Af Esben Christensen, Folkeskolen
De offentlige ansatte har – som alle andre borgere i Danmark – ytringsfrihed. Men der er problemer på området, for ytringsfriheden bliver alligevel begrænset af de ansattes chefer.

Det fortalte Jonas Bering Liisberg, direktør ved Folketingets Ombudsmand i går til en høring på Christiansborg. Selv lovlige ytringer risikerer at have konsekvenser – det har Ombudsmanden registreret:
"Dundertaler, indkaldelse til samtaler, advarsler og mest alvorligt afskedigelser. Vel at mærke for lovlige ytringer fremsat af den offentligt ansatte i egenskab af privatperson", fortalte Jonas Bering Liisberg om de konsekvenser forskellige ytringer har haft for offentligt ansatte.
"Jeg kan nævne, at vi her i november er i gang med undersøge en sag om sygeplejerske, der ifølge bladet Sygeplejersken blev mødt med negative reaktioner fra sin chef, fordi hun skrev et opslag på facebook om resurseforholdene på arbejdspladsen. Så kan man spørge, hvad er det, der bliver ved med at gå galt – er der noget myndighederne ikke forstår, hvorfor bliver de ved med at gå galt i byen?", spurgte Jonas Bering Liisberg.

 
Loyalitetspligten er hovedmistænkt
Herefter forsøgte direktøren at svare på sit eget spørgsmål – hvorfor bliver de relativt simple regler ikke forstået af alle cheferne i den offentlige sektor?
"En hovedmistænkt blandt misforståelserne og vildfarelserne er begreberne ‘loyalitet’ og ‘loyalitetspligt’. De begreber går stort set igen i alle vores undersøgelser. Som eksempel kan jeg nævne sagen fra Campus Bornholm, hvor et gymnasium afskedigede en lærer, der havde skrevet stærkt kritisk til Folketingets Finansudvalg, og begrundelsen for afskedigelsen var, at lærerens kritik var bevidst illoyal, fordi han i mailen havde ‘miskrediteret arbejdspladsen og arbejdsgiveren’", fortalte Jonas Bering Liisberg.

Ytringer i landets interesse
Jonas Bering Liisberg fortalte, at man hos Ombudsmanden tit oplever, at offentlige arbejdsgivere giver udtryk for, at loyalitetspligten må betyde, at medarbejderen skal gå til ledelsen først med kritik, før han eller hun giver sin private mening til kende i offentligheden.
"Og det er et problem, for lidt enkelt sagt: Loyalitet og ytringsfrihed i samme sætning er en misforståelse i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed. Loyalitetspligten begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed – det hverken lægger noget til eller trækker noget fra", sagde Jonas Bering Liisberg.
Han slog herefter fast, at ytringsfriheden ikke betyder, at offentligt ansatte må sige hvad som helst: de må ikke bryde deres tavshedspligt, de må heller ikke tale usandt om deres eget arbejdsområde. Og medarbejdere, der sidder tæt på beslutningerne, må også leve med nogle "få og klare begrænsninger" af deres ytringsfrihed.
Loyalitet forhindrer ikke ytringer i eget navn
Jonas Bering Liisberg forklarede, at problemerne med at forstå loyalitetspligten udspringer i en loyalitet, som ikke er lovbestemt – og som primært handler om adfærd på arbejdspladsen.
"Den store loyalitet, som langt de fleste offentligt ansatte i Danmark faktisk føler over for deres arbejdspladser, er i mange henseender et aktivt, og det skal arbejdspladserne og ledelserne værne om og løbende gøre sig fortjent til", sagde han og understregede:
"Men det er vigtigt, at hverken arbejdsgivere eller ansatte taler om loyalitet som en retlig pligt, der forhindrer ytringer i eget navn. For så kan ord som loyalitetspligt være med til at skærpe en uhensigtsmæssig tavshedskultur og en misforstået loyalitet. Det er ikke blot i den enkelte ansattes interesse at have friheden til at tale om deres arbejde, det er også i samfundets interesse, at Danmarks 800.000 offentligt ansatte kan dele deres viden og synspunkter om arbejdspladsen", sagde Jonas Bering Liisberg.
Ledere: Hold op med at koble loyalitet og ytringsfrihed
Han kom med en konkret anbefaling til, at de offentlige ledere helt holdt op med at koble loyalitetspligt og ansattes ytringsfrihed. Det skal undgås i interne vejledninger, i taler til medarbejderne og i konkrete problemstillinger.
"Prøv at undgå at tænke i de baner, når medarbejderne går ud med kritik. Nogle ytringer kræver en reaktion, andre gør ikke. Men hvis de gør, så må rådet være: Gå ind i diskussionen om substansen. Tag til genmæle internt og eksternt. Korriger det der måtte være forkert og inviter til debat på arbejdspladsen. Men undgå at bruge ordet loyalitet eller loyalitetspligt. Undgå at kritisere medarbejderen for at have benyttet sin ytringsfrihed – gå efter bolden ikke spilleren", lyder det fra Jonas Bering Liisberg.

Ledelserne kender ikke loven
Karen Klint, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet, fortalte, at selvom reglerne er klare, så er det ikke en oplevelse af at have ytringsfrihed blandt landets offentligt ansatte.
"Det, vi politikere møder, er angsten for at sige, hvad man mener. Har I et godt råd til at formidle, hvordan vi taler om ytringsfrihed og ytringsret – hvordan får vi arbejdsgiveren til at respektere, at man har friheden?", spurgte hun.
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, svarede: "Jeg tror, det er vigtigt med oplysning – præmissen er, at offentlige myndigheders ledelser ønsker at gøre det, der er lovligt. De ønsker ikke at gøre det, der er ulovligt. Derfor må man drage den konklusion – når vi ser på det store antal sager – at der er tale om uvidenhed", sagde han.
Vidtgående konsekvenser
Jørgen Steen Sørensen overvejede om uklarheden hos lederne kan hænge sammen med, at der er en modsætning mellem hvad der opfattes som illoyalt, og hvad der "ligger i offentligt ansattes loyalitetspligt".
"For mange ledelser forstår og ved ikke, hvad rammerne er", sagde Ombudsmanden. Han fastslog, at det er et problem, fordi konsekvensen af sagerne er vidtgående, selvom de konkrete sager bliver håndteret af Ombudsmanden.
"Jeg tror, at man bliver nødt til at se for sig, at denne type sager har en skadevirkning, der rækker langt ud over den enkelte sag. Det kan godt være, at gymnasielæreren på Bornholm bliver genansat, men det trækker et spor af usikkerhed og utryghed. Derfor vil det være et meget stort skridt frem, hvis offentlige ledelser over hele landet bliver opmærksomme på de meget simple regler, der gælder på de her områder", sagde Jørgen Steen Sørensen.
Han understregede, at klarhed om reglerne er ekstra nødvendigt i tider, hvor der er nedskæringer i den offentlige sektor.
"Det er måske navnlig i sådanne tider, der er brug for offentlige ansattes ytringsfrihed for at forklare inde fra maskinrummet, hvad konsekvenserne af besparelser og nedskæringer kan være".