsen tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de to uger, dvs den 19. marts 2017 – eller på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de to uger måtte erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat.
Forligsmanden opfordrer samtidig alle overenskomstparter, som endnu ikke er indgået forlig, til i de kommende dage at intensivere forhandlingerne om overenskomstfornyelsen. Han beder om, at Forligsinstitutionen bliver orienteret, i det omfang forhandlingerne på de forskellige områder fører til forlig.