Onsdag den 15. juni er uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs kaldt i åbent samråd, og ministeren skal samtidig svare på en byge af kritiske spørgsmål om besparelser og brugerbetaling på videregående uddannelser.
Årsagen til balladen er en ny aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkepart, der indfører brugerbetaling for folk, der ønsker at tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, end den uddannelse de allerede har bestået.
Stramningen indbringer statskassen cirka 435 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. De penge skal blandt andet bruges til at finansiere dagpengeaftalen fra 2015, hvor der mangler 300 mio. kr.

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er de studerende, der skal betale for et hul i aftalen om en dagpengereform, som regeringen har indgået med S og DF, ved at begrænse deres muligheder for at skifte spor og tage en ny uddannelse?”, spørger Jacob Mark (SF) og Eva Flyvholm (EL), der har kaldt Ulla Tørnæs i åbent samråd om finansiering af dagpengereformen ved at afskære mennesker muligheden for at tage en ny statsfinansieret videregående uddannelse.
I dag er det muligt for fx en pædagog at skifte spor og starte forfra på socialrådgiveruddannelsen. Men den mulighed vil fra sommeren 2017 koste penge. Lige præcis socialrådgiveruddannelsen udbydes i dag som deltidsuddannelse på UC Syd, den varer fire år og koster knap 70.000 kr. i deltagerbetaling samt udgifter til bøger og transport.
Det er nok til at udgøre en effektiv barriere for de flestes ønsker om videre uddannelse eller sporskift for egen regning, mener FTF, der hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, herunder både pædagoger, socialrådgiver, bygningskonstruktører, sygeplejersker mfl.
Forhindrer skifte til nyt job
Enhedslisten, SF og de radikale kritiserer den nye aftale, fordi den begrænser muligheden for at tage en anden videregående uddannelse, end den man har taget i første omgang, hvilket hindrer folk i at udnytte nye muligheder på arbejdsmarkedet ved fx at omskole sig til et nyt fag og branche.
Enhedslistens folketingsmedlem Eva Flyvholm har – udover at kalde ministeren i samråd – stillet en byge af spørgsmål, hvor hun bl.a. ønsker svar på, hvilke områder ministeren forestiller sig bliver fritaget fra loftet om brugerbetaling ved 2. uddannelse.
Det kunne fx være en arbejdsløs akademiker, der vil uddanne sig til sygeplejerskefaget, som kun har en ledighed på to procent. Sådan som aftalen er udformet nu, vil det ikke være muligt for en arbejdsløs cand.mag. eller en ledig bachelor i italiensk gratis at starte på fx sygeplejerskeuddannelsen.
Den arbejdsløse humanist skal enten vente i fem år, så den første uddannelse forældes eller vil skulle betale mange penge for en sygeplejerskeuddannelse, hvis den overhovedet udbydes som betalingsuddannelse et sted i landet. Læs portræt af humanist der blev sygeplejerske her 
Uddannelser skal undtages nye regler
Overfor Ritzau har Ulla Tørnæs lagt op til, at der skal være en række undtagelsesmuligheder, fx en arbejdsløs historiker, der vil uddanne sig til sygeplejerske i en situation, hvor der er mangel på dem.
FTF mener, at flere uddannelser bør undtages reglen.
”De nye regler spænder ben for folk, der måske ellers ville gå arbejdsløse indenfor deres gamle fag og jobområde. Lad dog den arbejdsløse akademiker uddanne sig til sygeplejerske, og lad folk tage en ny uddannelse indenfor brancher, hvor der er mangel på faggrupper”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og henviser til, at ledigheden er kun to procent for sygeplejersker.
”Partierne spænder ben for, at mennesker kan skifte branche senere i livet. Jeg mener, det er helt hen i vejret, hvis regeringen vil forhindre, at fx en person, der uddannet i Ernæring & Sundhed, hvor der er 16 % dimittendledighed, ikke må tage en ny uddannelse som sygeplejerske, som der er mangel på”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun henviser til, at aftalen fastslår, at man ikke må starte på en ny, statsfinansieret bacheloruddannelse, hvis man allerede har taget en i forvejen. Det rammer de professionsbachelorer, som ønsker at supplere deres første uddannelse med yderligere en professionsbacheloruddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse, fordi de vil have ekstra brede kompetencer og bedre jobchancer.
Et andet eksempel er en bygningskonstruktør, der vil være ingeniør, som der jo er mangel på i fremtiden. Men det går ikke i følge de nye regler, fordi du ikke må tage to statsbetalte bacheloruddannelse. Det samme benspænd gælder for fx en fysioterapeut, der vil læse medicin og arbejde som læge.
Eva Flyvholm (EL) spørger derfor ministeren i et nyt spørgsmål, om en bygningskonstruktør for fremtiden skal betale for supplering, så bygningskonstruktøren kan begynde på en relevant kandidatuddannelse, som vedkommende ikke har direkte adgang til.