Når regeringen og arbejdsmarkedets parter mødes i dag for at fortsætte trepartsforhandlingerne om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, er det en optimistisk FTF-formand Bente Sorgenfrey, der møder op for at repræsentere mange af de faggrupper, der skal løse opgaven.
Gennem ugen har der på embedsmandsniveau været arbejdet intensivt med et aftaledokument, man skal forsøge at nå til enighed om i dag. Bente Sorgenfrey vil ikke kommentere indholdet af aftaledokumentet, mens forhandlingerne pågår, men hun er optimistisk.
”Der er nogle knaster tilbage, men der er også en bred enighed om en styrket indsats i kommunerne for at integrere de mange flygtninge. Det ser ud til, vi kan sikre flygtninge hurtigere danskundervisning og hjælpe flere hurtigt ud på arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun tilføjer dog en vigtigt forudsætning.
”Regeringen bliver nødt til at indse, at den ekstra indsats, vi aftaler i treparten, kræver, at der bliver sat flere penge af i forhandlingerne mellem regeringen og KL. Vi gør, hvad vi kan, for at afbureaukratisere integrationsopgaven, men det er komplet illusorisk at tro, at kommunerne kan modtage så mange flere flygtninge og øge deres indsats for at få dem i beskæftigelse, uden at det koster mere”.
Hidtil har regeringen afvist at sætte flere penge af til den ekstra integrationsopgave.
Forhandlingerne om økonomien til integrationsopgaven foregår ikke i trepartsforhandlingerne, men i topartsforhandlinger mellem regeringen og KL. Topartsforhandlingerne fortsætter også i dag i Finansministeriet, og forud for forhandlingerne har KL slået fast, at det er ultimativt for dem, at kommunerne tilføres flere penge.
Bente Sorgenfrey bakker KL op i det krav. 
”Kommunerne skal have flere penge, både til boliger og til den kolossale ekstra indsats, der nu bliver nødvendig i jobcentre, daginstitutioner, sundhedssystemet, folkeskoler osv. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at det er en indsats, som betaler sig for det danske samfund. Det bliver endnu dyrere, hvis vi ikke får de mange flygtninge i uddannelse og arbejde”, siger hun.
Hun frygter, at kommunerne bliver tvunget til at skære i deres skoletilbud, sundhedstilbud, daginstitutioner osv. til andre borgere, hvis kommunerne ikke får penge til den ekstra opgave.
Det er i høj grad en frygt, som hun deler med befolkningen. Otte ud af 10 borgere mener i en ny Epinion-undersøgelse, at kommunerne skal have dækket deres ekstra udgifter, så det ikke går ud over velfærden til andre borgere.