Når der offentliggøres økonomiske tiltag og reformer fra regeringen, er det som regel fulgt af beregninger fra finansministeriets økonomiske modeller om, hvilken effekt tiltaget vil have i beregningen af effekterne og finansieringen af reformerne og de forskellige tiltag. I de senere år er der kommet meget mere politisk fokus på, hvordan de effektberegninger egentlig laves. Således er der megen opmærksomhed på, hvordan fx de såkaldte dynamiske effekter af forskellige tiltag indgår i effektberegningerne.

Og her viser det sig, at der er markante forskelle. Således regnes dynamiske effekter af skattelettelser ind i finansieringen, mens dynamiske effekter af offentligt forbrug ikke medregnes. Dynamiske effekter siger groft sagt noget om, hvordan forskellige tiltag vil ændre på folks adfærd – vil de fx arbejde mere, når skatten lettes? Derimod siges der ikke noget om, hvordan det vil påvirke folks adfærd at offentlig service forringes – fx vil familierne arbejde mindre, hvis daginstitutionernes service forringes?

De forskelligheder ønsker cand.scient.pol Niels Fuglsang at analysere nærmere, og han er derfor i gang med et PhD-projekt, som finansieres blandt andet af FTF i samarbejde med Cevea, AE-Rådet, HK, FOA.

Formålet med projektet er: 1) At afdække baggrunden for udviklingen i centraladministrationens regnemetoder, 2) at afdække baggrunden for udviklingen i anvendelsen af de samme metoder til at påvirke den økonomiske politik, 3) at foretage en komparativ analyse af centraladministrationens regnemetoder i Danmark og i en række sammenlignelige lande.

Der stilles i projektet tre overordnede spørgsmål:

  •  Hvordan og hvorfor ændres den danske centraladministrations regnemetoder siden 1972?
  • Hvordan anvendes centraladministrations regnemetoder til at påvirke politiske reformer siden 1972? 
  • Hvilke forskelle og ligheder findes der i den måde, hvormed regnemetoder udvikles og anvendes i Danmark, Frankrig og USA (og evt. Sverige)? Og hvad er baggrunden herfor?

Projektet skal bidrage til den akademiske litteratur om idéers påvirkning af den økonomiske politik, der føres i OECD-landene – herunder Danmark – ved at demonstrere, hvordan visse idéer institutionaliseres og konkret kommer til udtryk i regnemetoder, som der føres økonomisk politik ud fra.

Derudover skal projektet bidrage til at kvalificere den offentlige debat, der vedvarende finder sted om centraladministrationens og særligt Finansministeriets regnemetoder ved at belyse baggrunden for udviklingen i metoderne, samt hvordan metoderne ligner og adskiller sig fra de metoder, der anvendes i sammenlignelige lande.