I samme periode steg BNP med 0,5 pct. i forhold til 1. kvartal, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
? Der er fremgang at spore i dansk økonomi efter et svagt 2. halvår sidste år. Det er dog stadig ikke i høj hast ? BNP er steget med 0,3 pct. i 1. halvår 2016 i forhold til 1. halvår sidste år ? og derfor er der god grund til at glæde sig over, at den solide fremgang i beskæftigelsen fortsætter ufortrødent, siger Mette Hørdum Larsen, der er økonom i LO.
Væksten foregår i det private
? Væksten i første halvår bliver især hjulpet på vej af det private forbrug og erhvervsinvesteringerne, mens der er fald i de offentlige investeringer.
? Og som det ser ud lige nu, kan vi ikke forvente det store bidrag fra den offentlige del af økonomien. Der er i regeringens finanslovforslag lagt op til en svag udvikling i det offentlige forbrug og faldende offentlige investeringer. Det udmønter sig desværre også i, at jobfremgangen kun er synlig i den private sektor, mens der bliver fortsat færre offentligt ansatte, fortsætter hun.
? Finanspolitikken bør ikke strammes her og nu, som regeringen ellers lægger op til. Der er brug for en fornuftig udvikling i det offentlige forbrug, der kan skabe den nødvendige service.
Uddannelse er afgørende for væksten
? Og så skal der investeres i opkvalificering og uddannelse. Der kommer mange folk ind på arbejdsmarkedet i årene frem, og hvis vi skal have fuld udbytte af det igangværende opsving, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. En forsømt indsats her kan faktisk blive ganske dyrt i mistet produktion, siger Mette Hørdum Larsen.
Kontakt: LO?s pressetelefon: 26 11 97 10.